Hobart, Tasmanien, 1.maj 1895
Mange har udlevet deres adventtro
På grund af den megen uretfærdighed, vil manges kærlighed blive kold. Der er mange der har udlevet deres adventtro. De lever for verden, og når de siger i deres hjerter, som de ønsker det skal være, "Min Herre udskyder hans komme," slår de deres medtjenere. De gør dette af den samme årsag som Kain dræbte Abel. Abel var besluttet på at dyrke Gud efter de foreskrifter Gud havde givet. Det misfornøjede Kain. Han troede at hans egne planer var bedst, og at Herren ville komme på hans vilkår. Kain indrømmede ikke ved hans ofring sin afhængighed til Kristus. Han troede at hans far Adam havde været behandlet skånselsløst i da han blev udvist fra eden. Tanken at synd nogen sinde kom i sindet, og ofringen af det slagtede Lams blod, som en fuldstændig bekendelse, afhænger af en kraft uden for ham selv, var en stor pinsel for Kain. (78) Som den ældste, troede han at Abel skulle følge hans eksempel. Når Abels offer blev modtaget af Gud, og den hellige ild fortærede ofringen, var Kains anger overordentlig stor. Herren nedlod sig til at forklare ham sagerne; men han ville ikke forsones med Gud, og han hadede Abel fordi Gud viste ham gunst. Han blev så vred at han ihjelslog sin broder.
Herren har en kamp med alle mennesker som ved deres utro og tvivl har sagt at han udskyder sit komme, og som har tilføjet deres medtjenere nederlag, og spiser og drikker med (arbejder fra næsten det samme princip som) de fordrukne; de er fordrukne, men ikke med vin; de vakler, men ikke af stærk drik. Satan styrer deres fornuft, og de ved ikke hvad fejl de begår.
Resultatet af adskillelse fra Gud
Ligeså snart at et menneske adskilles fra Gud således at hans hjerte ikke er underlagt Helligåndens kraft, vil Satans egenskaber blive åbenbaret, og han vil begynde at undertrykke sine medmennesker. En påvirkning udgår fra ham som er i modsætning til sandhed og ret og retfærdighed. Denne tilbøjelighed er vist på vore institutioner, ikke kun arbejdernes forhold til hinanden, men i den ene institutions åbenbare lyst til at kontrollere alle andre.* Mennesker som er betroet med tunge ansvar, men som ikke lever i forbindelse med Gud, har vist og viser foragt for hans Hellige Ånd. De føjer for det meste den samme ånd som Kora, Datan, og Abiram gjorde, og som jøderne på Kristi dage gjorde. (se Matthæus 12, 22-29, 31-37) Advarsler er kommet igen og igen fra Gud til disse mennesker, men de har slået dem til side og forsøgt på den samme fremgangsmåde.
Læs Kristi ord i Matthæus 23, 23: »Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I giver tiende af mynte og dild og kommen og har forsømt det i loven, der har større vægt: ret og barmhjertighed og troskab. Det ene bud burde I gøre og ikke forsømme det andet.« Disse anklager er givet som en advarsel til alle dem der udvortes ser »retfærdige ud for mennesker; men indvortes er« »fulde af hykleri og lovløshed.« De siger, Vi er overgivet til at gøre alle disse ting. De siger også, »Havde vi levet i vore fædres tid, så ville vi ikke have været medskyldige med dem i profeternes blod. Altså« sagde Jesus »giver I jer selv det vidnesbyrd, at I er børn af profeternes mordere.« Hvilke lektier er der her; hvor frygteligt og beslutsomt! Jesus sagde, »Derfor: se, jeg sender til jer profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem vil I dræbe og korsfæste, og nogle af dem vil I piske i jeres synagoger og jage fra by til by.« Denne profeti blev bogstaveligt fuldført af jøderne ved deres behandling af Kristus og af budbringerne som Gud sendte dem. Vil mennesker i disse sidste dage følge deres eksempel hvem Kristus fordømte?
Disse forfærdelige påstande har de endnu ikke lagt helt fra sig; men hvis Gud sparede deres liv, og de gav næring til den samme ånd som kendetegnede deres kurs både før og efter Minneapolis mødet,* vil de fuldføre deres gerninger helt som Kristus fordømte da han var her på jorden.
De sidste dages farer er over os. Satan tager styringen over ethvert sind der ikke afgjort er under Guds ånds styring. Nogle har opdyrket had mod de mennesker som Gud har hvervet til at bringe et særligt budskab til verden. De (80) begyndte dette sataniske arbejde i Minneapolis. Bagefter, da de så og følte Helligåndens tilkendegivelse bekræftet at budskabet var fra Gud, hadede de det mere, fordi det var et vidnesbyrd mod dem. De ville ikke ydmyge deres hjerter til anger, og give Gud ære, og forsvare retten. De gik i deres egen ånd, fyldt med misundelse, jalousi, og onde mistanker, som jøderne havde. De åbnede deres hjerter til Guds og menneskets fjende. Endnu har disse mennesker kunnet beholde tillidsposter, og har kunnet forme arbejdet efter dem selv, så langt de kunne...
Formaning til omvendelse
De som nu er de første, som har været utro i Guds sag, vil snart være de sidste, medmindre de angrer. Medmindre de falder på klippen og brydes, og bliver født påny, vil den ånd som har været omkring dem, fortsat være om dem. Barmhjertighedens søde stemme vil ikke blive genkendt af dem. Bibel religion, i det private og i det offentlige, er med dem som en ting fra fortiden. De har nidkært protesteret kraftigt mod begejstring og fanatisme. Tro der kalder Gud til at lindre menneskelig lidelse, Tro som Gud har pålagt hans folk at udøve, kaldes for fanatisme. Men hvis der er noget på jorden som skulle inspirere mennesker med helliggjort tjenstiver, er det sandheden som den er i Jesus. Det er det kæmpestore indløsnings arbejde. Det er Kristus, der har givet retfærdighed, og helliggørelse, og indløsning til os.
Herren har ofte gjort det klart i hans forsyn, at intet uden den åbenbarede sandhed, Guds ord, kan kræve mennesket tilbage fra synd eller tage ham fra overtrædelse. Det ord som åbenbarer syndens skyld har en (81) kraft over det menneskelige hjerte til at gøre mennesker ret og således holde ham oppe. Herren har sagt at hans ord skal studeres og adlydes; det skal bringes ind i det praktiske liv; dette ord er så urokkeligt som Guds karakter - den samme i går, i dag, og for evigt.
Den sande inspiration til begejstring
Hvis der er noget i vores verden som skulle inspirere til begejstring, er det Golgathas kors. »Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det. Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke har kendt ham.« »Thi således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Kristus skal modtages, tro på ham, og ophøjes. Det skal være samtalens tema - Kristi dyrebarhed.
Sandhed krones i hjertet
Der er på Battle Creek en klasse der har sandheden plantet i hjertet. Det er for dem Guds kraft til frelse. Men hvis ikke sandheden er kronet i hjertet, og en gennemgribende overgang tager plads fra mørke til lys, er dem som har særlige ansvar mørkets embedsmænd, blinde ledere for blinde. »De er vandløse skyer, som drives forbi af vinden; de er træer i senhøst, dog uden frugt, to gange døde, oprykkede med rode.« Gud behøver at enhver sjæl der nævner hans navn skal have sandheden kronet i hjertet. Tiden vi lever i kræver det. Evigheden kræver det. Ægte religion kræver det.