| I sundhedens tjeneste | tilbage |
Forordet er ikke skrevet af Ellen White.
Hvordan bevares og forbedres sundheden, hvordan forhindres og behandles sygdomme, er virkelige og vitale problemer i sundhedsverden i dag. Aldrig før i menneskeslægtens historie er der stillet så store spørgsmål, og givet så alvorlige, intensive og videnskabelige studier og udbredt bevågenhed, som der sker i denne stund. Lægevidenskaben har gjort mærkbare fremskridt i alle sine forgreninger i det sidste halve hundrede år. Det vil kræve et helt bind at opremse og forklare de opdagelser, og den udvikling og bedrifter der er sket i denne store del for menneskenes velfærd. Der er kommet megen kundskab ud af at studere disse fundamentale emner så udtømmende, og givet til offentligheden med højt videnskabelige og tekniske bind, og i enkle form af bøger, magasiner, aviser og foredrag.
Denne bog, med titlen I sundhedens tjeneste, er et mere værdifuldt bidrag til verdens behov inden for det fysiske, mentales og åndelige velværes område. Den har et unikt område at behandle. Den genkender og kommenterer den sande videnskab med sygdommes årsager og behandling. Den lægger stor vægt på overholde alt som har med sygdomsforebyggelse at gøre. Og endnu længere, skriveren af denne bog erkender at synd, overtrædelse af den guddommelige lov, er den største årsag til lidelse, sygdom og død.
Idet skriveren tror at overtrædelse af moralloven leder til vanrøgt af den fysiske og mentale lov, tillægger hun lydighed mod moralloven meget stor betydning, som en af de største betingelser for fuldstændig sundhed. Og det fremhæves at lydighed mod moralloven kan kun gives ved at acceptere Kristus og foreningen med Ham, som Forløser for de mennesker der er ruineret gennem overtrædelse. Således hævdes det at fuldkommen hjælp for menneskehedens dårligdomme er forbindelsen, påskønnelsen og overholdelsen af vor tilværelses åndelige, mentale og fysiske lov.
Det er dette udbredte, og altindbefaffende indlæringsområde der fremligges i I sundhedens tjeneste som anbefales så meget til almindelige mennesker. Denne instruktion er ikke teknisk. Den kan forstås af lægfolk. Kravene som hører til åndelig, mental og fysisk sundhed og lykke er så fornuftige at man kan gå med til dem. Det som hører til sygdomsforebyggelse er af særlig værdi; for som et gammelt ordsprog siger os, en smugle forebyggelse sparer megen helbredelse.
Forfatteren til denne bog, Mrs. E. G. White, brugte næsten halvfjerds år af hendes meget seriøse og aktive liv på evangelisk forkyndertjeneste. I sin ungdom var hun syg. I hendes første år af ægteskabet kæmpede hun med svagt hjerte, med kræft og med andre lidelser. I en alder af seksogtredive oplevede hun en stor vækkelse inden for afholdsområdet som har med sundhed, fysisk og mental livskraft at gøre, og med kristen levemåde. Den hårde tilegnelse af kendskab til sindets og kroppens love gav hende stor lindring og helbredelse, og fra den tid af til afslutningen af hendes energiske arbejde, en periode på næsten halvtreds år, var hun en alvorlig eksponent for sundheds- og afholdsprincipper.
I 1865 sendte Mrs. E. G. White en appel til syvendedags adventistmenigheden, som hun var medlem af, til at oprette en sundhedsinstitution, hvor de syge kunne få fornuftig og medicinfri behandling for deres sygdomme, og hvor de også kunne blive undervist om sundhedslovene. Som reaktion blev en sådan institution oprettet i Battle Creek, Michigan. Dette tiltag fik stor success. Institution voksede til store vidder, og i næsten et halvt århundrede var det gunstigt og vidt udbredt som Battle Creek-sanatoriet. I de efterfølgende år er mange lignende søster-sanatorier blevet oprettet på forskellige steder i Forenede Stater og i mange andre lande i verden.
De betroede folk i Mrs. Whites Estate, har fundet mange dokumenter, i hendes breve og manuskrifter, som hidtil ikke var publiceret, som har værdifuld instruktion til læger, sygeplejersker, sanatorieledere, hjælpere, og evangelieforkyndere, - og kristne medarbejdere, tror at dette værdifulde råd bør sendes ud til folk i almindelighed. Det er vort oprigtige håb at denne bog skal blive til stor velsignelse for dens læsere, og gennem dem, en stor skare som de måtte tjene. A. G. Daniells I sundhedens tjeneste blev den første bog af Ellen G White, der primært er sammensat af upublicerede kilder, der er udgivet efter forfatterens død. Mrs. Whites instrukser til sin udpegede betroede bestyrelse tjente som en vejleder i dette arbejde. Med sin autoritation til bestyrelsen, gav hun dem til dem ”for at trykke uddrag af mine manuskripter.” Hun vedkendte at der med meddelelserne til enkeltpersoner og institutioner igennem årene, var råd, som ville tjene sagen i almindelighed.
I sundhedens tjeneste har fundet sin plads hos andre bøger af samme forfatter, og flere værker inden for sundhedsområdet har fulgt efter. Herefter er den bog kun et led i kæden af bøger inden for dette vigtige emne, vil det være passende at se tilbage flere at Ellen G Whites produkter, både forhenværende og nuværende, som har med sundhedsprincipper og sundhedsarbejdet at gøre. Dette vil hjælpe læseren til at identificere de forskellige publikationer der udgives og ikke udgives inden for dette vigtige område.
Ellen White blev advaret i 1848 om brug af tobak, te og kaffe, og i 1854 blev der givet lys over det vigtige ved renhed og brug af ikke for forarbejdet og beriget mad. Ikke desto mindre fik hun, ikke før 1863 de første omfattende syn om sundhedsreformen. Om dette skriver hun: “Det var i Bror A. Hilliards hus, i Otsego, Mich., 6. juni, 1863, at det store tema om sundhedsreformen åbnede sig op for i synet.”—Review and Herald, 8. oktober, 1867. I de efterfølgende syner blev der givet hende mange detaljer om dette emne, og disse syner udgjorde grundlaget for mere detaljerede skriverier om sundhed og føre menighedens sundhedsarbejde.
De primære E. G. White-artikler om sundhed Da den store opgave at lede 3,500 syvendedags adventister til fuld forståelse af sundhedsreform-budskabet kunne ses, udgav James og Ellen White seks pamfletter med titlen ”Sundhed, eller hvordan lever man.” i 1865. Fem af disse pamfletter havde fireogtres sider, og en firs sider. I hver af disse var en artikel fra Ellen G Whites pen, under titlen, ”Sygdom og dets årsager.” Sammen med Mrs. Whites artikel viste der sig materiale taget ud af lægers og prædikanter skrifter, og artiklerne blev udfærdiget specielt af James White og andre til disse pamfletter. Hver blev brugt til et grundlæggende sundheds-tema: Kost, ægteskab og hjemmeliv, brug af medicin, omsorg for syge og vegetarisme, børneomsorg og klæder til børn, og sunde klæder. I 1899 og 1900, blev Ellen G Whites budskaber udgivet som en serie der udgjorde artiklerne i Review and Herald. I 1958 blev de gjort tilgængelige som et niogtres-sider stort appendiks i Udvalgte budskaber, bog 2.
På et mere specielt område af de første sundheds råd, var artiklen med overskriften ”En appel til mødre.” Denne blev trykt i 1864 i et hæfte med denne titel. I 1870 tog James White dette som et af Ellen G White bidrag til den 270-sider store ”Alvorlige appel om afsondrede uvaner.” Store dele af denne artikel kommer frem i dag i ”Barnet i hjemmet” under sektionen ”Opretholdelse af sund moral.” De samme grundlæggende råd findes i Vidnesbyrd for menigheden 2 og Vidnesbyrd for menigheden 5.
Kristen afholdenhed og bibelsk hygiene, 1890 Sund levevis, 1897 I den store Læges fodspor, 1905 Råd om sundhed, 1923 I sundhedens tjeneste, 1932 I bogen I sundhedens tjeneste, er der primært udvalgt råd til lægesundheds personer og andre i forbindelse med Syvendedags adventistsundheds institutioner. Rådene er samlet og udgivet så at andre kan få gavn fra dem. Forordet er skrevet af A. G. Daniells, der i mange år var formand for generalkonferensen og en af de betroede Mrs. White valgte til at tage af hendes skrifter. Da bogen blev ugivet, var pastor Daniells også formand for Sundhedsevangelistskolens bestyrelse.
Råd og vink, 1938 Helse og livsstil, 1949 Velfærdstjenesten, 1952 Disse fem bøger der er tilgængelige i øjeblikket, sammen med dele af Udvalgte budskaber, bog 2, giver den fulde række af Ellen G Whites råd om sundheds-temaet og hvordan vort sundhedsarbejde føres.
Råd som er vigtige i dag. Da Mrs. White, en lægmand i medicinvidenskab, med meget begrænset uddannelse, begyndte i 1860’erne at fremlægge sine synspunkter om sundhed, var det naturlig at nogle ville prøve at forbinde hendes påstande med visse samtidige lægers skrifter. Antydninger fra ganske få, at deres meninger om hende kan have været til virkelig inspiration for hendes skrifter på inden for helseområdet, svarede hun rent ud og enkelt, efter at have refereret til synet den 6. juni, 1863.
”Jeg har ikke læst nogen værker om sundhed, før jeg fik skrevet Åndelige gaver bindene III og IV, Appel til mødre, og havde skitseret det meste af mine seks artikler i de seks numre af Hvordan lever man. . . . . .
”Da jeg indførte sundhedstemaet for venner hvor jeg arbejdede i Michigan, New England, og i New York-staten, og talte imod medicin og kødspiser, og talte for vand, ren luft og ordentlig kost, lod svaret ofte: ”Du taler meget tæt op af det der læres i bogen Livets lov og andre publikationer, af doktorne Trall, Jackson, og andre. Har du læst den avis og disse værker?” Jeg svarede at jeg ikke havde læst det, skulle heller ikke læse dem før jeg havde skrevet mine syner helt ned, får at det ikke kunne siges at jeg havet fået mit lys om sundheds-temaet fra læger, og ikke fra Herren.”— Review and Herald, 8. oktober, 1867.
Senere dette år hvor hun refererede til sine skrifter om sundheds-temaet, hævede hun:
”Mine syner blev skrevet ned uafhængig af bøger eller Andres meninger.” — Ellen G. White Manuscript 7, 1867.
Visse ledende mænd inden for vore rækker kommenterede i 1864 på dette punkt i forbindelse med udgivelsen af hendes artikel i En appel til mødre. Herefter blev givet hendes lægevidnesbyrd i en 29-sider store fremlæggelse. Imellem Ellen G. Whites artikel og disse udtalelser fra andre skrivere, kommer Syvendedags adventist forlagsselskabets med denne bemærkelsesværdige note:
”Vi ville egentlig finde det rigtigt at tilføje til foregående nogle vidnesbyrd fra mænd med høj rang og myndighed i medicinverden, der bekræfter de synspunkter som fremkom i foregående sider. Og retfærdigvis for skriveren af disse sider, bør vi sige at hun har ikke læst noget om forfatterne der citeres her, og har ikke læst andre værker om dette emne, før vi fik lagt det i vore hænder som hun har skrevet. Hun kopierer således, selvom hun siger vigtige sandheder, som mennesker der er tituleret med vor højeste tillid, har frembåret vidnesbyrd. Til dem som antyder at Mrs. Whites skriverier genspejler konklusioner der går imod samtidige lægers reformatorere, kan man blot lægge mærke til tidens konfliktende udtalelser og spørge: ”Hvordan kan en ikke-informeret lægmand fra nutiden, vide hvad der skal vælges hvad der skal afvises?” Få af den nutidens populære opfattelser overlever, alligevel står Mrs. Whites råd ikke kun i dag, men er forstærket af de største opdagelser inden for det kliniske og laboratoriet.
Mål og vilkår for fremgang har ikke forandret sig. ”Idet vort arbejde har bredt sig og institutioner er blevet mangedoblet, forbliver Guds hensigt med deres opstart den samme. Vilkårene for fremgang er uforandrede.”— Vidnesbyrd for menigheden 6, side 224.
Vi kan beroliges os med det tidløse i disse råd inden for sundhedsområdet. Da Mrs. White stillede sig frem for Generalkonferensesamlingen i 1909, sagde hun:
”Jeg er blevet vist at de principper vi fik i budskabets første dage er ligeså vigtige bør tages med samme samvittighed i dag, som de blev dengang.” — Vidnesbyrd for menigheden 9:158.
Principperne forandrer sig ikke, selvom skiftende omstændigheder kan gøre tilpasningerne nødvendige for at bruge nogle af principperne. Faktisk skrev Ellen White om arbejdet på den nyoprettede skole i Loma Linda:
”Vi kan ikke afgrænse den præcise linje der skal følges ubetinget. Omstændigheder og kritiske situationer vil komme som Herren må give særlig instruktioner for, men hvis vi begynder at arbejde, bero os helt på Herren, våge, bede, vandre i harmoni med det lys Han sendte os, skal vi ikke overlades til at vandre i mørke.”—Ellen G. White Brev 192, 1906.
Vidnesbyrdene og ordets betydning Den der studer Ellen G Whites sundhedsråd er klar over den brugen af medicin hyppigt bliver fordømt og appellen om at bruge enkle hjælpemidler. For et hundrede år siden, og i mange år derefter, har de hjælpemidler som læger sædvanligvis brugt, kender vi i nu som stærke gift. Årsagen til sygdommen var ofte ikke kendt.
Ofte kendes årsagen sygdom ikke. Teorien om bakterier havde endnu ikke vundet frem, og behandlinger gik sædvanligvis på symptomerne. Enhver der var fortrolig med lægelitteraturen på det tidspunkt var klar over en høj dødsrate og den korte forventede levetid. Man var klar over de mange medikamenters natur som lægerne brugte. Mange døde som resultat af den udskrevne medicin. [Bemærk: se et dokumenterede billede der viser det, i bogen ”Vort sundhedsbudskabs historie”, kapitel 1 med overskriften ”Tiderne for denne uvidenhed.”] Ellen Whites røst som råbte imod denne vanrøgt af liv, var ikke den eneste røst, men hun talte ud fra et hjerte som kunne føle og fra en tankegang oplyst af inspiration.
Den omhyggelige studerende vil undgå at misbruge henvisningerne til mediciner. Han vil aldrig bruge fordømmelsen af medicin på den prøvede hjælpemidler der er til rådighed ved den videnskabelige undersøgelse. Ved et overblik over Ellen G White udtalelser vil han lægge linje til linje og forskrift med forskrift, at henvisningerne til at ”stærke mediciner” og ”giftige mediciner” og brug af ”medicin som . . . . efterlader skadelige virkninger på kroppen,” godtgører de ting som tages med i beretningen. Se de samlede udtalelser om brug af medikamenter i Udvalgte budskaber 2:279-285.
Den studerende vil finde at Mrs. White brugte hjælpende mediciner og udnyttede de gode fordele inden for medicinvidenskaben i de senere år af hendes liv. Han vil observere at hendes standpunkt var hverken ekstremt ej heller fanatisk, men rationelt og tager videnskabsresultaterne med og en vedholdende vurdering af disse resultater. Han vil observere at der lægges væk på forebyggende medicin i Profetiens Ånd og Råd om sundhed. Vi er kaldet til at passe på kroppen, og opelske enkle levevaner, og benytte os af de genoprettende hjælpemidler alle har til rådighed.
Idet sundhedsarbejderne søger at forstå forbyggelsen, årsagen og behandling af sygdom, og de søger at bruge sundhedsarbejdet som den “høre arm” af den tredje engels budskab, vil disse råd, advarsler og opmuntringer af guddommelig oprindelse være til betimelig hjælp. |