Cooranbong, Australien, 6.februar, 1896.
Til mine Brødre i Amerika:
Det store hverv for Helligånden er således udtrykkeligt nærmere angivet af vor Frelser: »Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd«. Kristus vidste at denne kundgørelse blev en vidunderlig tillid. Han nærmede sig slutningen af sin gerning på denne jord, og stod med korset indenfor synsvidde, med en fuldstændig erkendelse af den skyld-byrde der måtte sættes på ham som syndbæreren. Dog var hans største ængstelse for hans disciple. Han søgte at finde trøst for dem, og han fortalte dem, »Dog, jeg siger jer sandheden: det er gavnligt for jer, at jeg går bort. Thi hvis jeg ikke går bort, kommer Talsmanden ikke til jer.
Ondskab har ophobet sig i århundreder, og kan kun blive behersket og modstået ved Helligåndens mægtige kraft, den Tredje Person i Guddommen, som ikke vil komme med en begrænset kraft, men med den fulde guddommelige kraft. En anden ånd kan mødes her; for det ondes væsen arbejder på alle måder, og menneskets underkastelse af dette sataniske fangenskab var forbløffene.
Egenkærlighed formørker dømmekraften
I dag, såvel som i Kristi dage, hersker Satan i manges sind. Oh, hvor hans forfærdelige og farefulde arbejde kunne være erkendt og modvirket! Egenkærlighed har trodset principper, egenkærlighed har forvirret sanserne og formørket (393) bedømmelsen. Det synes så besynderligt at til trods for at al lys der skinner fra Guds velsignede ord, at der så skulle være mærkelige tanker og et sådant frafald fra sandhedens gerninger og ånd. Ønsket om at få store lønninger, med en bestemmelse om at fratage andre deres guds-givne rettigheder har sin oprindelse i Satans tanker; og ved lydighed til hans vilje og veje, sætter mennesker sig selv under hans banner. En lille tillid kan kun gives til som har været fanget i denne snare, medmindre de fuldstændigt vender om og fornyer sig; for de har været gennemsyret ved forkerte principper, som de ikke kunne erkende var skadelig for dem selv.
Oh, hvis dem på de forskellige marker, i Amerika og overalt i verden, arbejdede i overensstemmelse efter reglerne i Bibelen, og stræbte efter at rykke selviskhed op med rode, hvilket arbejde ville da være fuldendt for menigheden! Men synder der fra tid til anden har været fremhævet ligger ved manges dør, synder som Herren betragter af ingen let karakter. Hvis mennesker bare ville opgive deres modstridende ånd til Helligånden - den ånd som i lang tid har gennemsyret deres religiøse erfaring, - ville Guds Ånd selv henvende sig til deres hjerter. Det ville overbevise om synd. Hvilket arbejde! Men Helligånden har været forhånet, og lys har været forkastet. Er det muligt for dem der i årevis har været forblændet at se? Er det muligt om deres øjne på dette sene stadium i modstand vil blive salvet? Vil Guds Ånds røst kunne skelnes fra fjendens bedragende røst?
Der er mennesker der snart vil bevidne hvilket banner de står under, banneret for livets Fyrste, eller banneret for mørkets fyrste. Hvis de bare kunne se de sager som de var fremstillet for (394) mig, hvis de kunne se dette, så langt som det angik deres sjæle, er de som mennesker der står på afgrundens rand, klar til at glide over i dybet dernede, tror jeg ikke at de vil stå skælvene på kanten et øjeblik til, hvis de har nogen agtelse for deres frelse.
Det er ikke Guds vilje at nogen skal fortabes, men at alle skal have evigt liv. Oh, kunne jeg være forvisset om at vor brødre ved den kommende konferense ville mærke en fornemmelse af hvad rene principper betyder for dem og for alle som de omgås, mit hjerte ville hoppe af glæde! Hvis dem som har faret så langt fra Gud og sand retfærdighed ville vise at Helligånden strides med dem, så de var bevidst om deres skyldighed i at forlade Guds ord og handle som blinde ledere for blinde, ville jeg have håb. Selv om disse vågner op fra deres lammelse, vil de blive overvældet af med en fornemmelse af tabt tid, -Herrens værdifulde talenter,- tabte anledninger, som var givet til dem så de kunne vise deres påskønnelse af Guds ubegrænsede medlidenhed for det faldne menneske.
En sjælehunger efter tjeneste
Enhver sjæl der tager imod Jesus som deres personlige Frelser vil gispe efter privilegiet for at tjene Gud og vil ivrigt gribe anledningen til fremhæve sin taknemmelighed ved at hellige sine evner til Guds tjeneste. Han vil længes efter at vise hans kærlighed for Jesus og for hans indløste ejendom. Han vil hige efter strengt arbejde, genvordigheder og opofrelse. Han vil tænke at det er et privilegium at fornægte selvet, løfte korset og følge i Kristi fodspor, og således vise sin trofasthed og kærlighed. Hans hellige og godgørende gerninger vil vidne om hans forvandling, og vil give verden det vidnesbyrd at han ikke er en uægte, men en sand og helliget kristen.
Mennesker bruger nu flittigt ethvert kneb og handler (395) for at tilfredsstille deres ønske efter mere vinding. Hvis de ville bruge denne handel og iver og omhyggelige betænksomhed i en bestræbelse for at vinde noget til Herrens skatkammer, hvor meget ville det så ikke være fyldt op! Når mennesker som er gennemgående selviske tager imod Kristus, vil de vise at de har et nyt hjerte; og i stedet for at gribe efter alt hvad det er muligt for dem at opnå til deres egen fordel, i stedet for at lave små og forkrøblede ofringer til Herren, vil de glædeligt gøre alt hvad de kan for at fremme hans værk. Den begærlige ånd, der har udviklet sig i en så stor grad, vil dø; og de vil give agt på Kristi ord, »Sælg, hvad I har, og giv almisse!« De vil arbejde som flittige, med iver og energi og alvor, for at bygge Guds rige op som om de havde arbejdet for at opnå rigdomme for dem selv.
Jeg siger jer sandheden. Vi er langt bagefter vor hellige religion i vor opfattelse af pligt. Oh, hvis dem som har været velsignet med en så stor og alvorlig sandhed vil rejse sig og ryste de fortryllelser af sig som har stivnet deres sanser og har fået dem til at holde deres sande tjeneste tilbage fra Gud, hvor ville deres veltilrettelagte anstrengelser dog udrette meget sjæles frelse! Hvilken ændring ville der blive set i de principper der udføres! Verden, det kødelige og djævlen ville ikke forblinde mænd og kvinder for hvad der vil udgøre rene, helligede og trofaste principper.
Guds ord er tilegnet beredelsen til evigt liv. Men mennesker har sat en sådan fortolkning på dette ord at det er gjort til ikke at have mening. Hjerte og samvittighed er blevet forhærdet og fordærvet. Brødre, i Jesu navn, jeg spørger, Tror I Guds ord? Er I Guds sønner og døtre? Hvis I er det, er det fordi I har været forvandlet, og har taget imod Kristus i jeres sjæls tempel, og jeres sind er bragt under (396) den nye lov, endda den ædle friheds lov. Oh, hvis jeg kunne have de glædelige nyheder at deres vilje og sind som er på Battle Creek som har stået efter eget udsagn som ledere, var frigjort fra Satans lære og slaveri, hvis fanger de har været i lang tid, så ville jeg være villig til at krydse det vide ocean for at se jeres ansigter en gang til. Men jeg er ikke ivrig for at se jer med svækkede opfattelser og formørkede sind, fordi I har valgt mørke frem for lys.
Helligåndens opvækkende indflydelse
Den guddommelig Ånd åbenbarer sit værk på det menneskelige hjerte. Når Helligånden virker på sindet, vil den menneskelige repræsentant forstå den kundgørelse som blev gjort af Kristus, »Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer det.« Underkastelse under Guds ord betyder genopbygning af én selv. Lad Kristus arbejde ved hans Helligånd, og opvække jer som fra døden, og bring jeres tanker sammen med hans. Lad ham sætte jeres evner i gang. Han har skabt alle jeres evner så I bedre kan ære og herliggøre hans navn. Indvie jer selv til ham, og alle som omgås jer vil se at jeres kraft er indgydt af Gud, så jeres ædelste beføjelser er kaldet til brug til Guds tjeneste. Evner der én gang var brugt til at tjene selvet og fremme uværdige principper, én gang til tjeneste af uretfærdige hensigter, vil blive bragt i fangenskab i forhold til Jesus Kristus, og blive et med Guds vilje.
Unge mennesker skal oplæres til tjeneste
Der er en gerning der skal gøres i menighederne. Unge mænd og kvinder må oplæres og uddannes, og så vil der findes plads for dem i arbejdet. I er bekymrede og forvirrede fordi Dr. ___ samler (397) ind i uforholdsmæssighed i lægemissionsarbejdet, fordi hans arbejde langt overgår det arbejde der bliver gjort i menighederne af General Konferensen. Hvad er der galt med det? Det er tydeligt at det lys der er givet af Gud ikke har indvirket. Mennesker har fortrængt Guds planer med deres egne planer. Lægemissionsarbejdets fremgang er efter Guds orden. Dette arbejde må gøres; sandheden må bæres ud til gader og stræder.
Et kald til reformering
Men arbejdets hjerte, det store center, er blevet svækket ved menneskers dårlige ledelse, mennesker der ikke har holdt trit med deres Leder.* Satan har bortledt deres penge og evner i forkerte kanaler. Deres værdifulde tid er gået over i evigheden. Det alvorlige arbejde som nu skal gøres, den pågående krigsførelse som skal føres frem, skulle for længe siden have været båret lige så kraftigt frem, under lydighed til Guds lys. Hele legemet er sygt på grund af forkert ledelse og forkerte beregninger. Folket som Gud har betroet evig andel, sandhedens forvaltere rig på evige resultater, lys holderne som skal oplyse hele verden, har mistet deres forbindelser. Har Gud gjort et fejlgreb? Er dem som er ved arbejdets hjerte udvalgte kar der kan modtage den gyldne olie, som de himmelske budbringere, fremstillet som to oliventræer, tømmer til de gyldne rør for at fylde deres lamper op? Er dem på Battle Creek, mænd og kvinder som Gud har bestemt til at gøre det mest alvorlige arbejde nogen sinde givet til de jordiske, i partnerskab med Jesus Kristus i hans store virksomhed? De, som han har pålagt at viderebringe lyset fra de brændende lamper til andre, så at det religiøse mørke (398) må få en anledning til at høre det frelsende budskab, gør de deres pligt?...
Resultatet af at tjene sig selv
Oh, hvis dem der bekender sig til at kende sandheden havde Kristi ånd, den selvopofrende Forløser, der opgav hans rigdomme, hans glans, hans høje kommandoer, og gjorde al det som en Gud kunne gøre for at frelse mennesker, ville de fornægte selvet, løfte korset og følge Jesus. Hvad vil du som elsker verdslige rigdomme sige til Gud på den store domsdag om dine svage og søvnige anstrengelser i at sende sandheden til fjerne egne? Penge der bruges på cykler og klæder og andre unødige ting bliver sat til regnskab.* Som Guds folk burde I repræsentere Jesus; men Kristus skammer sig over dem der tilfredsstiller sig selv. Mit hjerte er såret, jeg kan næsten ikke holde mine følelser tilbage, når jeg tænker hvor let vort folk er ledt væk fra praktiske kristne principper til selvbehag. Og alligevel tror mange af jer kun delvis på sandheden. Herren Jesus siger, »I kan ikke tjene både Gud og mammon«, og vi skal tro ved ethvert ord der kommer fra hans mund. Hvor mange tror hans ord?
Herren afskyer jeres selviske fremgangsmåder, og dog er hans hånd stadig strakt ud. Jeg beder jer indtrængende for jeres sjæls skyld at høre min bøn, for dem som er missionærer i udlandet, hvis hænder er bundet af jeres handlemåder. Satan har arbejdet med alle hans bedragende kræfter for at bringe sagerne derhen hvor vejen er så vanskelig for der mangler midler i pengekassen.
Indser vi at der hvert år fortabes og dør tusinde og tusinde og atter ti gange tusinde sjæle i deres synder? Guds plager og domme gør allerede deres arbejde, og sjæle går til undergang fordi sandhedens lys ikke har lyst (399) på deres sti. Tror vi til fulde at vi skal frembære Guds ord til hele verden? Hvem tror dette? »Hvorledes skulle de kunne påkalde ham, som de ikke er kommet til at tro på? og hvorledes skulle de kunne tro på ham, som de ikke har hørt om? og hvorledes skulle de kunne høre, uden at der er nogen, som prædiker?« Hvem har troen som vil sætte dem i stand til at praktisere dette ord? Hvem tror i det lys som Gud har givet?
Gud kræver handling
Gud råber på enstemmig handling. Vel-tilrettelagte anstrengelser må udføres for at sikre arbejdere. Der er ringe og ærlige og ydmyge sjæle som Herren vil sætte i jeres sted, der aldrig har haft de anledninger som I har haft, og som ikke kunne have dem fordi I ikke arbejdede ved Helligånden. Vi kan være sikre på at når Helligånden er udgydt vil dem der ikke modtog og værdsatte tidligregnen ikke se eller forstå værdien af sildigregnen. Når vi oprigtigt er helliget til Gud, vil hans kærlighed forblive i vore hjerter ved tro, og vi vil med glæde gøre vor pligt i henhold til Guds vilje.
Men den lille interesse som har vist sig i vore menigheder i Guds værk foruroliger mig. Jeg ville påminde alle dem som har midler om at huske på at Gud har betroet disse midler til dem til brug på forfremmelsen af det arbejde som Kristus kom til vor verden for at gøre. Herren fortæller ethvert menneske at han i Guds øjne ikke er ejer af hvad han besidder, men kun en bestyrer. Ikke dit men Mit, siger Herren. Gud vil sætte dig til regnskab for din forvaltning. Om du har et talent, eller to, eller fem, skal ikke en døjt ødsles på dine egne selviske tilfredsstillelser. Jeres ansvarlighed over for himlen burde fremkalde (400) frygt og skælven. De sidste dages bedrag vender vor praktiske gavmildhed. Kristus godtager enhver handling i godgørenhed til ham selv.