Det første syn - Tilsyneladende overbragt. Tager del i begivenheder. - Medens jeg bad ved familiealteret, faldt Helligånden over mig, det var som om at jeg rejste mig højere og højere, langt over den mørke verden. Jeg vendte mig for at se Adventfolket i verden, men kunne ikke finde dem, da en stemme sagde til mig: "Se igen, og se lidt højere op." Idet jeg vendte mine øjne op, og så en lige og smal sti, sat højt oppe over verden. På denne sti gik adventfolket mod en by, som var helt ved enden af stien. - Early Writings, s. 14.
Bredt panoramaudsyn. - Ved hjælp af Helligåndens oplysning, blev scenerierne af den langvarige strid mellem godt og ondt åbnet op for skriveren af disse sider. Fra tid til anden har jeg fået lov at se værket, igennem forskellige tidsaldre, af den store strid mellem Kristus, livets Prins, vor frelses Ophav og Satan, det ondes prins, ophavet til synd, den første overtræder af Guds hellige lov. - Den store strid, introduktion, s. x,xi.
En engel forklarer betydningen. - Under et ophold i Loma Linda, Californien, den 16. april 1906 blev et (41) forunderligt syn oprullet for mig. I et syn om natten stod jeg på en høj, fra hvilken jeg kunne se huse svaje som siv for vinden. Store og små bygninger faldt til jorden. Forlystelsessteder, teatre, hoteller og de velhavende hjem blev rystet og faldt sammen. Mange liv gik tabt og luften blev fyldt med skrig fra sårede og rædselsslagne. . . .
Skønt synet, der oprulledes for mig, var frygteligt, var det, der indprentede sig dybest i mit sind, dog den oplysning, som blev givet i forbindelse med dette. Engelen, som stod ved min side, erklærede, at Guds overhøjhed og hans lovs hellighed skal åbenbares for dem, der vedholdende nægter at adlyde kongernes konge. De, der vælger at forblive troløse, vil i nåde blive hjemsøgt af straffedomme, for hvis det er muligt, at vække dem til at erkende deres syndige fremgangsmåde. - Vidnesbyrdene, bd. 9, s. 92, 93.
Et klart synspunkt om en familie . - Guds engel sagde: "Følg mig." Det var som om jeg var i et rum i en simpel bygning, og der var flere unge mænd der spillede kort. De lod til at være meget optaget af den underholdning, de var i gang med, og var så fordybede at de ikke bemærkede at nogen kom ind i lokalet. Der var unge piger tilstede og holdt øje med spillerne, og ordene der blev sagt er ikke af den mest ædle slags. Der var en ånd og indflydelse der kunne mærkes i det rum, som ikke var af en karakter der renser og opløfter sindet og forædler karakteren. . . .
Jeg spurgte: "Hvem er de, og hvad skal denne scene repræsentere?
Jeg fik en anden præsentation. Der blev drukket (42) flydende gift, og ordene og handlingerne var alt andet end godt for seriøse tanker, en klar opfattelse af forretningstanker, ren moral, og opløftende for deltagerne. . . .
Jeg spurgte igen, "Hvem er disse?"
Svaret er "En del af den familie du besøgte. Sjælefjenden, Guds og menneskers store fjende, hovedet over magter og myndigheder, og herskeren over denne verdens mørke har ledelsen her i aften. Satan og hans engle leder, med deres fristelser, disse stakkels sjæle til deres egen ruin. - Brev 1, 1893.
Som om det hele udspillede sig . - Nu får jeg lys, mest i nattetimerne, præcis som det hele udspiller sig, og jeg så det, og det var som om jeg lyttede til samtalen. Jeg begyndte at rejse mig op og gå ind i den. - Manusskrift 105, 1907.
Symbolske fremstillinger. - Du blev fremstillet for mig som en general, der red på en hest og førte et banner. En kom og tog det banner hvor der stod: "Guds bud og troen på Jesus," og det blev trampet i støvet. Jeg så at du var omgivet af mænd som havde bundet dig til verden. - Brev 239, 1903.
Noget af det arbejde der er blevet gjort (for hjemløse) blev fremstillet som mænd der rullede store stene op på en bakke, under store anstrengelser. Når de næsten var ved toppen af bakken rullede stenene ned igen til bunden. Det lykkedes kun for mændene at få nogle få til toppen. Med det arbejde der blev gjort for de nedværdigede - hvad bliver der gjort for at nå dem, hvilken omkostning er det?! - og så føre dem til at modstå appetitten og store lidenskaber! - Brev 232, 1899.
I stand til at forstå symbolske syner. - Mit sind og min opfattelse er stadig klar. Det som Herren fremstiller for mig i skikkelser, sætter han mig i stand til at forstå. - Brev 28, 1907.
Advarsel mod at true en læge. - I et syn sidste nat så jeg at du skrev. En så dig over skulderen og sagde: "Min ven, du er i fare." . . .
(43) Lad mig fortælle om en scene jeg var vidne til da jeg var i Orkland. Engle, som var iklædte smukke klæder, ligesom lysets engle, ledsagede Dr. A fra sted til sted, og tilskyndede ham til at sige opblæste og pralende ord som var fornærmende over for Gud.
Umiddelbart efter Oakland konferensen, i nattestunden, skildrede Herren en scene for mig, hvor Satan var iklædt den mest attraktive forklædning, og pressede sig tæt op ad Dr. A's side. Jeg så hørte meget. Nat efter nat var jeg bøjet ned i sjælspine idet jeg så disse personer tale med vor bror. - Brev 220, 1903.
Åbenbaret i et lysglimt. - Spørgsmålet lyder: Hvordan kan Søster White kende til de ting hun taler så bestemt om? Som om hun har autoritet til at sige disse ting? Jeg taler sådan fordi de glimter over mit sind, når det er rådvild, ligesom lyn fra en mørk sky i en storms raseri. Nogle scener, som jeg fik fremstillet for år tilbage, husker jeg ikke længere, men da jeg dengang fik instruktion var der behov for den; nogle gange endog medens jeg stod over for folk; bliver hukommelsen skarp og klar, ligesom lysglimt, bringer den særlige instruktion udtrykkeligt frem for sindet. (I en kommentar om den måde lyset kom til Ellen White på , siger W. C. White , hendes søn, som hun har godkendt, at de ting hun har skrevet ned, er beskrivelser af lynglimtbilleder og andre fremstillinger gør hende opmærksom på menneskers handlinger, og indflydelsen af disse handlinger på Guds arbejde for menneskers frelse, med syn om den fortidige, nutidige og fremtidige historie og den relation til arbejdet. (Wcw okt. 30., 1911, før generalkonferensen; se appendiks A). - Udgiverne.) Disse gange kan jeg ikke afholde mig fra at sige de ting som glimter frem i mit sind, ikke fordi jeg har fået nyt syn, men fordi det jeg har fået fremvist, måske for år tilbage, er blevet tvunget frem i tankerne igen. - Manusskrift 33, 1911.
Scener i et sanatoriums forhal. - I mine drømme var jeg i ___, og jeg fik at vide af min Leder at lægge mærke til alt jeg hørte, observere alt jeg så. Jeg var på et afsidesliggende sted, hvor jeg ikke kunne ses, men jeg kunne se alt der skete i rummet. Personerne havde (44) et mellemværende med dig og jeg hørte dem protestere til dig om den store sum, der er lagt ud for kost, logi og behandling. Jeg hørte at du med fast, beslutsom stemme afviste at sætte prisen ned. Jeg blev forbavset over at se at prisen var så høj.
Du lod til at være den styrende magt. Jeg så at det indtryk du gav dem som betalte deres regninger, ikke var godt for institutionen. Jeg hørte nogle af dine brødre bad dig, og sagde at du handlede uklogt og uretfærdigt, men du var som fast en klippe, i at holde din kurs. Ved at gøre som du gør, påstod du at du udretter det bedste for institutionen. Men jeg så at personer forlod ___ alt andet end tilfredse. - Brev 30, 1887.
Scene med fortrolighed og utroskab. - Da jeg var i Europa blev tingene der udfoldede sig i ___ åbenbaret for mig. En røst sagde: "Følg mig, og jeg vil vise dig synderne, som dem i ansvarlige stillinger udøver." Jeg gik igennem lokaler, og jeg så dig, en vægter på Zions mure, med et meget tæt forhold til en anden mands hustru, bedrage en hellig tillid, korsfæste din Herre på ny. Tænkte du ikke over at der var en Vægter, den Hellige, som var vidne til dit onde arbejde, ser dine onde handlinger og hører dine ord, og disse registreres også i himlens bøger?
Hun sad på dit skød; du kyssede hende, og hun kyssede dig. Jeg fik vist andre scener med kærtegn, sanselige udskejelser og opførsel, som sendte gys og afskyelighed gennem min sjæl. Din arm var om hendes talje, og de kærtegn som kom til udtryk, havde en forførende indflydelse. Så blev et forhæng løftet bort, og jeg fik vist at du var i seng med ___. Min guide sagde: "Misgerning, ægteskabsbrud." - Brev 16, 1888.
Budskabet fremstilles som frugten der gives ud. - Jeres arbejde er blevet fremstillet for mig figurativt. I blev fremstillet som en forsamling, - et kar fyldt med de skønneste frugter. Men idet du gav dem disse frugter, (45) talte du så hårde ord, og din optræden var så modbydelig, at ingen ville acceptere den. Da kom en anden til den samme forsamling, og gav dem de samme frugter. Og så venlige var hans ord og måde, idet han talte ønskværdig om frugterne, at karet blev tømt. - Brev 164, 1902.
Et af de myndige råd om placering af sanatorium. - l nattesynet var jeg til et rådsmøde hvor brødre diskuterede sanatoriet i Los Angeles' by. En af brødrene fremlagde fordele ved at placere det i Los Angeles' by. Da rejste en myndighedsperson sig og fremlagde sagen med klarhed og styrke - Brev 40, 1902.
Modstridende scenerier; illustrer missionsiveren. - Jeg faldt i søvn igen og syntes, at jeg var i en stor forsamling. En med autoritet talte til de tilstedeværende, foran hvilke der var udbredt et stort verdenskort. Han sagde at kortet forestillede Guds vingård, som skulle opdyrkes. Når lyset fra himmelen skinnede på en enkelt person. skulle vedkommende reflektere lyset til andre. Der skulle tændes lys mange steder og fra disse lys skulle stadig flere lys blive tændt. . . . .
Jeg så lysstråler skinne fra byer og landsbyer og fra jordens høje og lave steder. Guds ord blev adlydt og som et resultat heraf kom der mindesmærker for ham i hver eneste by og landsby. Hans sandhed blev forkyndt overalt i verden.
Så blev dette kort fjernet og et andet blev lagt samme sted. På dette skinnede lyset kun fra nogle få steder. Resten af verden var i mørke blot med et lysglimt her og der. Vor læser sagde: "Dette mørke skyldes, at menneskene følger deres egen fremgangsmåde. De har værnet om nedarvede og tilegnede tilbøjeligheder til det onde. De har næret tvivl, kritik og anklage til deres livs vigtigste opgave. Deres hjerter er ikke helt med Gud. De har skjult deres lys under en skæppe." - Vidnesbyrdene bd. 9 s. 28, 29
(46) Studiet af ordet og særlig kundskab. - Kan jeg med det lys, som granskning af Guds ord har bragt, med den specielle kundskab, der er givet angående enkelte medlemmer iblandt hans folk under alle forskellige forhold og i enhver erfaring, nu være lige så uvidende, lige så uviis, i mit sind og lige så åndelig blind som jeg var ved begyndelsen af denne erfaring? Vil mine brødre sige, at søster White har været så sløv en lærling, at hendes skøn i denne retning ikke er bedre, end det var, da hun først begyndte i Kristi skole for at oplæres og uddannes til en særskilt gerning? Har jeg ikke mere forståelse vedrørende Guds folks pligter og farer, end de, for hvem disse ting aldrig er blevet fremstillet? - Vidnesbyrdene bd. 5 s. 686
Helligånden gjorde indtryk på Ellen Whites sind og hjerte. - Gud har givet mig en særlig og højtidelig erfaring i forbindelse med dette værk; og I kan være overbeviste om, at så længe mit liv spares, vil jeg ikke ophøre med at lade advarselens røst lyde, efter som Gud tilskynder mig dertil, enten menneskene hører eller ej. Jeg har ingen særskilt visdom i mig selv; jeg er kun et redskab i Herrens hånd til at udføre den gerning, han har givet mig at gøre. De lærdomme, jeg har givet med pen eller mund, har været et udtryk for det lys, Gud har givet mig. Jeg har søgt at fremholde de principper for jer, som Guds Ånd i årevis har indprentet i mit sind og skrevet i mit hjerte.
Og nu, brødre, beder jeg jer indstændigt om ikke at stille jer imellem mig og folket og bortvende det lys, Gud ønsker skal komme til dem. Lad ikke jeres kritik berøve Vidnesbyrdene al vægt, al betydning og kraft Tro ikke, at I kan sønderskære dem, så de svarer til jeres ideer, idet I gør gældende, at Gud har givet jer evne til at forstå, hvad der er lys fra himmelen og hvad der blot er udtryk for menneskelig visdom. Dersom Vidnesbyrdene ikke taler i overensstemmelse med Guds ord, så forkast dem. Vejl f menigh bd. 2 s, 251
Illustreret ved placeringen af en fødevarefabrik. - Under nattesynerne blev disse principper (47) fremstillet for mig i forbindelse med et forslag om oprettelse af et bageri, (Note: Planer med en placering kun halvfems meter fra sanatoriets hovedbygning.) i Loma Linda. Jeg fik vist en stor bygning hvor der blev fremstillet mange fødevarer. Der var også mindre bygninger nær bageriet. Idet jeg stod der, hørte jeg højrøstede diskusioner over det arbejde der bliver gjort. Der var manglende harmoni blandt medarbejderne, og en forvirring kom ind.
Da så jeg br. Burden nærme sig. Hans ansigtsudtryk bar præg af bekymringer og kvaler idet han vovede at tale medarbejderne til fornuft, og bringe dem til enighed. Sceneriet gentog sig, og br. Burden blev ofte trukket bort fra sit rette job som leder af sanatoriet, for at bringe uoverensstemmelser i orden.
Jeg så da patienter stå på de skønne sanatoriearealer. De havde hørt diskussionerne mellem medarbejderne. Patienterne så ikke mig, men jeg kunne se og høre dem, og deres bemærkninger kom mig for øre. De udtrykte bekymringer for at en fødevarefabrik skulle bygges på disse smukke arealer, så tæt op ad en institution for omsorg for syge. Nogle væmmedes derved.
Så kom der een frem på scenen og sagde: "Alt dette er kommet til at ske, som en lærerig lektie, så du må se resultatet af at gennemføre visse planer." . . . .
Da så jeg at hele scenen blev ændret. Bageribygningen var ikke der hvor vi havde planlagt til at være, men den var et stykke fra sanatoriebygningerne, på vejen mod jernbanen. Det var en ydmyg bygning, og der var kun gjort lidt ud af det. Den kommercielle idé var tabt af syne, og i stedet var en stærk åndelig indflydelse som gennemsyrede stedet. - Brev 140, 1906.