Forord

Helt tilbage til 1872, begyndte råd og instruktion om Kristen opdragelse at komme fra Ellen G. Whites pen til syvendedags adventister. Den første omfangsrige artikel om dette emne fik titlen ”En rigtig opdragelse,” og findes i Vidnesbyrd for menigheden 3:131-160. I de tredive sider af denne artikel kan der findes, i vordende eller i god udviklet form, ethvert fundamentalt princip, som bør herske i oplæringen og undervisningen af børn og unge. Nogle af de synspunkter der gives udtryk for lader til at være revolutionerende for skrevne tidspunkt, anerkendes og forsvares i dag af fremadrettede progressive tænkere inden for uddannelse. Syvendedags adventister kan retmæssigt betragte sig selv som højt begunstigede, med en sådan fundamental skitse af uddannelsesprincipper, der kommer så tidlig frem i deres litteratur.

Denne korte og dog omfangsrige skitse, gives for at få os ud på de rigtige opdragelsesstier, som er blevet fulgt igennem årene, med yderligere og mere detaljerede råd, der gentager de principper der først er sat frem, og udbreder deres anvendelse, og tilskynder at de bliver tilegnede. Kristen uddannelse og Særlige vidnesbyrd om uddannelse, er to små værker der blev publiceret i halvfemserne, fremførte disse budskaber til folk.

Til sidst i 1903, udkom Uddannelse, et mesterstykke af Ellen G White på karakteruddannelses-området, til almindelig læsning i offentligheden, og er i mange oplag og oversættelser kommet frem med sine hjælpsomme budskaber til tusindvis i dette land og i andre lande. Men den særlig detaljerede instruktion, der særlig gælder syvendedags adventister, kunne ikke så godt tages med i dette populære bind, der var tilegnet en mere generel udbredelse, og de tidligere værker der var kommet ud af trykkeriet, meget med særlige råd af særlig værdi for os, var ikke længere tilgængelig. For at dække dette, sammen med senere og mere fyldestgørende skrifter om særlige emner, blev værket Råd til forældre, lærer og studerende, publiceret i 1913.

Det som kommer frem i dette bind er principper og metoder til at give en uddannelse som ”ikke blot inkluderer mental opdragelse, men oplæring i det som vil sikre en sund moral og korrekt optræden” – en uddannelse som vil ”gøre mænd og kvinder i stand til at tjene, ved at udvikle og bruge deres evner.”

Idet emnet udvikles, fremsættes forældrenes ansvar og pligter klart, opmuntrende råd, til at vejlede lærer i deres arbejde, og praktisk instruktion til dem som bruger deres ungdomsår på at berede sig for livets tjeneste.

Ved slutningen af hver sektion, kommer en side med titlen “til videre studium”, med henvisninger til andre E. G. White bøger med en beslægtet undervisning. Med udgivelsen af de fire bind, Grundsætninger i kristen uddannelse (1923), Budskaber til de unge (1930), Adventisthjemmet/Det kristne hjem (1952), og Barnet i hjemmet (1954), udvides de tilgængelige kilder med beslægtet E. G. White materiale ganske betydeligt. I dette optryk er henvisningerne under “til videre studium”-siderne blevet udvidet til at også omfatte disse nyttige kilder.

Om dette bind måtte tjene endnu mere fuldt ud til at vejlede forældre og lærere med at fremme ”det vanskeligste arbejde som nogen sinde er blevet betroet dødelige mennesker, ”at bringe ”mennesker tilbage til harmoni med Gud,” er ønsket hos udgiverne og
De betroede folk hos
Ellen G. White-forelæggerne