Som et folk af Gud nærmer de sidste dages farer sig, Satan holder alvorlig rådslagning med hans engle med hensyn til den mest fremgangsrige plan i at nedtræde deres tro. Han ser at de populære menigheder allerede er lullet i søvn af hans bedragende magt. Ved at behage med sofisteri og løgnagtige undere kan han fortsætte med at holde dem under kontrol. Derfor beordrer han sine engle at lægge deres snarer særligt for dem som venter på Kristi andet komme og bestræber sig på at holde alle Guds bud.
Den store bedrager siger: "Vi må holde øje med dem som henleder folks opmærksomhed til Jeohvas sabbat; de vil lede mange til at se kravene til Guds lov; og det samme lys som åbenbarer den sande sabbat åbenbarer også Kristi præstetjeneste i den himmelske helligdom, og han viser at det sidste arbejde for menneskers frelse nu skal fuldføres. Hold folkenes tanker i mørke indtil værket er omme, og vi skal også fastgøre verden og menigheden.
Sabbatten er det store spørgsmål som afgører sjælenes fornægtelse. Vi må ophøje sabbatten som vor skabning. Vi har forårsaget at den bliver modtaget af både verdslige og menighedens medlemmer; nu må menigheden ledes til at forene sig med verden i sin støtte. Vi må arbejde med tegn og undere for at forblænde deres øjne for sandheden, og lede dem til at lægge Gudsfrygt og fornuft til side og følge sædvaner og traditioner.
Jeg vil tilskynde populære prædikanter til at vende tilhørernes opmærksomhed fra Guds bud. Det som skrifterne erklærer er en fuldkommen (473) frihedslov skal være fremstillet som et trældomsåg. Folk tager imod deres prædikants udlægning af skriften og udforsker ikke for dem selv. Jeg kan derfor ved at arbejde gennem prædikanter styre folk efter min vilje.
Vor vigtigste virksomhed er at bringe denne sekt af sabbats holdere til stilhed. Vi må udøve en folkelig harme mod dem. Vil vil vinde store mænd og mænd der er kloge på denne verdens ting til vor side, og få dem til med magt at gennemføre vore hensigter. Så skal sabbatten som jeg har sat op være håndhævet af mest fordringsfulde og strenge love. Dem som vanærer dem skal drives ud af byer og landsbyer, og lide sult og nød. Når vi så har magten vil vi vise hvad vi kan gøre med dem som ikke vil vige fra deres forening med Gud. Vi leder den romerske kirke til at påføre fængsling, tortur og død over dem som afviste at vige for hendes forordninger; og nu hvor vi bringer de protestantiske menigheder og verden i harmoni med vor styrkes rette vælde, vil vi endelig have en lov der udrydder alle som ikke vil underkaste sig vor myndighed. Når døden skal være straffen for overtrædelse af vor sabbat, da vil mange som nu står hos de lovlydige komme over til vor side.
Men før vi går i gang med disse yderliggående forholdsregler, må vi udøve al vor klogskab og listighed i at bedrage og omsnære dem som ærer den sande sabbat. Vi kan adskille mange fra Kristus ved verdsligheder, lyster og stolthed. De kan tro at de selv er sikre fordi de tror sandheden, men appetittens føjelse eller de lavere lidenskaber, som vil forvirre dømmekraften og ødelægge det skarpe blik, vil forårsage deres fald.
Gå, gør landenes og pengenes besiddere fordrukne (474) med dette livs bekymringer. Fremstil verden for dem i dens mest tiltrækkende lys, så de kan samle deres rigdomme her og rette deres hengivenhed imod jordiske ting. Vi må gøre vores bedste for at forhindre dem som arbejder i Guds sag fra at opnå midler til brug mod os. Hold pengene inden for vore egne rækker. Jo flere midler de opnår, jo mere vil de skade vort rige ved at tage vore undersåtter fra os. Gør dem mere bekymrede for penge end for at opbygge Kristi rige og udbredelsen af den sandhed vi hader, og vi behøver ikke at frygte for deres påvirkning; for vi ved at enhver selvisk og begærlig person vil falde under vor magt, og vil til sidst blive adskilt fra Guds folk.
"Gennem dem som har et skær af gudfrygtighed men kender ikke kraften, kan vi vinde mange som ellers ville gøre os skade. Fornøjelsens elskere mere end Guds elskere vil være vore mest effektive hjælpere. Dem i denne gruppe som er skikkede og forstandige vil gøre det ud for lokkemiddeler der drager andre i vore snarer. Mange vil ikke være bange for deres påvirkning, fordi de bekender den samme tro. Vi vil således lede dem til at slutte at Kristi betingelser er mindre strenge end de en gang troede, og at de ved tilslutning til verden vil udøve større en større påvirkning med verdslige. Således vil de adskille sig fra Kristus; da vil de ikke have nogen styrke til at modstå vor kraft, og inden længe vil de være klar til at latterliggøre deres tidligere iver og gudsfrygt.
Gennem dem som har et skær af gudfrygtighed men kender ikke kraften, kan vi vinde mange som ellers ville gøre os skade. Fornøjelsens elskere mere end Guds elskere vil være vore mest effektive hjælpere. Dem i denne gruppe som er skikkede og forstandige vil gøre det ud for lokkemiddeler der drager andre i vore snarer. Mange vil ikke være bange for deres
Indtil det store afgørende slag skal slås, må vore anstrengelser mod de lovlydige være utrættelige. Vi må være til stede ved alle deres forsamlinger. Især ved deres store møder vil vor sag lide meget, og vi må vise stor årvågenhed, og bruge alle vore forførende handlinger i at beskytte sjæle fra at høre sandheden og blive indprentet af den.
(475)Jeg vil have, som mine repræsentanter, mennesker på mit område, som holder på faste læresætninger blandet med netop så meget sandhed så sjæle bedrages. Jeg vil også have ikke-troende tilstede som vil udtrykke tvivl med hensyn til Herrens advarselsbudskaber for hans menighed. Ville folket læse og tro disse formaninger, kunne vi have et lille håb om at overvinde dem. Men hvis vi kan bortlede deres opmærksomhed fra disse advarsler, vil de forblive uvidende om vor magt og list, og vi vil sikre dem i vore rækker til sidst. Gud vil ikke lade hans ord være ringeagtet ustraffet. Vi kan holde sjæle bedraget for en tid, Guds barmhjertighed vil være trukket tilbage, og han vil opgive dem til vor fulde kontrol.
Vi må fremkalde forvirring og splittelse. Vi må ødelægge deres ængstelse for deres egne sjæle, og lede dem til at kritisere, til at dømme, og til at anklage og fordømme hverandre og værne om selviskhed og fjendskab. For disse synder, forjagede Gud os fra hans nærværelse; og alle som følger vort eksempel vil få en lignende skæbne. Til videre studium: Konfrontation kp 37, side 487-494, (The Great Controversy, kp 37, side 593-602); Det er et godt land, -norsk-, side 50-52, (Early Writings, side 71-73)