| Sydstaternes arbejde | tilbage |
Forordet er ikke skrevet af Ellen White.
Beretningen om sydstaternes arbejde Ellen G. White skrev ti artikler i The Review and Herald der hurtigt supplerede den første appel i 1891. Disse blev udgivet i 1895 og 1896 medens Mrs. White boede i Australien.
Et vigtigt rådsmøde i Australien i november 1895 som Ellen White deltog i, gav flere råd og formaninger fra Herrens budbringer, og dette blev fuldt op fra tid til anden af opmuntrende og belærende budskaber.
Pastor J. E. Whites ansvar var dobbelt. Han havde et blomstrende arbejde i sine hænder, da han sejlede flittigt med sin missionsbåd ad Sydstaternes floder, og han arbejde hele tiden på at supplere og forøge sine kræfter, ved at opmuntre flere familier til at komme ind fra Nordstaterne. Disse nye medlemmer blev undervist i hvordan de skal arbejde på denne særlige arbejdsmark.
Som middel til at udføre dette, besluttede Edson White at udgive et prisvenligt lille hæfte med de grundlæggende materialer, som hans moder havde skrevet om Sydstaternes arbejde. Det bestod af: En appel af 1891, Review-artiklerne, og nogle breve med råd. Typografien blev sat og trykningen skete i hans lille ”Morning Star”-trykkeributik i sommeren 1898. Han titulerede hæftet “Sydstaternes arbejde”. Dette hæfte blev hæftet sammen, stablet op, og bundet med blåt eller grønt lærred. Dens 115 sider udgjorde et hæfte der var næsten en kvart tomme tyk.
Eftersom tiden gik og Sydstaternes arbejde udviklede sig, fortsatte Ellen White med at skrive råd om de særlige problemer de stødte på. J. E. White trak nogle af disse sammen et år efter, med et slags supplement, men siderne fulgte hovedmaterialerne i ”Sydstaternes arbejde.” Dette blev først udbredt som et særligt dokument på 32 sider, uden omslag. På det tidspunkt hvor supplementet blev bundet sammen med hoveddokumentet, udgjorde det et hæfte på 147 sider. Dette hæfte har været meget værdifuldt for alle der var med i Sydstaternes arbejde.
I 1902 udgav Ellen White “Vidnesbyrd for menigheden”, bind syv. Midt inde i dette havde hun en 26-sider stor sektion om Sydstaternes behov og gav råd hvordan arbejdet på denne store mark skulle føres. Se side 220-245. Dette bind blev to år efter, efterfulgt af Vidnesbyrdene, bind otte, med henvisninger til ”Sydstaternes arbejde” på siderne 34, 59-61, 91, 137, 150, og 205. Herrens budsbringer bragte dette vigtige arbejde til menigheden gentagende gange.
Det er opmuntrende at bemærke at disse gentagede formaninger og appeller ikke falder for døve ører. Arbejdet begyndte skride med større og større fart. Dette stillede til gengæld nogle spørgsmål til fremgangsmåden, hvordan arbejdet skulle føres i Sydstaterne på. Ellen White har altid fremholdt for brødrene i klareste vendinger, at hele menneskeheden skal bindes sammen i tæt broderskab. På Ligeså lagde hun mærke til at forholdene var sådan at menigheden skulle opfylde sin mission med at nå alle folk og klasser, og skikke og fordomme i visse områder kunne man ikke se bort fra og at der kræves stor forsigtighed. Dette og det påtrængende i arbejdet var nøglebegreberne i de råd Ellen White gav i 1909 i en hel sektion af Vidnesbyrdene, bind ni. Se “Blandt farvede folk,” side 199-226. Den omhyggelige læser vil bemærke at den fremgangsmåde der rises op her, var den der skulle følges som den bedste ”indtil Herren viser os en bedre vej” (Vidnesbyrd for menigheden 9:207).
Hvad angår “ Sydstaternes arbejde” der ikke har været trykt længe, er der kommet alvorlige forespørgsler om genoptryk. I dens genoptryk, er den nu gjort tilgængelig i værket af Profetiens Ånds råd af særlig historisk interesse. Dette var det materiale som bevægede kirken til en forståelse af sin pligt, klart velformulerede store grundprincipper, og førte til opstarten af et arbejde som skulle vokse og få fremgang. Disse råd bør læses igen med henblik på de vilkår der var i 1890’erne – tidspunktet det blev skrevet på. Landet havde afskaffet slaveriet for blot 25 til 30 år siden. Lovgivingen for negere var elendig. På det tidspunkt behøvede kirken at dæmme op for denne forsømte del af Herrens store vingård. Og det var disse ting som blev skildret så klart i artiklerne der udgør dette historiske dokument, ” Sydstaternes arbejde.”
Den informerede læser kender godt til de store spring den så misbrugte og sørgelig forsømte race har gjort, og han ved også at kirken er bevæget til handling, og accepterer bedre udfordringen med missionærvidner der er så presserende nødvendige her. Resultatet er at i de Forenede Stater har vi forholdsvis flere medlemmer blandt farvede folk, end blandt hvide. Kompetente negerpersonale udfylder ansvarsbetyngede og betroede stillinger på institutioner og kirkens organisationer, fra de lokale præst og menigheds-skolelærer til dens Generalkonferense-personale.
Det har interesse at gøre en mere komplet skriftsamling tilgængelig og således udfylde de historiske baggrunde for at ” Sydstaternes arbejde” gøre tilgængelige i form af dette bekvemmelig og billige genoptryk. Alt som står i det første oplag fra ”Sydstaternes arbejde” i 1898 og det sammensatte værk af 1901, bringes her.
Det er fornøjagtighedens skyld at materialerne er blevet stemt nøje af med de oprindelige kilder. En Review and Herald-artikel, som J. E. White tilsyneladende har overset, er blevet tilføjet, og et kapitel er blevet flyttet til sin rette kronologiske plads inden i dette hæfte. Der er indsat nogle få forklarende noter, der giver de historiske rammer. Indholdsoversigten giver en hjælpsom information om de forskellige punkters kilder, og deres forhold til det oprindelige værk. Lige til højre for hvert kapiteltitel vil der være parenteser med sidetal, sådan som det stod i tidligere oplag. Man har gjort sig møje for at gøre dette genoptryk nøjagtigt, informativt og hjælpsomt dokument.
De betroede i Ellen G. White Estate |