Hvem har sagt det til søster White? - Dem som har ignoreret advarselsbudskaberne har mistet deres forbindelse. Nogle har, i deres selvtilstrækkelighed, vovet sig at vende fra det som de vidste var sandt, med ordene: "Hvem har fortalt Søster White det?" Disse ord viser målet af deres tro og tillid til det værk som Herren har givet mig at gøre. De er resultatet af det værk, Herren har pålagt mig, foran dem, og hvis dette ikke overbeviser dem, vil ingen argumenter, ingen fremtidige åbenbarelser påvirke dem. Resultatet vil være at Gud vil atter tale i dommen, som Han har sagt tidligere. - Review and Herald, 19. Maj, 1903, s. 8.
Fortalte nogen hende disse ting? - Nogle er hurtige til at spørge: Hvem fortalte søster White disse ting? De har endda givet mig spørgsmålet: Har nogen fortalt dig disse ting? Jeg kunne svare dem: Ja; ja, Guds engel har talt til mig. Men hvad de mener er: Har brødre og søstre vist deres fejl frem? For fremtiden, skal jeg forenkle de vidnesbyrd som Gud har givet mig, for at gøre forklaringer og prøve at tilfredsstille så forsnævrede tanker, men skal behandle alle sådanne spørgsmål som en forhånelse mod Guds Ånd. Gud har fundet det passende at betro mig hverv som han ikke har givet (63) nogen andre i vore rækker. Han har pålagt mig byrder at irettesætte andre som han ikke har pålagt andre. - Vidnesbyrdene, bd. 3, s. 314, 315.
Nogen har fortalt søster White. - Også nu høres der mistænksomhed med ordene: "Hvem har skrevet disse ting til søster White?" Men jeg ved ikke af nogen som kender dem som de er, og ingen som kunne skrive det som han ikke formoder er til. - Han som ikke forfalsker, fejlbedømmer eller overdriver nogen sager. - Særlig instruktion til Review and Herald kontoret og arbejdet i Battle Creek, s. 16.
Uoværdigt hvis det påvirker. - Du mener at nogen har givet mig fordomme. Hvis jeg har det sådan, er jeg ikke egnet til at få Guds arbejde betroet. - Brev 16, 1893.
Mrs. White læste ikke visse breve eller artikler. - Du bebrejder mig for at ikke læse din samling af skrifter. Jeg læste dem ikke, jeg har heller ikke læst det som Dr. Kellogg har sendt. Jeg fik et stærkt irettesættende budskab til forlagshuset, og jeg vidste at hvis jeg læse meddelelserne jeg fik, vil du og Dr. Kellog fristes til at sige om det vidnesbyrd der senere kommer ud: "Jeg gav hende den inspiration." - Brev 301, 1905.
Jeg plejer ikke at læse nogen doktrinære artikler i bladet [The Review and Herald], for at jeg ikke skal få en forståelse af nogens idéer og synspunkter, og at formen fra et menneskes teorier ikke skal have forbindelse med det som jeg skriver. - Brev 37, 1887.
Et spørgsmål stilles til den tidlige forkyndervirksomhed. - Selvom du har sagt nok så meget, ville det så påvirke de syner som Gud giver mig? Hvis jeg bliver det, så er synerne intet værd. . . . Hvad hvis du eller nogen andre slet ikke har sagt noget. Gud har taget sagen i sin hånd. . . . Hvad du har sagt, søster D, har slet ikke påvirket mig. Min mening har intet at gøre med hvad Gud har vist mig i synerne. - Brev 6, 1851.
Ikke irettesættelser fra rygter. - Jeg har modtaget dit brev (64) og vil bestræbe mig på at besvare det. Du siger at du har taget imod Vidnesbyrdene, men delen om bedrag har du ikke taget imod. Ikke desto mindre er det rigtigt, min bror, og rygterne har intet at gøre med denne irettesættelse.
Et forsøg på at lede Mrs. White. - Bror E forslår at det vil behage folk hvis jeg taler mindre om pligter og mere om Jesus kærlighed. Men jeg ønsker at tale hvad Herrens Ånd indgyder mig. Herren ved bedst hvad dette folk har brug for. Jeg talte i formiddags [sabbaten d. 17. oktober] ud fra Esajas 58. Jeg kom ikke rundt i alle hjørnerne. - Manusskrift 26, 1885.
Manipuleret af Den Mægtige i råd. - Der er dem som siger: "Nogle manipulerer hendes skrifter." Jeg anerkender denne påstand. Det er Ham, som er mægtig i råd, Ham som fremlægger tingenes tilstand for mig. - Brev 52, 1906.
Hvorfor der nogle gange stilles spørgsmål. - Der var en som fortalte mig en indrømmelse: De betvivlede og mistænkte Vidnesbyrdene på grund af Søster F's ord til dem. Noget der blev nævnt var at Vidnesbyrdene til enkeltpersoner var blevet fortalt mig af andre og jeg gav det til dem, og jeg gav det ud for at være et budskab fra Gud. Ved du, min søster, at hun i dette gør mig til en hykler og løgner? . . .
En gang nævne søster F, at hun havde fortalt mig alt om Bror G's familie, og det næste hun hørte var at jeg fortalte netop de ting, hun havde fortalt mig, som at det var hvad Herren havde vist mig.
Lad mig forklare. Jeg er ofte blevet vist familier og enkeltpersoner, og når jeg er sammen med dem som kender dem, spørger jeg hvordan denne familie står, for at forvisse mig om prædikanter eller folk har kendskab til disse stående onder.
Dette var tilfældet for Bror G's familie. Jeg ønskede at se om vidnesbyrdet var understøttet af fakta. Men den information jeg fik dannede ikke (65) grundlag for vidnesbyrdet, selvom det, kortsynet nok, fristede sjæle til at fortolke det sådan. - Brev 17, 1887.
Hvem fortalte Paulus og søster White? - Når et Herrens vidnesbyrd frembæres for den fejlende kommer spørgsmålet ofte frem: Hvem har fortalt søster White? Det må også have været tilfældet i Paulus' dage, for nogen må have haft menighedens tarv i deres hjerte, over for apostelen, Guds udpegede tjener, menighedsmedlemmernes fare, som truer dens velstand. Der er en tid til at tale og der er en tid til tavshed. Naturligvis må der gøres noget, og Herrens udpegede tjener må ikke svigte med at rette disse onder. Nu var der disse onder, og Paulus havde en gerning i at modvirke dem. . . .
Vi ved at Paulus havde fremvist menighedernes tilstand for sig. Gud har givet ham lys og kundskab om den orden som burde opretholdes i menighederne, de onde ting som ville komme frem, og som skulle rettes og behandles fast efter deres forværrede tilstand. Herren havde åbenbaret Paulus den renhed, helligelse og dydighed som burde opretholdes i menigheden, og de modsatte ting af dette som kom frem, måtte irettesættes efter det lys han havde fået af Gud.
Hvorfor der blev stillet spørgsmål. - Når sager om menigheden bringes frem for mig, glimter der nogle et lys fra himlen, der afslører enkeltheder som Gud har fremstillet for mig i denne sag, og når byrden kommer i mit sind med hensyn til særlige menigheder, familier eller enkeltpersoner, spørger jeg ofte efter forholdene i menigheden, og det hele er udfærdiget før jeg kommer til den menighed.
Men jeg ønsker kendsgerninger til at bevise Vidnesbyrdene med, og jeg er pålagt at vide på hvilken måde jeg skal bringe det lys ud, som Gud har givet mig. Hvis vildfarelser har påvirket menigheden mærkbart, eksempler på et karaktertræk der vildleder menigheden, svækker den i tro og styrker vantroen, da vil det arbejde der skal gøres, ikke (66) blive begrænset til familier eller til enkeltpersoner alene, men må komme frem for hele menigheden som et onde og som lysglimt for dem, som er blevet bedraget af forføriske gerninger og fejlfortolkninger.
Lad mig gentage, når jeg står foran folk, glimter der lys på mig som Gud har givet mig tidligere. Et lys om de ansigter, som står foran mig, og jeg er blevet tilskyndet af Herrens Ånd til at tale. Dette er den metode jeg har brugt, set mange sager, og før jeg bringer disse sager frem, ønsker jeg at vide om andre kender til sagen; hvorvidt deres indflydelse kan skade menigheden i sin helhed. Nogle gange stilles der spørgsmål til dette og nogle gange er de afgørende for måden disse sager behandles på, uanset om det er for mange eller få, eller for personerne selv.
Hvis sagen er sådan at den kan behandles i fortrolighed, og andre ikke behøver at vide det, har jeg et stort ønske om at gøre alt hvad er muligt for at rette og ikke offentliggøre sagen. - Brev 17, 1887.
Jeg står alene, helt alene. - Jeg har en udtalelse jeg må give. Når Herren fremlægger en sag og belæring for mig og jeg har et budskab at frembære om den omtalte sag, da skal jeg, efter mine bedste Gudgivne evner, gøre sagen kendt, overbringe Guds tanke og vilje lige så klart som at mine menneskelige kapaciteter, vejledt og styret af Helligånden, skal overbringe mig hele sagen, videre til andre. Med hensyn til de alvorlige sager jeg har fået, har jeg givet nogen som helst, mand eller kvinde, ret til at have den mindste kontrol over mit arbejde, som Herren har givet mig at gøre.
For enogtyve år siden, da jeg blev efterladt efter min mands død, har jeg ikke haft den mindste tanke om at blive gift igen. Hvorfor? Ikke fordi Gud forbød det. Nej. Men for at stå alene, var det bedste for mig, så ingen skal lide med mig, i udførelsen af det arbejde Gud har betroet mig. Og ingen har ret til at påvirke mig på nogen måde, med hensyn til mit ansvar og mit arbejde, med at frembære mit (67) opmuntrende og irettesættende vidnesbyrd.
Min mand har aldrig stået i vejen for at jeg kan gøre dette, medens jeg har fået hjælp og opmuntring fra ham og fået hans medynk. Hans sympati og bønner og tårer har jeg savnet så meget, så meget. Ingen andre end jeg selv kan forstå dette. Men mit arbejde skal udføres. Ingen menneskelig kraft har givet den mindste støtte til det der påvirker mig i Guds værk, eller påvirket mig til at frembære mit vidnesbyrd til dem, som Han har ladet mig irettesætte eller opmuntre.
Jeg har været alene i denne sag, helt alene med alle vanskelighederne og alle prøvelserne i forbindelse med værket. Gud alene kunne hjælpe mig. Det sidste arbejde som jeg skal gøre i denne verden, vil snart være afsluttet. Jeg må udtrykke mig selv klart, på en måde, om muligt, for ikke at blive misforstået.
Jeg har ikke en person i verden som skal lægge noget budskab i mine tanker eller pålægge en pligt på mig. Jeg må nu sige til dig, bror F, når Herren giver mig en byrde for dig eller nogen andre, skal du få den på den måde som Herren giver den til mig. - Manusskrift 227, 1902.