Cooranbong, Australien, 27.august, 1895.
Kære bror og søster ___:
Eleverne på vor praktiske uddannelses skole, gør på dette sted deres bedste for at følge det lys som Gud har givet for at kombinere den åndelige oplæring med rigtig brug af hjerne og muskler. Resultaterne har langt overgået vore forventninger. Ved slutningen af det første semester, der var tiltænkt som et forsøg, var der anledning for eleverne at holde deres ferie, og gå i gang med et hvilket som helst arbejde de valgte. Men alle bad om at skolen måtte fortsætte som før, med fysisk arbejde kombineret med nogle studie timer. Eleverne ønskede ikke at opgive den nu gældene anledning til at både lære at arbejde og studere. Hvis det var deres valg under de mest ufordelagtige omstændigheder, hvilken indflydelse vil det da have når skolebygningerne er rejst og der er mere gunstige omgivelser for de studerende?
Den bygning som de nu har, er den eneste af alle der er egnet til formålet, og var et gammelt hotel vi lejede og bruger hele dets kapacitet. Fire telte er rejst i en tilstødende indhegning og er også brugt af elever. Hver morgen klokken seks kaldes medlemmer af skolen sammen til morgenandagt og bibelstudie. Disse lejligheder har vist sig at være en velsignelse......
Jeg talte til de studerende otte morgner. Herren Jesus var faktisk midt i blandt os. Forsamlingen (240) varierede fra seksogtyve til tredive. Ved det første møde kom forbønsånden over mig, og alle var åbne så Herren hørte vore bønner. Så talte jeg i omkring tredive minutter og Herren gav mig ord til de forsamlede. Disse stunder var de mest indbringende; de efterfølgende vidnesbyrd fra eleverne gav bevis for at Helligånden gav til alle de Guds ting der ses i glimt.
Helligåndens indvirkning blev mere markant som møderne skred frem. Den guddommelige nærværelse var med os. De medfølende og følsomme af de tilstedeværende blev indgydt med kraft og velvilje. Hjerter var modtagelige for Helligåndens indflydelse, og afgjorte forandringer blev udrettet i tanker og karakterer. Guds Ånd arbejder på menneskelige repræsentanter. Jeg priser Gud for den opmuntrende indflydelse af hans Ånd på mit eget hjerte. Vi mærkede alle at Herren samarbejdede med os til at ville, at beslutte, og handle.
Herren har ikke i sinde at opfylde hverken viljen eller gerningen for os. Det er vort rigtige arbejde. Så snart vi går alvorligt i gang med arbejdet, er Guds nåde givet til gerningen i os til at ville og til at gøre, men aldrig til at erstatte vore anstrengelser. Vore sjæle skal vækkes til samarbejde. Helligånden arbejder med den menneskelige repræsentant, til at arbejde på vor egen frelse. Det er den faktiske lektie at Helligånden tragter efter at lære os. »Thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.«
Jeg har aldrig haft en dybere fornemmelse for den dyrebare sandhed og dens kraft over menneskers tanker end da den henvendte sig til de studerende ved morgenmøderne. Morgen efter morgen følte jeg mig opladt med et budskab fra Gud. Jeg havde også den særlige frihed at tale to gang om sabbatten. Ved hvert møde var der adskillige ikke-troende (241) til stede, og de var meget grebet som sandheden blev lagt frem. Hvis jeg havde et passende sted for møder kunne vi invitere naboerne til at komme ind. Men vor lange smalle spisestue, der var pakket så tæt som den kunne, var ikke et særligt passene sted for gudsdyrkelse. Du får en lille plads i rummets hjørne, og du er pakket tæt op til væggen. Ikke desto mindre er Herren Jesus i den forsamling. Vi ved det. Nogle sjæle tænker nu meget alvorligt over sandhedens emne.
Vi ved at den mest hårde og intense sjælekamp er på det tidspunkt hvor den store beslutning omsætter overbevisningerne til handlinger i det menneskelige hjerte. Helligelsen af sjælen til Gud er at overgive sjælens forvaring til ham der har købt dens frihed for en uendelig pris, og derefter må vi følge efter for at kende Herren, at vi kan kende at hans fremkomst er beredt som morgenen. »At adlyde er mere værd end slagtoffer.« Hele den kristnes arbejde er omfattet i vilje og gerning.
Velafvejet oplæring
Eleverne arbejder hårdt og trofast. De opnår kraftens styrke og i fasthed så vel som musklernes aktivitet. Det er den rigtige uddannelse der vil bringe unge mennesker frem fra vore skoler der ikke er svage og virkningsløse, der ikke har en ensidig uddannelse, men en alsidig fysisk, mental og moralsk oplæring. Karakterens bygmestre må ikke glemme at lægge grunden som vil skabe en uddannelse af største værdi. Det vil kræve selvopofrelse, men det må gøres. Den fysiske oplæring vil, hvis det gøres ordentligt, berede for åndelig beskatning. Men den ene alene vil altid udgøre et utilstrækkeligt menneske. Den fysiske belastning forbundet med åndelige anstrengelser holder sindet og moralen i en mere sund tilstand, (242) og et langt bedre arbejde kan gøres. Med den oplæring vil elever komme ud af vore skoler udannet til det praktiske liv, og i stand til at sætte deres intellektuelle evner til den bedste brug. Fysisk og mental udøvelse må være forbundet hvis vi vil gøre retfærdighed overfor vore studerene. Vi har arbejdet på dette plan med fuldstændig tilfredshed, til trods for de vanskeligheder som eleverne måtte arbejde under.
Jeg kom og begyndte at arbejde så alvorligt på mit område at det inspirerede alle med frisk iver, og de har arbejdet med en vilje, i glæden over at have den rettighed. Vi har tilskyndet hverandre til iver og godt arbejde. Skolemedarbejderne var bange da jeg ville plante de første træer, og nu er både de og jeg tilfreds med den første rigtige frugtplantage i denne omegn. Nogle af vore træer vil bære frugter næste år, og fersknerne vil fuldt ud bære en afgrøde om to år. Mr __, fra hvem vi købte vore træer, bor omkring tyve miles herfra. Han har en omfattende og god frugtplantage. Han siger at vi har storartet land for frugter.
Nuvel, skolen har haft en fortræffelig begyndelse. Eleverne lærte at plante træer, jordbær, osv.; hvordan de skal behandle enhver dusk og trævl på rødderne med god plads for at give dem en god chance for at vokse. Er dette ikke en meget værdifuld lektie for hvordan det menneskelige sind skal behandles, såvel som legemet - ikke at hæmme nogle af legemets organer, men give dem tilstrækkelig plads for deres arbejde? Sindet må udfordres, dets virkelyst bebyrdes. Vi behøver mænd og kvinder der kan aktiveres ved Guds Ånd til at gøre et fuldstændigt arbejde under Åndens vejledning. Men disse sindelag må blive dannet, sat i gang, og ikke gøres dovent og blive overskygget af passivitet. Netop sådanne mænd og kvinder og børn der vil arbejde på landet behøver, (243) at bruge deres taktfølelse og færdighed, ikke med en følelse af at de er mindreværdige, men bare at de gør et ædelt arbejde som Gud gav Adam og Eva i Eden, der elskede at se de mirakler der blev gjort af den guddommelige landmand. Den menneskelige repræsentant såede frøet, og Gud vandede det og lod sin sol skinne på det, og op sprang de bittesmå blade. Her er den lektie Gud gav os om legemets genoplivelse og hjertets fornyelse. Vi skal lære af de åndelige ting fra udviklingen i det jordiske.
Oplæring i jordens opdyrkning
Vi skal ikke udsprede og modvirke verdslige ting på grund af tilsyneladende nederlag, ej heller skal vi blive modløse ved udskydelse. Vi skal behandle jorden med glæde, forhåbningsfuldt, taknemmeligt, og tro at jorden har rige forråd i sit bryst for den trofaste arbejder bliver rigere end sølv og guld. Den gerrighed der ligger i hendes formaning er et falsk vidne. Ved en korrekt og forstandig opdyrkelse af jorden vil den yde sine rigdomme til menneskers gavn.
De åndelige lektier der skal læres er af ikke ringe orden. Sandhedens frø sået i hjertets jord vil ikke gå helt tabt, men vil spire op, først bladene, så aks, og så frø i akset. Gud sagde ved begyndelsen, »Jorden lade fremspire grønne urter, der bærer frø, og frugttræer, der bærer frugt med kerne.« Gud skabte frøet da han gjorde jorden, med det guddommelige ord. Vi skal bruge vore fornuftige kræfter til opdyrkelse af jorden, og have tro på Guds ord der har skabt jordens frugter til menneskets tjeneste.
Denne opdyrkelse af vore områder kræver al den hjernekraft og taktfølelse vi besidder. Områderne omkring os vidner om menneskers magelighed. Vi håber at (244) vække de passive følelser til handling. Vi håber at se fornuftige landmænd, der vil blive belønnet for deres alvorlige arbejde. Hånden og hjertet må samarbejde, og bringe nye og fornuftige planer i gang ved opdyrkelsen af jorden. Vi har her set de kæmpestore træer falde og rykket op med rode, vi har set plovskæret gå i jorden, gjort dybe furer til beplantning af unge træer og udsåningen af frø. Eleverne lærer hvad det vil sige at pløje, og at lugejernet og skovlen, riven og harven, alle er hæderlige redskaber og et indbringende erhverv. Fejltagelser vil ofte blive gjort, men fejl ligger tæt ved sandhed. Visdom vil blive lært ved fiasko´er, og anstrengelserne der vil blive gjort ved begyndelsen giver fremgangens håb ved enden. Betænkelighed vil holde tingene tilbage, overilning vil på samme måde lave forsinkelse, men alle vil tjene efter hvad lektierne siger, hvis den menneskelige repræsentant vel at mærke vil have det således.
På den skole der startede her på Cooranbong, så vi efter en virkelig fremgang på landbrugsområdet, kombineret med et studie om naturvidenskab. Vi agter at dette sted skal blive et center, hvorfra der skal udstråle lys og en værdifuld fremmende kundskab der skal resultere i de uindtagedes landes arbejde, så at bakker og dale skal blomstre som en rose. For både børn og voksne, vil arbejdet i forbindelse med åndelig beskatning give den rigtige slags alsidige uddannelse. Sindets opdyrkning vil give finfølelse og ny opmuntring til opdyrkelsen af jorden.
Der vil blive et nyt kald til mennesker som er familieforsørgere og behersker en uddannet og oplært duelighed til at bearbejde jorden til nytte. Deres tanker vil ikke blive overbelastet og smudset til det yderste med naturvidenskabens studium. Sådanne mennesker vil nedbryde de tåbelige synspunkter der har hersket med hensyn til fysisk arbejde. En indflydelse vil komme frem, ikke i højlydt (245) veltalenhed, men i rigtig indprentning i begreberne. Vi skal se landmændene der ikke er grove og rå og efterladende, ligegyldig i deres påklædning og optræden i deres hjem; men de vil bringe smag på gårdene. Lokalerne vil blive lyse og indbydende. Vi skal ikke se formørkede lofter, afskærmet med stof fyldt med støv og smuds. Naturvidenskab, talentmæssig forstand, vil blive vist i hjemmet. Jordens opdyrkning vil blive betragtet som ophøjende og forædlet. Ren praktisk religion vil blive åbenbaret ved at behandle jorden som Guds skatkammer. Jo mere forstandigt et menneske bliver, des mere skulle religiøs indflydelse udstråle fra ham. Og Herren ville have os til at behandle jorden som et værdifuldt skatkammer, lånt os i tillid. Til videre studium: Fundamentals of Christian Education.