Kap. 48 - Bibelprofetier er nedskrevet for vor tid.

 Vi skal aldrig være fraværende fra Guds sindelag. Gud er vor glæde og vor frelse. Alle de gamle profeter talte mindre om deres egen tid end om vor, så at deres profetier er gældende for os. "Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået." (1.Kor.10,11) "Det ikke var sig selv, men jer, de tjente med profetierne om alt det, som nu er forkyndt for jer af dem, der ved Helligånden, sendt fra himlen, har bragt jer evangeliet - alt det, som englene begærer at få indblik i." (1.Pet.1,12)

 Bibelen har været din studiebog. På den måde er det godt, for den er Guds sande råd, og den leder al hellig indflydelse som verden har omfattet, siden dens skabelse. Vi har den opmuntrende skrift at Enok vandrede med Gud. Hvis Enok vandrede med Gud i den degenerere tidsalder lige før verdens ødelæggelse ved en syndflod, skal vi fatte mod, og stimuleres ved hans eksempel at vi ikke behøver at blive forurenet af verden, men midt iblandt dens fordærvende indflydelse og tendenser, må vi vandre med Gud. Vi må have Kristi sindelag.

 Skatte til den sidste generation
Enok, syvende led fra Adam, har altid profeteret Herrens komme. Denne store begivenhed er blevet åbenbaret for ham i et syn. Abel har altid gennem sin død talt om Kristi blod, som alene kan gøre vore ofre og gaver fuldkomne. Bibelen har samlet og bundet dens rigdomme op for denne sidste generation. Alle det gammel testamentliges store begivenheder og højtidelige handlinger er blevet, og bliver, gentaget i menigheden for de sidste dage. Der taler Moses stadig, lærer selvfornægtelse ved at ønske sig selv slettet af livets bog for sine medmenneskers skyld, så de kan blive frelst. David leder menighedens mellemkomst for sjæles frelse til jordens ende. Profeterne bevidner stadig om Kristi lidelser og den herlighed vi bør følge. Dér vil hele skjulte sandheder blive præsenteret for os, i kraft, så vi må få gavn af dens lære. Vi er under indflydelse af helheden. Hvilke slags personer burde vi være, til hvem hele dette rige lys er givet os, gennem arv? Samles al indflydelse fra fortiden med det nye og større lys nu, tilfalder der kraft til alle som vil følge lyset. Deres tro vil vokse, og vil udøves i nuværende tid, vække en kraft og en stærkt øget alvor, og gennem afhængigheden til Gud og Hans kraft til udfyldelse af verden og sende lyset fra Retfærdighedens Sol til jordens ender.

 Gud har beriget verden i disse sidste dage i proportion til den voksende gudløshed, hvis Hans folk vil gribe fat i Hans uvurderlige gave og binde alle deres interesser op med Ham. Der burde ikke værnes om nogen afguder, og vi behøver ikke at være bange for det som kommer, men overgive vore sjæles varetægt til Gud, som til vor trofaste Skaber. Han vil bevare det, som er betroet i Hans varetægt. - brev74a, 1897.