14.januar, 1894. Herren er hurtig til at arbejde med større kraft blandt os, men der er en fare for at impulserne lader os føre derhen hvor Herren ikke ønsker at vi skal gå. Vi må ikke tage et skridt så vi må gå samme vej tilbage. Vi må gå alvorligt, forsigtigt, og ikke gøre brug af urimelige talemåder eller tillade vore følelser at blive overanstrengt. Vi må tænke roligt og arbejde uden sindsbevægelser; for der er dem som let bliver ophidset, som vil tage imod uforsigtige udtryk og gøre brug af yderliggående udtalelser for at skabe spænding, modvirke det vigtige arbejde som Gud skulle gøre. Der er en slags mennesker der hele tiden skal hen i en anden tankebane, som vil tage noget mærkeligt og vidunderligt og nyt; men Gud vil at alle skal tage det roligt, hensynsfuldt, og vælge vore ord i harmoni med den grundfæstede sandhed for denne tid, der kræver at blive bragt til sindet så fri for følelser som muligt, så længe det stadig bærer den styrke og højtidelighed (228) som det sømmer sig. Vi må vogte os mod kommende yderligheder, vogte os mod hjælpe dem som enten vil være i ilden eller i vandet.
Jeg beder jer indtrængende om at luge enhver overdreven vending væk fra jeres lære, alt der bringer sindene ud af balance, og dem som er uerfarne vil bremse, og derfra vil de have letsindig og umoden færden. Det er nødvendigt for jer at opelske varsomhed i enhver udtalelse I gør, for ikke at nogle begynder på et forkert spor, og laver forvirring der vil kræve meget mere tungt arbejde for at bringe det i orden, og således bortledes arbejdernes styrke og gerning til linier som Gud ikke har tænkt sig. En fanatisk linie er blevet vist hos os, vil lukke mange døre for de sundeste sandheds principper.
Oh, hvor omhyggelig skulle den enkelte arbejder være, ikke til at fare på foran Mesteren, men til at følge den vej han viser! Hvor det ville fryde vor tros fjender at få fat i nogle udtalelser fra vores eget folk som vil blive trukket tilbage! Vi må færdes betænksomt og fornuftigt for det er vor styrke; for så vil Gud arbejde med os, og gennem os, og for os.... Oh, hvor Satan ville fryde sig for at komme ind iblandt dette folk og bringe uorden i arbejdet på det tidspunkt hvor gennemgribende organisering er absolut nødvendig og vil blive den største kraft til at holde falske opstande borte og til at modbevise påstande der ikke er godkendt af Guds ord! Vi ønsker at holde linierne lige, så der ikke skal blive noget brud på styrelsen og orden. På den måde skal det ikke blive tilladt uordentlige elementer at styre i denne tid. Vi lever i en tid hvor ordens, systemets og enhedens virkemåde er det væsentligste. Og sandheden må binde os sammen som stærke snore for at ingen splittede anstrengelser kan bevidnes blandt arbejderne. Hvis (229) uordentlige tegn viser sig, må vi have en klar skarpsindighed til at skelne de uægte fra de ægte. Lad ingen budskaber blive forkyndt før de har udført et omhyggelig ransagelse til punkt og prikke.
Undgå underordnede spørgsmål
Min sjæl er stærkt bebyrdet, for jeg ved hvad der ligger foran os. Ethvert tænkeligt bedrag vil blive rettet hen i mod dem som ikke har en daglig, levende forbindelse med Gud. I vores arbejde må intet underordnet spørgsmål lægges frem før der har været foretaget en gennemgående undersøgelse af tanker og forestillinger, så det må være konstateret hvilken kilde problemerne kommer fra. Satans engle er klar til at gøre ondt, og de vil skabe det som nogle vil påberåbe er det rette lys, de vil kundgøre det som nye og vidunderlige ting; og dog er budskabet i nogle henseender sandt, det vil blive blandet med menneskers påfund, og det vil blive blandet med menneskers opfindelser og vil lære menneskers bud i stedet for doktriner. Hvis der var et tidspunkt hvor vi virkeligt skulle våge og bede alvorligt, er det nu. Der kan være antagelige ting der viser sig som gode ting, og dog behøver de at blive omhyggeligt overvejet med megen bøn, for de er fjendens besnærende påfund der leder sjæle til en sti der ligger så tæt ved sandhedens sti så den knap nok vil kunne skelnes fra stien der leder til hellighed og himlen. Men troens øje kan se at den er afvigene fra den rigtige sti, selv om afvigelsen er næsten usynlig. Først kan den tages helt rigtigt, men efter en stund synes den i vid udstrækning at være afvigende fra sikkerhedens sti, fra den sti der leder til hellighed og himlen. Mine brødre, jeg formaner jer lægge lige stier for jeres fødder, for ikke at krøblingerne bliver vendt bort fra vejen. Til videre studium: Testimonies, vol 2, side 186; vol 9, side 147-149, 208, 209; Evangeliets Tjenere, side 166-169, 275-278, 304-305, (Gospel Workers, side 324-329, 372-376, 410).