Erindringsmærker der minder os om vor historie
Da Israel nåede særlige sejre efter at de havde forladt Ægypten, blev der bevaret nogle mindesmærker for disse sejre. Gud pålagde Moses og Josva at lave dette; at opbygge mindesmærker. Når israelitterne havde vundet en særlig sejr over filisterne, rejste Samuel en sten som erindringsmærke og kaldte den Ebenezer og sagde: "Så langt har Herren hjulpet os." (1. Samuel 7,12)
Oh, hvor har vi, som et folk, vore erindringsstene? Hvor er vore erindringspiller sat op, med indhuggede bogstaver, der fortæller en dyrebar historie om hvad Gud har gjort for os, i vor erfaring? Kan vi i lyset af fortiden ikke se på de nye prøvelser og tiltagende rådvildhed, endog trængsler, afsavn og miste ens kære, uden at blive forfærdet, men se på fortiden og sige: "Så langt har Herren hjulpet os." Jeg vil overbringe min sjæl til Ham, som til en trofast Skaber. Han vil holde det som jeg har overladt til Ham på den dag. 'Ligesom på dine dage, så skal din styrke være.'" - Manusskrift 22, 1889.
Kald til at huske tidligere dage.
Vi burde ofte fortælle om, hvordan Gud behandler sit folk. Gud rejste ofte vejmærker i sin handlemåde med Israel fordom. For at de ikke skulle glemme, hvad der var sket i fortiden, bød han Moses at indflette disse begivenheder i sang, så at forældrene kunne lære deres børn dem. De skulle oprette mindesmærker og anbringe dem på et synligt sted. Man gjorde sig megen umage for at bevare disse, så at hele begivenheden kunne gentages, når børnene spurgte. På denne måde blev forsynets handlinger og Guds iøjnefaldende godhed og miskundhed opbevaret i sindet. Vi har fået denne formaning: "Men kom den første tid i hu, da I, efter at være blevet oplyst, udholdt mangen en lidelsesfuld kamp." Hebr. 10,32. Gud har gjort større undere for sit folk i denne slægt. Det er nødvendigt, at Guds folk ofte bliver mindet om hans værks historie i fortiden. Både unge og gamle skal mindes om dette. Vi trænger til ofte at gentage beretningen om Guds godhed og til at love ham for hans underfulde gerninger. - Vidnesbyrd 6 364