Bind ottes tidsperiode

Bind 8 blev udgivet for at imødekomme en krise - den største krise som syvende-dags adventistmenigheden nogen sinde stået til ansigt med. Sagens presserende karakter viser sig ved at bogen kom fra trykken i marts, 1904, femten måneder efter at bind 7 blev udgivet. Da det blev udgivet, var det ikke bekendt hvordan strømmende ville vende. I dag kan vi se tilbage og se at dets urokkelige undervisning var en stor faktor for at bortlede en truende katastrofe.

Selv om trossamfundets arbejde rakte ud i verdens vidder og selv om der havde været en reorganisering i generalkonferensen som gjorde en hurtig, sund vækst mulig, tog udviklingen i vort gamle hovedkvarters by i Battle Creek retning af, at hvis den var sket uhindret, ville have ført til undergang af syvendedagsadventist menighedens grundlag. Det hele skete på en så diskret måde at dets fare ikke blev opdraget ved begyndelsen, for vildfarelsen viste sig selv under et "nyt lys'"

Nær ved århundredeskiftet, gjorde visse samfundsmedarbejdere og især lederne af sundhedsmissionsarbejdet, sig til talsmænd for visse lærdomme om Guds personlighed, som var helt ude af harmoni med Guds ords klare lære og menighedens standpunkt. Alligevel blev disse læresætninger bragt frem i brudskabsforståelsens fremførelse. Den almindelige accept som ville, hvad det påstås, bringe en herlig erfaring til Guds folk og ville fremskynde arbejdets afslutning.

Disse fanatiske synspunkter dannede ikke Gud som et stort personlig væsen, der hersker over universet, men snarere som en magt, en kraft, der ses og føles i naturen og gennemtrænger atmosfæren. I forvirring af Guds kraft sammen med hans personlighed, så de Gud i sollyset, i blomsten, i græsset, i (6) træet og i deres medmennesker. Disse fremmede med henrivende synspunkter blev offentligt bragt frem ved en generalkonferensesamling, de blev frit forsvaret på Battle Creek colleget og blev igen og igen fremstillet på Battle Creek seminariet. Til sidst blev dette "nye lys" et diskutionsemne når syvende-dags-advenist medarbejdere samles uformelt eller ved rådssamlinger. Skønt det var en sag der vedrørte menighedens ledere dybt, synes deres anstrengelser for at bremse læresætninger næsten at være helt virkningsløse.

I løbet af vinteren 1902-03 vandt bevægelsen styrke. Da blev problemet voldsomt med udgivelsen af en bog om fysiologi og hygiejne skrevet i populær stil, hvori samfundets ledende læger fremsatte disse synspunkter på en diskret måde. Bogen blev udgivet for at sælges bredt af syvende-dags adventister, så der kunne skaffes midler til Battle Creeks sanatoriums genopbyggelse. Menighedens ledere mente med sikkerhed at kriserne kunne nås ved generalkonferensesamling i foråret 1903. I medens håbede de på at Mrs. White ville tage sig af sagen. Men hver gang hun talte, synes hun at være styret og gav et budskab, der opfordrede til enighed i arbejdet og behovet for at stå sammen i disse interesser. Da generalkonferensesamlingen sluttede, var problemet endnu ikke imødekommet.

Nogle få måneder senere, i efteråret 1903, fik Mrs. White, i et syn, besked om straks og utvetydigt at tage sig af de fanatiske læresætninger og gøre opmærksom på farerne ved at følge spekulative og spiritualistiske læresætninger. De udtalelser der kom fra hende i Californien nåede brødrene ved efterårsmødet i Washington D. C., ved krisernes højdepunkt. Alle kunne nu se at Gud ledte og vågede over sit arbejde og i lyset af Profetiens Ånds budskaber tog næsten alle standpunkt på sandhedens side. Men ude på marken, var der forviklinger, usikkerhed og (7) forvirring. Vidnesbyrd for menigheden bind 8, bar et budskab om denne sag som i bestemte vendinger definerer sandheden og lader således vildfarelsen stå ude i klar kontrast. Krisen blev imødekommet og menigheden blev reddet. Ingen menneskelig magt alene kunne have beskyttet menigheden i denne krise.

Udover denne altoverskyggende lærdomsstrid, var der andre menighedsproblemerne i bind 8's tider. Kun nogle få uger efter at bind 7 var kommet ud af trykken, med sine rådgivende budskaber om arbejdet der bliver gjort i vore forlagshuse, blev Review and Herald forlagsselskabets fabrik ødelagt ved brand. Dette var den anden store katastrofe i Battle Creek og fulgte efter sanatoriebranden på mindre end elleve måneder.

Der var mange flere problemer ved dette tab end blot at erstatte den ødelagte ejendom. I årevis havde Profetiens Ånds råd forlangt at troende skulle sprede sig fra Battle Creek og sanatorie- og uddannelses- og forlags-interesserne skulle være andre steder. Vore folk var ikke blevet tilskyndet til at samle sig i store antal ved vort værks hovedkvarterer. Det var som svar på disse råd at det gamle Battle Creek college var blevet flyttet til landsdelen Berrien Springs i Michigan. Nu hvor Review and Heralds fabriksanlæg var ødelagt af brand, syndes det for lederne at være en gunstig anledning at forflytte forlagsarbejdet til andre steder og passende skidt blev taget i den retning.

Fra begyndelsen havde Generalkonferensens hovedkvarter været placeret nær Review and Herald-virksomheden. De to synes uadskillelige. Planer for at flytte den ene vil involvere den anden. Som svar på vejledningen gennem Profetiens Ånd, blev der søgt efter passende steder og til sidst, blev i en Washington, D C forstad, nationens hovedstand, fundet et sted og forlagshuset arbejde og generalkonferensens kontorer blev flyttet til det center i august 1903.

(8) For at hjælpe syvende-dags adventister til at forstå baggrunden for katastrofesagen som udviskede forlagshuset og behovet for at genetablere værket på en ny grund og på en ny lokalitet, blev "Ofte gentagede råd" skrevet i bind 8.

Disse problemer som indbefatter medicinarbejdet, vort udgivelsesarbejde og denne menigheds læresætninger var store og kunne let bortlede vort folks opmærksomhed ude i verden fra vor hovedopgave - at frembære det evige evangelium til hele verden. Selv om bind 8 hovedsageligt var udgivet for at imødekomme disse kriser og for at gøre den rette fremgangsmåde, een gang for alle, klar for syvende-dags adventister, tilkendegiver Ellen White en tydelig fremgangsmåde. Bogen åbner ikke op for de problemer vi konfronteres med, men fremsætter snarere sektionen "Anledningerne lige nu" hvori "Vort arbejde" er, i appellerende termer. Derefter følger kapitler efter som "Missionsbefalingen", "Løftet om Helligånden," og synspunkter på vor ansvar derhjemme og derude, men særlig omtale om "Arbejdet i Europa". Hvor det dog ville have behaget den store sandhedesfjende, hvis Guds folks sind og tanker kunne være vendt fra den store ufuldendte opgave på grund af spekulationer om guddommen, ved hjælp af fanatisme eller forvirrede ideer om organisering. Men Guds folk blev ikke splittet fra deres opgave at oplyse verden. Med deres øjne på arbejde, blev der gjort fremskridt.

Egentlig mistede nogle deres vej i 1902-03 kriserne. Visse institutionsejendomme gik tabt i samfundet; men i stedet for at forhale arbejdet, markerede kriserne åbningen for store udfordrende bevægelser. Advarslerne i sektionen "Vær på vagt" og den klare skildring af sandheden i kapitelgruppen "Den nødvendige kundskab." vil altid holde menigheden fra fejl-ledende læresætninger og andre råd fra bind 8 vil være af nytte for endens tid.

            Ellen G White udgivelsernes betroede folk.