Udgivernes forord.

Da anføreren for de engle, "som ikke bevarede deres første tilstand" (Juda 6), forlod sin hellige og ophøjede plads i himlen, bragte han en forfærdelig strid ind i Guds verdensalt.

J følge sagens egn natur maa der vær evig kamp mellem rettfærdighed og synd. Der kan ikke være nogen forening mellem renhed og besmittelse; ej heller kunne den højeste Gud, som er alle tings sakber, og i hvem al fuldkommenhed bor, indtage nogen anden stilling over for oprørets skrifter og alle hans tilhængere end at føre krig mod synden og alle dens frugter uden nogen sinde at give efter.

En anden slutning er klar: Da Gud er en fiende af alt ondt og paa samme tid er almægtig, saa kunne han ikke i overensstemmelse med sin egen natur tillade, at oprør trængte ind i hans riger og blev der for evig. Den uretsmæssige besidder maatte drives ud. Den, som havde forstyrret freden, maatte ødelægges. og der kan ikke være nogen tvivl om, hvad udfaldet vil blive i denne strid mellem den hellige skaber og den oprørske skabning.

For at give synden lejlighed til fuldstændig at aabenbare sin natur og sine følger for de fornuftige skabninger i alle verdener blev denne strid ikke standset i begyndelsen. Naar synden tilsidst bliver udryddet, vil den have givet beviser nok paa sin forfærdelige natur til at overtyde enhver om, at den fortjener denne straf, og alle vil med glæde samtygge i dens velfjortjente dom.

Heldigvis har vi ikke noget bevis for, at der foruden de faldne engle er nogen anden verden end vor, som er kommen under dette syndige oprørs indflydelse. Men dette er nok til at gøre det til en sag af dybeste interesse for os; thi efter at satan og hans engle er bleven udstødte af himlen, er denne verden bleven den eneste skueplads for kampen mellem ret og uret. Alle mennesker er bleven indviklede deri. Der ligger en opgave mellem dem og frelsen, nemlig at blive befriede fra synd og komme i en stilling, hvori de er forligte med Gud og antagne af ham.

Hvilken gjenstand kan derfor gjøre fordring paa at blive betragtet med dybere interesse end denne store strid, den de, som er udkjæmpet, dens nærværende udvikling og udsigterne for fremtiden. Hvorledes og under hvilke omstændigheder vil striden ende? Har vi noget bevis for, at dens ende, maa han saa længe har ventet paa, drager nær.

De efterfølgende sider er bestemte til betragtningen af disse store emner, og vi er fuldt forvissede om, at forfatterinden besidder de nødvendige egenskaber for et saadant værk. Fra sin barndom har hun været bekendt for sin agtelse og kjærlighed for Guds ord og sin fromhed og opofrelse i hans tjeneste. Ubetinget tro paa den hellige skrifts forjættelser har baade været en bevægggrund og et middel til, at hun har kunnet leve i inderlige forening med Frelseren. Den Helligaands velsignelse er belvetn hende given i rigt maal. Et af denne aand embeder er i følge skriftens vidnesbyrd at vise Kristi efterfølgere de tilkommende ting. Joh. 16: 13. Efter som nu denne aand virker paa den i ordets foreskrevne maade, der henhører til menighedens aandelige gaver og beskrives som profetiens gave (Kor. 12:9, 10; 14,1), saa tror vi, at hun har faaet naade til ved guddommelig oplysning at tale om nogle forbigangne begivenheder, som er bleven fremstillede for hendes sjæl med større nøjagtighed, end de er fremstillede i nogen anden beskrivelse, som eksisteer, og at læse fremtiden med mere end menneskelig forudvidenhed. Vi tror, at de, som ved, hvad det er at have samfund med vor himmelske fader, vil, naar de læser disse sider, føle sig overbevist om, at forfatterinden har øst af den himmelske kilde og har erholdt hjælp fra naadens trone, hvor Jesus sidder som vor barmhjertige ypperstepræst, go hvorfra han altid er villig til at udsende hjælp til de mange sønner, som han fører til herlighed. Heb. 2:10.

Jngen anden bog med undtagelse af bibelen fremstiller en mere underfuld og overordentlig interessant historie af den nærværende tid indtil alle tings fuldstændige gjenoprettelse, men den bog vi herved byder publikum. Og eftersom de sidste scener af denne verdens historie er saa overordentlig indtryksfulde og vigtige, saa er disse mere udførlig omtalte i dette værk. Naar læseren følger denne beskrivelse, som begynder med en skildring af Frelserens profeti i Matth. 24, vil han finde, at han faar ny medfølelse for menigheden i dens kamp og lidelser, idet han skuer fremad til den lovede forløsning; og enhver troende sjæl vil blive opmuntret ved den levende beskrivelse af Guds folks sidste sejr, satan og alle hans tilhængeres ødelæggelse, det ondes fuldstændige og evige udryddelse af verdensaltet og jordens fornyelse, naar den blvier de helliges evige arvedel, og den store strid er bragt til ende.

Omendskjænt de emner, som her fremstillede, indeholder højst billedlige fremstillinger og underfulde dybheder, saasom apostlen vidner, at Aanden ransager alle ting ogsaa Guds dybheder (1 Kor. 2:10), saa er de dog behandlede i et rent og simpaaelt sprog, som er let at forstaa. Og det glæder os at kunne sige, at læsningen af dette værk leder til større tillid og kjærlighed til den helligeskrift, til større medfølelse med Kristus i hans underfulde gerning for menneskets forløsning og til større agtelse for naadens Gud, i hvem al visdommens og kundskabens skatte er skjulte.