Hvordan skal vi søge skrifterne så vi forstår hvad de lærer? Vi burde granske Guds ord med et sønderknust hjerte, en lærvillig og en from ånd. Vi skal ikke tro, som Jøderne gjorde, at vores egne forestillinger og anskuelser er ufejlbarlige; heller ikke med papisterne, hvor visse enkelte personer er de eneste vejledere for sandhed og kundskab, således at mennesker ingen ret har til at søge skrifterne for dem selv, men må tage imod forklaringerne fra menighedens Fædre. Vi bør ikke studere Bibelen i den hensigt at understøtte vore egene forudfattede meninger, men lære det eneste mål hvad Gud har sagt.
Nogle har frygtet at hvis de selv på et enkelt punkt finder sig selv i vildfarelse, vil andre tanker ledes til at droppe hele sandhedsteorien. Derfor har de følt at udforskning ikke er tilrådelig, da det vil føre til splid og uenighed. Men hvis den slags går hen og bliver resultatet af efterforskning, så jo tidligere den kommer jo bedre. Hvis der er dem der tror at Guds ord ikke vil stå inde for en efterforskning af skrifterne, jo tidligere de er åbenbaret for det bedre, for da er vejen blevet åbnet til at vise dem deres fejl. Vi kan ikke forsvare at et standpunkt som er taget en gang, en ide der en en gang er talt for, ikke er, under nogen omstændigheder til at ændre. Der er dog én der er ufejlbarlig - Ham der er vejen, sandheden og livet.
Dem som lader fordomme lukke sindet for modtagelse af sandhed kan ikke modtage den guddommelige oplysning. Alligevel, når en opfattelse af skriften bliver præsenteret, (106) spørger mange ikke: er det sandt - i harmoni med Guds ord? hvem forsvarer det? og hvis det ikke kommer gennem netop den kanal der behager dem, vil de ikke tage imod det. Så fuldkommen tilfredsstillet er de med deres egne forestillinger så de ikke vil undersøge skrifternes vidnesbyrd med et ønske om at lære, men afslår at blive interesseret, kun på grund af deres fordomme.
Herren arbejder ofte der hvor vi mindst venter ham; han overrasker os ved at vise sin kraft gennem hans egne velvalgte redskaber, selv om han forbigår mennesker som vi har betragtet som dem lys går igennem. Gud ønsker os at modtage sandheden på dens eget værd - fordi den er sand.
Bibelen må ikke blive fortolket til at passe menneskers forestillinger, hvor langt de end har måttet forsvare disse forestillinger for at være sande. Vi skal ikke tage imod kommentatorernes mening som Guds stemme, de er fejlede jordiske mennesker som os selv. Gud har givet sund fornuftig kraft til os lige som til dem. Vi skulle gøre Bibelen til dens egen fortolker.
Påpasselighed i at overbringe nye synspunkter
Alle bør være påpasselige ved at frembringe nye synspunkter om skriften og først gennemgå et studie, og er fuldt beredte til at understøtte dem fra Bibelen. Begynd ikke på noget der vil forårsage splid, uden et klart vidnesbyrd om at det er et i Gud fremlagt specielt budskab for denne tid.
Men tag jer i agt for at forkaste det som er sandt. Den store fare med vores folk har været afhængighed af mennesket og at gøre det kødelige til deres forsvar. For dem det ikke har været en sædvane at søge i Bibelen for sig selv, eller veje vidnesbyrd, har tillid til ledende mennesker og tager imod de afgørelser de tager; og således vil (107) mange forkaste de store budskaber Gud har sendt til hans folk, hvis disse ledende brødre ikke tager imod dem.
Ingen skulle påstå at han havde al lyset til Guds folk. Herren vil ikke finde sig i dette. Han har sagt, »jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke.« Selv hvis alle vore ledende mennesker skulle nægte lys og sandhed, vil den dør stadig forblive åben. Herren vil oprejse mennesker som vil give folket budskabet for denne tid.
Sandheden vil stå
Sandhed er evig, og kamp imod vildfarelse vil kun vise dens styrke. Vi burde aldrig afvise at undersøge skrifterne med dem, som har grund til at tro og ønske om at kende sanden. Hvad nu hvis en bror havde et synspunkt der varierede fra dit, foreslår at du sætter dig ned med ham og laver en undersøgelse af det punkt fra skrifterne; ville du rejse dig op, fyldt med fordomme, fordømme hans tanker og afviser at give ham et ærlig påhør? Den eneste rigtige måde er at sidde ned som kristne og undersøge det standpunkt der er vist i lyset af Guds ord, som vil vise sandhed og afsløre vildfarelse. At latterliggøre hans tanker ville ikke svække hans position den mindste smugle, hvis det var forkert, eller styrke din position hvis det var rigtigt. Hvis pillerne i vores tro ikke kan stå for en undersøgelse, er det tid for at vi bliver klar over det. Der må ikke være nogen farisæisk ånd som næres blandt os.
Skrifterne skal studeres med ærefrygt
Vi burde komme med ærefrygt for at studere Bibelen, i følelsen af at vi er i Guds nærhed. Al letsindighed og ubetydelighed burde lægges til side. Mens nogle (108) passager af ordet er lette at forstå, er den sande mening i andre dele ikke så læseligt erkendbar. Der må være udholdende studium og gøres betragtninger og være alvorlig bøn. Enhver bibelstuderne bør, når han åbner skrifterne, spørge efter Helligåndens oplysning; og det er sikkert at løftet vil blive givet til ham.
Den ånd du kommer i ved udforskningen af skrifterne vil bestemme karakteren fra hjælperen ved din side. Engle fra lysets verden vil være med dem der af ydmygt hjerte søger guddommelig ledelse. Men hvis Bibelen er åbnet med uærbødighed, med en følelse af selvtilstrækkelighed, hvis hjertet er fyldt med fordomme, er Satan ved siden af dig, og han vil sætte Guds ords klare erklæringer i et forvrænget lys.
Der er nogle som hengiver sig til letsindighed, spydighed, og endda latterliggørelse mod dem der afviger fra dem. Andre fremlægger en række spørgsmål fra et nyt synspunkt, og når disse spørgsmål tydeligt er besvaret med skriftsteder, erkender de ikke beviset der kommer frem, ej heller lader de dem selv blive overbevist. Deres spørgsmål har ikke til hensigt at komme til sandhed, men er kun tilsigtet at forvirre andres sind.
Nogle har tænkt det som et bevis for intellektuel skarpsindighed og overlegenhed for at forvirre sjæle med henblik på hvad der er sandt. De griber til skarpsindige argumenter, til spil med ord; de tager for stor fordel ved at spørge. Når deres spørgsmål er blevet rimeligt besvaret, vil de gå til deres emne og bringe et andet punkt op for at undgå indrømmelse af sandheden. Vi burde tage os i agt for at hengive os i ånden som styrede Jøderne. De ville ikke lære af Kristus, fordi hans forklaring af skrifterne ikke stemte over ens med deres forestillinger; derfor (109) blev de spioner på hans sti, »de lurede nemlig på ham for at opsnappe en eller anden ytring af ham.« Lad os ikke tage den skrækkelige anklage på os selv fra Frelserens ord, »Ve jer I lovkyndige! thi I har taget kundskabens nøgle; selv er I ikke gået ind, og dem, som ville gå ind, har I hindret deri.«
I enfoldighed og tro
Det kræver ikke meget lærdom eller evne at stille spørgsmål der er svære at besvare. Et barn kan stille spørgsmål ud over hvad der for de mest vise mennesker må være uforståeligt. Lad os ikke give os af med en strid af den slags. Meget af den samme vantro eksister i vor tid, som herskede i Kristi dage. Nu som da leder ønsket om forfremmelse og menneskers ros folk væk fra den sande gudfrygtigheds enfoldighed. Der er ingen stolthed der er så farlig som den åndelige stolthed.
Unge mennesker burde ransage skrifterne for sig selv. De skal ikke føle at det er tilstrækkeligt for de ældre i erfaring at finde ud af sandheden; så de unge kan tage imod det som en autoritet. Jøderne blev udslettet som en nation fordi de blev trukket bort fra Bibelens sandhed af deres myndigheder, præster og ældste. Havde de brudt sig om Jesu lære, og ransaget skrifterne for dem selv, ville de ikke være blevet udslettet.
Unge mennesker i vore rækker holder øje med i hvilken ånd prædikanterne kommer ved undersøgelse af skrifterne; hvad enten de har en lærenem ånd, eller er ærlige nok til at tage imod vidnesbyrdet, eller modtager lys fra budbringerne hvem Gud har valgt at sende.
Vi må studere sandheden for vor egen skyld. Intet menneske burde være "behjælpsom" med at tænke for os. Under ingen omstændigheder hvem han (110) end er, eller i hvilket embede han måtte være sat, skal vi se på noget menneske som et kriterium for os. Vi skal rådslå hinanden, og være et eksempel for andre; men samtidig skal vi bruge de evner Gud har givet os, for at lære hvad der er sandt. Enhver af os må se efter Gud for at få guddommelig oplysning. Vi må enkeltvis udvikle en karakter der kan stå prøven på Guds dag. Vi må ikke sætte os fast på vore forestillinger, og tro at ingen skulle blande sig i vore meninger.
Når et lærepunkt som du ikke forstår kommer til din opmærksomhed, gå til Gud på dine knæ, så du må forstå hvad er sandt og ikke blive fundet der hvor jøderne kæmpede mod Gud. Når vi advarer mennesker mod at tage imod hvad som helst medmindre det er sandt, burde vi også advare dem mod ikke at bringe deres egne sjæle i fare ved at forkaste lysets budbringere, men presse mørket ud ved alvorlig studie af Guds ord.
Da Natanael kom til Jesus, udbrød Frelseren, »Se, det er i sandhed en israelit, i hvem der ikke er svig.« Natanael sagde, »Hvorfra kender du mig?« Jesus svarede, »jeg så dig, mens du var under figentræet.« Og Jesus vil også se os på de afsides liggende bedesteder, hvis vi søger ham for lys så vi må vide hvad der er sandt.
Hvis en bror lærer falskhed, burde dem som er i de ansvarlige stillinger vide det; og hvis han lærer sandhed, burde de tage standpunkt ved hans side. Vi skulle alle vide hvad der læres blandt os; for hvis det er sandt, behøver vi at vide det. Sabbatsskolelæren behøver at vide det, og enhver sabbatsskoleelev burde forstå det. Vi er alle under pligt til Gud for at forstå hvad han har sendt til os. Han har givet forskrifter for at vi må prøve ethvert trospunkt - (111) »Nej! Til læren og vidnesbyrdet! Således skal visselig de komme til at tale, som nu er uden morgenrøde.« Men hvis det stemmer med denne prøve, bliv da ikke fuld af fordomme så du ikke kan erkende et simpelt trospunkt fordi det ikke stemmer overens med dine opfattelser.
Det er umuligt for ethvert sind at fatte den rigdom og storhed der er i bare ét løfte fra Gud. Een griber herligheden fra et synspunkt, en anden skønheden og nåden fra et andet synspunkt, og sjælen er fyldt op med himmelsk lys. Hvis vi så al herligheden, ville ånden udmattes. Men vi kan et langt stykke bære større åbenbarelser fra Guds rigelige løfter end vi nu nyder. Det gør mit hjerte bedrøvet at tænke hvordan vi mister syn for velsignelsens fylde der er tilegnet for os. Vi lader os nøje med forbigående lyn af åndelig lys når vi må vandre dag efter dag i lyset af hans nærværelse.
Kære brødre, bed som I aldrig før har bedt om stråler fra retfærdighedens sol til at skinne på ordet, så I må komme til at forstå dets sande mening. Jesus bad indtrængende for at hans disciple måtte blive helliggjort gennem sandheden - Guds ord. Hvor alvorligt skulle vi da ikke bede at han som »ransager jo alt, endog Guds dybder.« Han ved hvis styrelse det er at bringe alle ting til Guds folks erindring, og lede dem ind i al sandhed, må være med os under udforskningen af hans hellige ord. Til videre studium: Evangeliets tjenere -norsk-, side 71-72, 185-188, (Gospel Workers, side 98-100, 249-254).
Gud ønsker at vi skal være afhængige af ham, og ikke af mennesker. Han ønsker at vi skal have et nyt hjerte; han ville give os lysets åbenbarelser fra Guds trone. Review and Herald, 18.febuar 1890