2.august, 1896
Min opmærksomhed har været henledt til den belæring Herren har tilladt at give os i Evangeliets Tjenere (Gospel Workers). Jeg ankom klokken tre eftermiddag, og har læst sagen i den lille bog med titlen Konferens Formænd (Conference Presidents), side 232. De samme ting er fremstillet for mig igen og igen. Ville vore brødre give agt på disse ting? Eller vil de drage væk fra lyset? General konferensens formand bør handle efter det givne lys, ikke i modsætning til dette lys. Hvis mennesker lukker deres øjne for det vidnesbyrd som Herren har tilladt at give, og tror at det er klogt at vandre i lyset fra deres egen optændte gnister, vil det ødelægge menigheden. Sådanne mennesker er ikke egnede til at blive hverken prædikanter eller konferens formænd; de har ikke taget imod råd fra al visdoms kilde.
Ham der er sat som formand for en konferense må lære at det menneskelige hjerte er egensindigt, og at det behøver at blive strengt bevogtet ved vagtsomhed og bøn. Som han søger Herren samvittighedsfuldt og stadigt, er han belært af Gud at vokse til en repræsentativ mand, og blive betroet som Gud betroede Abraham. Han behøver hele Guds rustning; for han må kæmpe troens gode kamp, og må gøre alt det som (328) Guds Ånd har lært ham at gøre, for at stå. Hans fjender kan være fra hans egen husstand, hans hustru og børn, eller det kan være hans egen arv og opelskede tilbøjelighed, der hele tiden søger herredømme. Mennesket er menneskeligt og mangelfuld i karakter, og må kæmpe for sejren. Enhver der vil begynde rigtigt, må begynde med sit eget hjerte. Lad denne brændende bøn gå ud af uskrømtede læber, »skab mig, o Gud, et rent hjerte,« og dette vil give svaret, »Jeg giver eder et nyt hjerte.«
Lektier behøves at blive lært af alle som skal gå ind i opgaver hvor de bliver undersøgt og prøvet af Gud, for at se hvorvidt de skal registreres dag for dag som trofaste og sande tjenere af Guds betroede talenter. Har de vist at de har gudsfrygt i dem, uanset om de omgås overordnede, underornede, eller ligestillede? De behøver at værne om sandheden som et varigt princip, så den kan helliggøre sjælen. Guds Helligånds skabende og forvandlende kraft vil gøre dem til samarbejdere med Jesus Kristus. Spænd i åg med Kristus, de kan blive mere end sejrherre gennem ham.
Det menneske der er i fuld ud klar over at han er i Jesu Kristi tjeneste, vil hæve sig til et venskab med Gud. Han vil være svag foran Gud, så han må være intet, og Gud alt. Et sådant menneske er en kompagnon med Kristus, i stand til at føre en statskonferense. Hvis han forsigtigt afprøver sig selv, er han beredt til en hvilken som helst stilling i forhold til hans erfaring og kvalifikationer. Lad menighederne forstå at et sådant menneske skal have tillid og støttes. De må kunne gå til ham og tale med ham. Et sådant menneske vil aldrig føle sig tilstrækkelig til arbejdet, heller ikke i en statskonferense, uden den stadige nåde som Gud vil give. Han vil ikke vælge at udføre arbejdet og bære ansvaret alene. Ved forstandig styring, vil han have finfølelsen til at (329) erkende andres talent. Han vil bruge dem der har dette talent, og hjælpe dem, mens de hjælper med at dele hans byrder.
Foren jer med brødre
Det er en selvisk ting for mennesker der føler at de har noget at gøre for deres Mester, at ønske at være alene i deres arbejde, og at afvise at forbinde sig med dem der ville en hjælp for dem, fordi de frygter at de ikke vil opnå al den anseelse for at gøre det gode arbejde som de bilder sig ind at de vil gøre. Dette har forhindret Guds arbejde meget. Lad broder gribe fat i broder. Forbind jer med en Peter og en Johannes. Lad enhver opmuntre sin bror til at stå ved hans side, gøre nidkær og interesseret tjeneste, som parthavere i det store arbejde. To eller tre kan bede sammen, synge Guds pris sammen, og vokse til arbejdernes fulde stadium sammen med Gud. Der må værnes om fuld harmoni. Alle må tjene Herren som et lille barn, og føle at de er grene på den samme moderstok.
Lad statskonferensernes formænd vandre ydmygt med Gud, og de vil ikke få anledning til at skrive til General Konferensens formand for at lade hans arbejde afgøre små sager for dem. Selv mange store sager må frembæres for Gud, og Gud vil give råd til enhver statskonferense. Alle kan henvende sig til Herren. Han er meget mere modtagelig end General Konferensens formand. Lad General Konferensens formand oplære formændene for stats konferenserne til at tage vare på deres stilling for den vingård de omhyggeligt er anbragt i, uden at lægge deres byrder på ham. Lad disse mennesker som har evnen og talenterne til at se på Gud, så de kan blev lært af ham. Lær dem at gå til Ophavet efter belæring i retfærdighed. Søg i (330) skrifterne. »Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, velskikket til al god gerning.« Hvad er da din undskyldning for at vende dig fra rådende fra Én der er ubegrænset i visdom til begrænsede mennesker, der er svage som I selv. Der er Én der har lidt for jer, de retfærdige som de uretfærdige.
Hvor mange ubetydelige klager har mennesker skrevet ned på papir, og udhælder på hans medmenneskers sjæle! Hvor uklogt er det dog ikke at viderebringe og forevige de ting I hellere skulle have holdt for jer selv! Skriv aldrig en linie i modløshed. Hvis I gør lige som Jesus har fortalt jer at gøre, vil I finde Hjælp. »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Herren Gud har givet et levende bevis på hans villighed til at bære vore byrder. Når du løfter hans byrder, løfter han dig, og også byrderne. Han indbyder alle der arbejder og er tungt lastede »Kom hid til mig.« Du skal ikke sige at du må gå rundt i verden og fortælle om dine problemer og overlade dine byrder til dine medmennesker. »Se, jeg er med jer alle dage« siger Kristus »indtil verdens ende.«