Cooranbong, Australien, 10.september, 1896.
Mange formænd i statskonferenserne er ikke opmærksom på det der er deres arbejde - at se efter om forstanderne og menighedstjenerne i menighederne gør deres arbejde i menighederne, ved at se efter at en trofast tiende bliver bragt i hus. Malakias har beskrevet nærmere at de ejendoms forhold afhænger af at bringe det til Guds skatkammer som er hans eget. Dette princip behøver at blive bragt ofte frem for mennesker der er efterladende i deres pligter for Gud, og som er ligegyldige og letsindige i at bringe deres tiende gaver og ofringer til Gud. »Skal et menneske bedrage Gud?« »Hvorved har vi bedraget dig?« er spørgsmålet fra den troløse tjener. Svaret kommer tydeligt og bestemt: »I... bedrager dog mig, ja, alt folket gør det! Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus; sæt mig på prøve der med, siger Hærskares Herre, om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål.« Læs venligst hele dette kapitel, og se om ord kunne siges mere klart og udtrykkelig end disse. De er så udtrykkelige at ingen der ønsker at forstå hele hans pligt til Gud behøver at gøre nogen fejltagelse i den sag. Hvis mennesker bringer nogen undskyldning for hvorfor de ikke udfører denne pligt, er det fordi de er selviske, og har ikke Guds frygt og kærlighed i deres hjerter.
(306) Ingen undskyldning for at forsømme i tiendebetaling
Herren har altid krævet dette svar på hans ordninger i fremførelsen af hans arbejde i vor verden. Han har aldrig forandret hans egen foreskrevne plan. »Thi jeg, Herren, er ikke blevet en anden, men I har ikke ophørt at være Jakobssønner. Siden eders fædres dage er I afveget fra mine bud og har ikke holdt dem. Vend om til mig, så vil jeg vende om til eder, siger Hærskarers Herre.«
Dem der anråber om dette de kan ikke forstå denne tydelige og afgørende udtalelse - der, hvis de er lydelige, betyder så meget for dem i velsignelser der vil blive modtaget, hvor selv himlens vinduer vil blive åbnet og velsignelser udgydes i overflod - er ikke ærlig for Gud. Deres undskyldning at de ikke kender Guds vilje vil ikke være af nogen nytte for dem på den store doms dag.
Alle må gøre deres pligt
Lad den forsømte tiende nu bringes ind. Lad det nye år åbne sig for jer som ærlige mennesker i deres omgang med Gud. Lad dem der har tilbageholdt deres tiende sende det ind før år 1896 slutter. Så de kan blive lige med Gud, og aldrig, aldrig igen løbe nogen risiko for at blive forbandet af Gud. Formændene i vore konferenser, gør jeres pligt; tal ikke jeres egne ord, men et tydeligt »Så siger Herren«. Menighedens ældste gør jeres pligt. Anstreng jer fra hjem til hjem, så Guds hjord ikke skal blive efterladende i denne store sag, der er forbundet med en sådan velsignelse eller sådan en forbandelse.
(307) Lad alle der frygter Gud komme til Herrens hjælp og fremvise dem selv som trofaste tjenere. Sandheden må gå til alle dele i verden. Jeg er blevet vist at mange i vore menigheder frarøver Gud i tiende og gaver. Gud vil fuldbyrde det over dem netop som han har erklæret. Til de lydige, vil han give rige velsignelser; til overtræderen, en forbandelse. Ethvert menneske der bærer sandhedens budskab til vore menigheder, må gøre hans pligt ved at advare, uddanne og irettesætte. Nogen forsømmelse af pligt der er et røveri mod Gud betyder en forbandelse over den skyldige.
Herren vil ikke holde dem uskyldige, der er mangelfulde i det arbejde han kræver af deres hænder - eftersom menigheden er holdt åndelig sund og rask, og gør alle deres pligter i at lade intet forsømme som vil bringe den truende forbandelse over sit folk. En forbandelse er erklæret over dem der tilbageholder deres tiende fra Gud. Han siger: »Skal et menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og I spørger: »Hvorved har vi bedraget dig?« Med tienden og offerydelsen! I trues med forbandelse og bedrager dog mig, ja, alt folket gør det! Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus.«
Dette er ikke en menneskelig anmodning, men en af Guds anordninger, hvorved hans arbejde kan blive holdt oppe og drives i verden. Gud hjælper os til omvendelse. »Vend om til mig,« siger han, »så vil jeg vende om til eder.« Mennesker der har et ønske om at gøre deres pligt har fået det lagt i klare linier i dette kapitel. Ingen kan undskylde sig selv fra at hans tiende og gaver til Herren.
Herren overdrager hans gaver rigeligt til os. Således elskede han »verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv« Enhver velsignelse som vi har (308) kommer gennem Jesus Kristus. Skal vi således ikke vækkes, og gøre vores pligt overfor Gud, af hvem vi er afhængige for liv og sundhed, for hans velsignelse over vor høst og marker, vort kvæg, vor hjort, og vore vingårde? Vi er sikret hvis vi giver til Herrens skatkammer, vi skal modtage fra ham igen; men hvis vi tilbageholder vor midler, vil han tilbageholde hans velsignelse fra os, og sende en forbandelse over de utrofaste.
Gud siger, »Sæt mig på prøve dermed,... om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøver velsignelse over eder i overmål.« Hvilken vidunderlig fremstilling af lovede velsignelser er givet os! Hvem kan vove at røve Gud i tiende og gaver med et sådant løfte som dette! »Jeg vil for eders skyld skræmme æderne, så at de ikke ødelægger eder landets afgrøde, og vinstokken på marken skal ikke slå eder fejl, siger Hærskarers Herre.
Et nyt år er snart gået i evigheden, med dets optegnede byrde. Lad os se på det tidlige år, og hvis vi ikke har gjort vores fulde pligt villigt og hjerteligt for Herren, lad os da gå ind i det nye år og gøre en redelig fortegnelse for vor Gud. Til videre studium: Vejledning for menigheden, bd 1, side 299-323, 445-455, bd 2, side 34-37, 342, 389, (Testimonies, vol 3, side 381-408, vol 4, side 462-476, vol 5, side 148-152, vol 6, side 135, 215), Testimonies, vol 3, side 408-413, vol 5, side 152-157, 267-272, 281-285.