(444)Jeg opfordrer prædikanter der har rørt ved Guds ord, »tvæt jer, I som bærer Herrens kar!« Jeg spørger de folk der har lyttet til sandhederne fra talerstolene, Hvad er jeres forventning om den store dag? For den dag har enhver en individuel og personlig interesse. Vær på den sikre side, Gud ikke vil forhånes med fordringsfuldhed. Har du bryllupsklæderne på?
Vi hører nu om jordskælv på forskellige steder, om brænde, om storme, om katastrofer i havet og på land, om pest og om hungersnød. Hvilken vægt lægger disse ting på dig? Dette er kun begyndelsen af hvad der skal være. Beskrivelsen af Guds dag er givet gennem Johannes gennem Åbenbarelsen. De utallige rædselsslagene råb har faldet over Johannes øre. »Deres vredes store dag er kommet; hvem han da bestå?« Apostelen selv var imponeret og overvældet.
Hvad er din tilflugt på den dag
Hvis sådanne scener som denne skal komme, så vældige domme på en skyldig verden, vil der så være et tilflugtssted for Guds folk? Hvordan vil de være beskyttet indtil vreden er overstået? Johannes ser naturens elementer - jordskælv, uvejr og politiske stridigheder - fremstillet som fastholdt af fire engle. Disse vinde er under kontrol indtil Gud giver dem ordre til at lade dem gå. Der er Guds menigheds sikkerhed. Guds engle gør hans befalinger, og holder vindende tilbage fra jorden, så vindende ikke skal blæse på jorden, ikke heller på havet, ikke heller på noget træ, indtil Guds tjenere skulle være beseglet på deres pander. De mægtige engle ses hæve sig fra øst (eller solopgangstedet). Den mægtigste af englene har den levende Guds segl i sin hånd, eller hans (445) segl som alene kan give liv, som kan indskrive mærket eller inskriptionen på panderne, til hvem der skal være givet udødelighed og evigt liv. Det er den højste engels røst der har myndighed til at befale de fire engle til at holde de fire vinde tilbage indtil dette arbejde er udført, og indtil han skal give dem befaling til at lade dem få frit løb.
Dem som får bugt med verden, kødet og djævlen, vil være de begunstigede som skal tage imod den levende Guds segl. Dem hvis hænder ikke er rene, vil ikke få den levende Guds segl. Dem som tænker på at synde og gør det vil forbigås. Kun dem som, i deres egenskaber for Gud, opfylder deres standpunkt som omvender og bekender deres synder på den store atypiske forsoningsdag, vil være genkendt og markeret som værdige til Guds beskyttelse. Navne på dem som trofast venter og våger og ser efter deres Frelsers tilsynekomst - mere alvorligt og længselsfuldt end dem som venter på at det skal blive morgen - vil blive medregnet blandt dem som er beseglet. Dem som, medens de har al sandhedens lys blinkende på deres sjæle, skulle have gerninger der svarer til deres erklærede tro, men er forlokket af synd, sætter afguder op i deres hjerter, ødelægger deres sjæle foran Gud, besmitter dem som er forenet med dem i synd, vil have deres navne slettet fra livets bog, og være efterladt i midnattens mørke, har ingen olie i deres lampebeholdere. »Men for eder, som frygter mit navn, skal retfærdighedens sol opgå med lægedom under sine vinger.«
Denne besegling af Guds tjenere er den samme som var blevet vist Ezekiel i syner. Johannes havde også været vidne til den mest opskræmmene åbenbaring. Han så havet og bølgernes brølen, og menneskers hjerter svigte (446) i frygt. Han så jorden bevæge sig, og bjergene førte sig ud i midten af havet (som bogstaveligt fandt sted), vandet brølede og forstyrres deraf, og bjergene røstes ved svulmen deraf. Han fik vist plager, pest, sult og død der udfører sin ødelæggende opgave.
»Det gælder dit liv!«
Den samme engel som besøgte Sodoma udstøder advarslen, »Det gælder dit liv!« Skålene med Guds vrede kan ikke udgydes til ødelæggelse af de onde og deres gerninger før hele Guds folk har været dømt, og sagerne for levende så vel som døde er afgjorte. Og selv efter at de hellige er blevet beseglet med den levende Guds segl, vil hans valg prøve hver især. Personlige plager vil komme; men ildovnen er tæt bevogtet af et øje som ikke vil finde sig i at guldet skal fortæres. Guds uudslettelige mærke er på dem. Gud kan forsvare at hans egen navn er skrevet der. Herren har lukket dem inde. Deres mål er indskrevet - "GUD, NYE JERUSALEM." De er Guds ejendom hans besiddelse.
Vil dette segl blive sat på de urene i sindet, horkarlene, ægteskabsbryderne, mennesker som begærer hans næstes hustru? Lad din sjæl svare dette spørgsmål, Svarer min karakter til de absolut nødvendige krav for at jeg kan modtage adgangstegnet til de boliger som Kristus har beredt for dem som de er egnede til? Hellighed må indarbejdes i vor karakter.
Gud har vist mig at netop i denne tid bliver tidernes tegn fuldbyrdet omkring os, når vi hører, så at sige fuldbyrder himlenes hæres gang deres mission, kloge mennesker, mennesker i ansvarlige embeder, vil være sat i elendigt stof i deres karakteropbygning - materiale som er forgængelig (447) på Guds dag, og som vil afgøre dem til at være uegnede til at gå ind i boligerne der oppe. De har afvist at give slip på de snavsede klæder; de har holdt fast ved dem som var de af kostbar værdi. De vil miste himlen og en evig lyksalighed på deres regnskab.
Vær omvendte mennesker
Jeg opfordrer jer som forkyndere i indviede ting at være omvendte mennesker før I går frem og gør noget som helst i min Mesters sag. Nu er jeres tid til at søge forberedelse og villighed til den frygtelige prøve som er for os - så at intet menneske uden hellighed skal se Gud. Lad ingen sige, Min vej er skjult for Herren; Gud har intet kendskab til mine veje. Nu kan det være at det ikke er for sent. Nu kan det være at du kan omvende dig. Men selv hvis der skrevet tilgivelse på jeres navne, vil I blive udsat for frygtelige tab; for de skrammer I har gjort på jeres sjæle vil forblive.
Oh, hvordan kan nogen som har sandhedens lys, det store lys der er givet dem fra Gud, udfordre Guds vrede og domme ved at synde mod ham og gøre netop de ting som Gud har fortalt dem i hans ord at de ikke skal gøre? Hvordan kan de være så forblændet af Satan så Gud vanæres op i hans ansigt, og besmitter deres sjæle ved at synde med vilje? Apostelen siger, »et skuespil er vi jo blevet for hele verden, både for engle og mennesker.« Vil disse syndere - skal jeg kalde dem hyklere? - på Zion spørge, På hvilken måde er jeg et skuespil for verden, for engle og for mennesker? Svar for dig selv, Med min misbrug af det lys og de privilegier og barmhjertighed som Gud har givet mig, ved upassende handlinger som fordærver og besmitter sjælen. I erklæringen om at kende Gud, tager jeg ham ud af mine tanker, og erstatter med en afgud? Leder jeg andres tanker til at betragte synd let, ved mit eksempel? Er jeg et skuespil for den moralsk løsagtige verden? Er jeg et skuespil for (448) engle i usømmelige handlinger og moralsk besmittelse af legemet? Apostelen tilskynder os: »Så formaner jeg jer,... brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse. Skik jer ikke lige med denne verden, man lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje.« »Giv os plads i jeres hjerter! Ingen har vi gjort urent, ingen har vi skadet, ingen har vi udbyttet.«
Guds norm
Gud har en lov, og den er den store norm for retfærdighed. Enhver som har stolet for meget på Guds barmhjertighed, og har udøvet uretfærdighed, vil blive dømt efter hans gerninger. Gud har advaret jer til at forlade al uretfærdighed. Han påbød jer hver for sig at modsætte sig djævlen, og ikke beværte ham som en æret gæst. Tiden er kommet hvor Jerusalem er ransaget som med levende lys. Gud arbejder på at udforske karakteren, veje den moralske værdi og erklære beslutninger på den enkelte sag. Det må ikke blive for sent for dem som har syndet, de skal være nidkære og omvende sig, »thi bedrøvelse efter Guds sind virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes; men verdens bedrøvelse virker død.« Denne sorg er af den bedragende slags. Der er ingen virkelig kraft i den. Der er ingen følelse for den forværrede synds karakter; men der er en bedrøvelse og beklagelse over at synden har kommet til andres kendskab; og er således er der ikke gjort nogen bekendelser, med undtagelse af erkendelse af ting som er åbenbaret og ikke kan fornægtes.
Dette er verdens sorg som virker til død, og stiller samvittigheden tilfreds, hvor synd stadig (449) opbevares, og vil vises på samme måde hvis der var en anledning, og det vil ikke opdages. »Thi se, just dette, at I blev bedrøvet efter Guds sind, hvor stor en iver har det ikke fremkaldt hos jer, ja, undskyldninger og harme og frygt og længsel og nidkærhed og straf! På enhver måde vidste I, at I var rene i den sag.« Her kan vi se den pligt der hviler på menigheden i at behandle dem hvis fremgangsmåde er helt i modsætning til det lys som de har modtaget. Vil Guds folk tage stilling til Bibelen, eller vil de være ringere end de vantro, og give bevisgrunde til denne gruppe i at bebrejde Kristus og sandheden, fordi de ikke adlyder evangeliets krav i tro og lydighed ved et varsomt liv og en hellig karakter?
Dem som påberåber sig at have sandhedens lys har ikke mødt de vilkår hvor på løfternes fuldbyrdelse er afbrudt, ikke heller har de været værdige i Kristi nåde. Det forlanges at menighedens karakter og betjening er efter de talenter som den har modtaget. Hendes tro og lydighed bør være lige så stor over for mængden af hendes forbedringer som overfor de anledninger der kunne opnåes for hendes moralske og åndelige løft.
Men mange - ikke få, men mange - har mistet deres åndelige tjenstiver og helligelse, og vender sig bort fra lyset der hele tiden vokser sig klarere og klarere, og har afvist at vandre i sandheden fordi dens helliggørende kraft over sjælen ikke var hvad de ønskede. De kunne have været fornyet i hellighed og kommet den ophøjede standard i hænde som Guds ord påbyder; men fordømmelse er over dem. Mange prædikanter og mange folk er i mørke. De har mistet synet på Lederen, verdens Lys; (450) og deres skyld er i forhold til den nåde og sandhed der har åbnet for deres forståelse, som har været rigelig og kraftfuld.
Løft standarten op
Gud kalder hans folk til at højne standarden. Menigheden må vise deres tjensteiver for Gud i behandlingen med dem som har, når der bekendes stor tro, sat Kristus til åben skam. De har bragt sandheden i fare. De har været utrofaste skildvagter. De har bragt skam og vanære over Guds sag. Tiden er kommet hvor alvorlige og kraftfulde anstrengelser skal befri menigheden for skidt og snavs som tilsmudser hendes renhed. Kristi menighed er kaldet til at være et helligt og mægtigt folk, en berømmelse og en lovprisning over hele jorden. Der er blevet åbnet en kilde for Judæa og Jerusalem, til at vaske al urenhed og synd fra. Der er et forbavsene frafald hos Guds folk, hvem den indviede sandhed er betroet til. Hendes tro, hendes tjeneste, hendes gerninger, må sammenlignes med hvad de ville have været hvis hendes kurs til stadighed har været fremadgående og opadgående efter den nåde og hellige sandhed der er givet hende.
På denne helligdoms vægt, vil det enkelte medlem af den kristne menighed blive vejet; og hvis hendes moralske karakter og åndelige stadium ikke måler sig med de fordele og velsignelser der er overdraget hende, vil hun være fundet mangelfuld. Hvis frugterne ikke viser sig, da er Gud ikke herliggjort.
»Kom derfor i hu, hvorfra du er faldet, og omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig.«
Et kendskab til frafalds tilstanden fra Gud (451) synes at være skjult for ham. Er lysestagen fjernet fra dens sted? Jeg opfordrer alle som hviler ubekymret i deres nuværende stadium af åndelig livløshed, til at vækkes og rejse sig fra døden, og Kristus vil give dem lys. Mange hviler så tilfreds som om skyen om dagen og ildstøtten om natten beskyttede og ledte dem. Mange hævder at kende Gud, og dog fornægter ham i deres gerninger. De regner sig selv for at være blandt Guds særlige og udvalgte folk, som har fået et særligt og højtideligt budskab betroet i deres varetægt til at hellige deres liv og til at give det til verden, og dog er sandhedens kraft knap nok følt eller manifesteret i vor midte ved nidkært arbejde for Gud. Hvor stort er vort mørke, og vi ved det ikke! Lyset er ikke formindsket, men vi vandrer ikke i dets stråler.
Et frygteligt bedrag
Hvilket større bedrag kan narre det menneskelige sind end det at mennesker smiger sig selv med at de har sandheden, så de er på den eneste sikre grund, og at Gud godtager deres gerninger fordi de er aktivt engageret i nogle gerninger i Guds sag, medens de synder imod ham ved at vandre i modsætning til Guds udtrykte vilje? De arbejder mekanisk, ligesom en maskine; men hjertets beredelse og karakterens helliggørelse er mangelfuld. Indviede og hellige ting er bragt ned til et niveau for almindelige ting, og en simpelhed og en billighed arbejder selv i vore menigheder. Betjeningen degenereres til lidt andet end det formelle.
Standarten må højnes. Arbejdet må have en højere form. Der må være en udvandring fra verdens skikke og vaner og være adskilte. Der må være en opadstigning til et højere ståsted (452) af både prædikanter og folk. Der må være meget mere af Jesus og hans sagtmodighed, hans beskedenhed, hans ydmyghed, hans selvfornægtelse, hans renhed, hans sande godhed og karakterens ædelhed bragt i alles erfaring og karakterer som gør fordring på at virke i en hvilken som helst del i Guds indviede værk.
Lad Guds ord være en livets vejleder og rettesnor. Lad dette ord, der udtrykker hans åbenbare befalinger, være adlydt. Gud stævner enhver til at lægge alle hans kræfter frem som et ansvarligt væsen, for at gøre hans tydelige og bestemte vilje. Hvis du vil gøre dette, vil du vise det. Kæmper du mod dine egne iboende karaktermangler, som er i krig med åndelig fremgang, er det et bevis på at du gør din del af arbejdet.
Lad ingen sige at de har en følelses tilstand over dem i for stor hengivenhed og uretmæssig kærlighed, som de ikke kan rive sig løs af. Det er et bedrag. I værner om det onde; I styrker det. I elsker det mere end I holder af sandhed, renhed, retfærdighed. I tager ikke vare på guddommelig hjælp og forvansker jer selv på grund af skadelige og farlige forbindelser. I giver modfaldent jer selv til en ond vejs gerninger, som om I ingen fri moralsk virksomhed havde. Studer Guds ord under bøn, mød dets pålæg fast og bestemt, som Josef og Daniel gjorde. Tag vare på den hjælp som Gud har lovet jer.
I må hjælpe
Vil Gud fremtvinge jeres lydighed, vil han fremtvinge jeres vilje? Aldrig. Herren har udstyret jer med evner, med intelligens og med fornuft. Han har sendt sin enbårne Søn fra himlen for at åbne vejen for jer, og for at sætte udødelighed inden for jeres rækkevidde. Hvilket regnskab kan I aflægge til Gud for jeres skrøbelighed, jeres ulydighed, jeres urenhed, jeres onde tanker og onde gerninger?
(453) Gud har afsat midler, og hvis vi vil bruge dem omhyggeligt og fromt, så intet skib skal forlise, men ride stormen og uvejret af, og kaste anker i lyksalighedens havn til sidst. Men hvis vi foragter og forsømmer disse bestemmelser og forrettigheder, vil Gud ikke udføre et mirakel i at frelse nogen af os, og vi vil være tabt som Judas og Satan.
Tro ikke at Gud vil udføre et mirakel for at frelse disse svage sjæle som værner om det onde, som udøver synd; eller at nogle overnaturlige ting vil blive brugt i deres liv, og løfter dem ud af selvet og til højere stade, hvor det vil være forholdsvis let arbejde, uden nogen særlige anstrengelser, nogen særlig kamp, uden nogen korsfæstelse af selvet; fordi alle som leger på Satans grund for dette er gjort vil fortabes med dem der gør ondt. De vil blive tilintetgjort med et, og det uden hjælpemidler.
Hellighed nu
Hvis Gud har gjort det muligt for mennesker at have evigt liv, har ham midler til at imødekomme behov så et menneske kan udøve hellighed i dette liv. Alle som vil bevise at de har et greb om det fremtidige liv vil gerne vise i deres liv og deres karakter, at de lever i livets friskhed, i renhed og i hellighed her, og følger det som er åbenbaret.
Vejen til himlen er lagt åben for en uendelig omkostning for Faderen og Sønnen. Vandrer vi enkeltvis på den vej og retter os efter betingelserne? Er du på vejen? Følger du lederen, livets lys?
Valgt til hvad?
Der er en udvælgelse af enkeltpersoner og af folk, den eneste udvælgelse der er fundet i Guds ord, hvor mennesker udvælges for at blive frelst. Mange har set hen til enden, og tænkt at de helt sikkert vil blive udvalgt til den himmelske lyksalighed; (454) men dette er ikke udvælgelsen som himlen åbenbarer. Mennesket er udvalgt til at arbejde på sin egen frelse med frygt og bæven. Han er udvalgt til at tage rustningen på og til at stride troens gode strid. Han er udvalgt til at bruge de midler som Gud har sat inden for hans rækkevidde til at kæmpe mod enhver uhellig lyst, medens Satan spiller livets spil for hans sjæl. Han er udvalgt til at våge i bøn, til at granske i skrifterne, og til at undgå at komme i fristelse. Han er udvalgt til at have en tro hele tiden. Han er udvalgt til at være lydig overfor ethvert ord som kommer ud af Guds mund, så han ikke kun kan være en hører, men en gører af ordet. Dette er bibelsk udvælgelse.
Fordi det store lys er blevet givet, fordi mennesker har, som Israels fyrster gjorde, steget op på bjerget og været privilegeret til at have fællesskab med Gud, og har fået lov til at dvæle i hans herligheds lys - for disse er således begunstiget til at tro at de bagefter kan synde, og fordærve deres veje for Gud, og stadig fortsætte som om de gør Guds vilje, som om Gud ikke ville markere synderne mod dem fordi de således har været æret af Gud, er et ødelæggende bedrag. Det store lys og privilegier der er overdraget forlanger tilbagegivelse af evner og hellighed der svarer til det lys der er givet dem. Hvad der er mindre end dette vil Gud ikke tage imod.
Men disse store tilkendegivelser fra Gud burde aldrig dysse sikkerhed eller ligegyldighed ned. De skulle aldrig give lov til tøjlesløshed, eller få modtagerne til at føle at Gud ikke vil være kritiske over for dem, fordi de tænker at han er afhængig af deres duelighed og kundskab til at gøre en del i det store værk. Alle disse fortrin som er givet af Gud er hans midler til at indskyde iver i ånden, nidkærhed i anstrengelserne, og standhaftighed i det at bringe hans hellige vilje ud.
I mine brødre, fold jeres hænder, og følg de onde metoder, og vent da på at Gud gør et mirakel (455) i at forandre jeres karakter og tvinger jer til at være rene og hellige mennesker. Vil I formålsløst udsætte jer selv for fristelse og regne med at Gud vil tvinge jeres tanker og tilbøjeligheder så I ikke bliver fordærvede? Vil du tage hugormen til dit bryst, og regne med at Gud lægger en fortryllelse over det så den ikke vil forgifte jer med dens giftige stik? Vil I drikke gift, og regne med at Gud giver en modgift?
Vær Guds mennesker
Medens vi er under Gud, skal vi bruge midler i frelsen for vor egen sjæl, vi skal ikke være afhængige af hvad vi kan gøre alene, og tænke hvad der kunne frelse os. Medens vi må arbejde med hjerte og sjæl og magt, må vi gøre det hele i og gennem Jesus. Men sandheden som den er i Jesus må bringes i hjertet og i livet, i hjemmet og i menigheden. Gud vil bruge de kanaler som han har frembragt for strømmen, gennem hans nåde.
Oh, om mine brødre ville være mennesker efter Guds billede på mennesker, og ville tage deres plads i menneskehedens store netværk, og erkende at de er en del af Guds store hele i skabelsen og i forløsningen! Ved kun at være mennesker, og da gør I et afgjort fremskridt i at være kristne.
Midlerne er tilvejebragt, og ingen vil have nogen undskyldning for synd. Hvis I svigter i overvindelse, er der grunde til dette. I vil ikke lyde Guds åbenbarede vilje; I vil ikke bede; I vil ikke anstrenge jer; I vil ikke kæmpe med onde vaner og uhellige tanker. Er I stærkere end Gud? Kan I og tør I kappes med den Evige? Hvis I ikke er sikre på Guds domme, sikre på hans hævn, så gå ikke længere på jeres onde veje. Rejs jer op og tag en stilling mod Satan. Gør noget, og gør det nu. Vend om nu, bekend, (456) forlad. En dag vil ild og storm være ved at sprænge vor verden. Tilpas jeres liv med enkle skrifter fra Guds ord. Søg hjælpen fra Guds ånd ved bøn, ved at våge derpå, og I vil blive mere end sejrherrer ved ham som elskede os. Læs 1.Joh 4,10. Til videre studium: Vejledning for menigheden, bd 2, side 53-60, (Testimonies, vol 5, side 207-216); På fast grunn -norsk-bd 2, side 377-387, (Selected Messages, bd 2, side 376-383).