Evangeliseringtilbage

Forord

Forordet er ikke skrevet af Ellen White.

(5) Evangelisering, kristendommens hjerte, er temaet der har størst betydning for dem, der er kaldt til forkynde Guds sidste advarselsbudskab til en fordømt verden. Vi er i tidens afsluttende timer, og adventbudskabet, som forkyndes for at gøre et beredt folk redde til vor Herres tilbagekomst, må forstærkes til et højt råb der når Jordens yderste dele.

Siden Syvende-dags Adventisternes første arbejdsdage, har profetiens ånds belæring med særlige eftertryk på sjælevindingens principper og praksis, blevet givet til at lede et voksende arbejde. Nogle sider af evangeliseringen er blevet skitseret i næsten alle Ellen G. Whites bøger. Igennem årene har artikler, i Review and Herald, Signs of the Times, og andre tidsskrifter, fra Herrens budbringer givet skub i en voksende evangelisk virksomhed. De enkelte evangelister blev også fra tid til anden, foretrukket til at modtage belæring og advarsler om metoder, der skulle præge deres arbejde. Lejlighedsvis fik grupper af evangelister og samfundets administratorer henvendelser fra Mrs. White og disse henvendelser gav udtryk for mange hjælpende råd.

Men disse lejlighedsvise artikler, især vidnesbyrdene, personlige råd og henvendelser er normalt ikke til rådighed i dag. Denne fyldige masse af timelig belæring gøres nu tilgængelig for vor nuværende store udbyggede Syvendedags Adventist evangelie-kraft, – og dette udgives nu i denne omfattende, aktuelt ordnede (6) sammendrag, kun tilegnet for evangeliserings allervigtigste tema.

Denne bog fastsætter ikke blot de veletablerede vejlederprincipper, som skulle forme evangelistens og bibelunderviserens arbejde frem, men også give en rigdom af små råd om at bruge disse principper. Som et sammendrag af den dyrebare belæring som Herren har givet igennem årene, er det en sand evangeliseringshåndbog for adventbevægelsen.

Da der blev sammenføjet mange udtalelser fra forskellige kilder og blev sat i logisk orden, kom visse belæringssætninger hurtigt frem. Med det mål for øje at sætte alt det frem for læseren, som bidrager til emnet, blev blot afsnit eller grupper af afsnit udvalgt, uden at give en for stor gentagelse. I nogle tilfælde er gentagne stykker endda taget ud fra korte uddrag, og hver gang er udeladelsen markeret. Der er gjort stor omhu for at vise udtalelser i tilstrækkelig længde, for at give den korrekte opsætning, så det kan bruges til råd.

Det er tilstræbt at alle sektioner viser en fuldstændig behandling af emnet. Når dette sker vil det ikke undgåes at tanker gentages som understreger belæringen. Som hjælp til at have referencerne til nøglemeddelelserne i dette bind, ved hånden, er sideoverskrifterne vist i fed type, indsat af udgiveren. En kildeangivelse vises ved slutningen af hvert uddrag og som en yderligere hjælp for læseren, er der givet en dato for skriften, hvor det er manuskriftcitater, eller datoen for første udgivelse, hvor det er andre referencer.

Et kendskab til udtalelses-tidspunktet (7) tjener nogle gange som en hjælpende leder for rådets anvendelse, for vort arbejde må udføres under skiftende forhold. Selv om det i nogle tilfælde ikke er muligt ude i det små at bruge de metoder der blev forsvaret de tidligere år, vil de grundlæggende principper formuleret eller belyst i disse tidligere råd, i dag være en vejleder for sikrere og frugtbare metoder. Principper er uforanderlige, selv om dets anvendelse kan kræve en justering og afpasning til at imødekomme nuværende forhold. Vi giver et konkret eksempel på dette punkt.

Læseren vil ofte finde omtale af lejermøder, og råd såvel som at lede disse. I halvfjerdserne tiltrak syvende-dags adventist lejrmøderne rigtig mange ikke-adventister og var tilstede i weekenderne. Der var forsamlinger fra ikke-adventist menigheder -hvor halvdelen var menighedesmedlemmer og anden halvdel var ikke-Adventister til det usædvanlige forhold med femten ikke-Adventister mod et menighedsmedlem. Halvfemserne blev meget succesrige lejrmøder holdt i de store byers forstæder der varede fra to uger til en måned. Disse møder havde store muligheder for sjælevinding. Mange udtalelser anbefaler sådanne møder og belæring om deres succesrige ledelse er skrevet ned gennem disse år.

Men tiderne har forandret sig; lejrmøderne her blevet til en samling, der næsten udelukkende bestod af en forstørret menighedsforsamling. Ikke-Adventist skarerne der blev tiltrukket i de tidligere år af lejrmøderne er nu blevet mere virksomme ved telt- eller hal-møderne. Ikke desto mindre tjener principperne der leder til fremgangsrige metoder i evangeliske lejrmøder sikkert og godt i at lede til frugtbare metoder i nutidsevangelisering.

Undervisningen i denne bog er næsten helt begrænset prædikantens og bibellærerens evangeliske arbejde. De omfangsrige råd med (8) hensyn til at dække evangeliseringen, der er sat så dækkende frem i andre E. G. White udgivelser, også vejledning i litteraturevangelisering som udfylder en så betydningsfuld plads i vort arbejde, er ikke gentaget her, på grund af pladsbegrænsninger. Ligeledes er læge-evangelisering behandlet så fyldestgørende og godt i I den Store Læges Fodspor/Vejen til et bedre liv (Ministry of Healing), Medical Ministry og Counsels on Health, . Der dvæles ikke ved dette, medmindre det angår den offentlige fremstilling af budskabet. Meget mere kunne indføjes i evangelistens forudsætninger, men citaterne i dette emne er her begrænsede til sådanne punkter som har en direkte betydning til hans særlige arbejde.

Dette bind er nu sendt ud i marken, i den overbevisning at dets tilstedeværelse vil gøre fremgang i evangeliseringsmetoderne. Dets konstruktive, nutidige råd, dets belejlige varsomhed, dets syn på budskabets sejr, vil, tror vi, udgøre en "rettesnor", styre en evangelisering som vil nå dets herlige klimaks under den tredje engels høje råb.

Ellen G White udgivernes betroede folk.