(13) Kære brødre i forkyndertjensten.
Der er et meget bestemt arbejde som behøver at blive gjort i vore menigheder udover arbejdsmarken. Mange steder har der manglet samarbejde og harmonisk handling; men hvis medarbejder vil lægge deres personlige ambitioner og fordomme til side, og vil drage enigt i bibelske linjer, vil der ske en forandring bland vore folk. ret
(13) Hvorfor samarbejder alle vore prædikanter ikke med dem, som fremfører lægemissionsarbejdet? Hvorfor følger de ikke Kristi eksempel, og studerer hans liv nøje, så de kan vide hvordan han vil have dem til at arbejde? Er det for jer, Kristi udpegede forkyndertjenere, som har hans eksempel for sig, til at stå af og kritisere det arbejde som han kom blandt mennesker for at udrette? ret
(14) Kristus opsøgte folk hvor de var, og lagde store sandheder frem for dem, om hans rige. Idet han gik fra sted til sted, velsignede og trøstede han den ledende, og helbredte den syge. Dette er vort arbejde. Gud vil have at vi afhjælper de nødlidendes behov. Grunden til at Herren ikke manifesterer sin kraft på mere tydelig måde, er fordi der er så lidt åndelighed blandt dem der hævder at tro sandheden. ret
(14) På Kristi tid, var folkets udpegede ledere blevet sat til at arbejde efter et regelsæt, og de blev utilfredse med dem, som arbejder anderledes end de selv. De var tilfredse med at undervise i loven, uden at bringe dets levende principper ind i deres liv. Da Jesus så den ærgerrighed og selvophøjelse som forhindrede dem i at forstå hans riges principper, gav han denne lignelse: ret
(14) »Når nogen indbyder dig til gæstebud, så sæt dig ikke øverst til bords; måske er der indbudt en, som er fornemmere end du, så han, som indbød både dig og ham, kommer og siger til dig: »Lad denne mand få din plads! « og da vil du med skam få den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, så gå hen og sæt dig nederst; når så han kommer, som har indbudt dig, kan det være, han siger til dig: »Ven! sæt dig højere op!« så bliver det til ære for dig i alle gæsternes påsyn. Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges; og den, som ydmyger sig selv, skal ophøjes.« ret
(14) Lad os studere denne lignelse nøje; for den lærer hvordan vi skal påskønne vore andre medarbejdere, og den holdning vi må have over for dem. ret
(15) Dette efterfølges af en anden lignelse, der viser at de mest trængende må have vor største opmærksomhed: ” Når du beder gæster til middag eller aften, så indbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de måske skal indbyde dig igen og du få gengæld. Men når du gør et gilde, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde! Da skal du være salig; thi de har intet at gengælde dig med; men det skal blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.” ret
(15) En af de tilstedeværende farisæere, håbede at vende samtalen i en anden retning, og udbrød på en farisæisk måde: »Salig er den, som holder måltid i Guds rige!« Han sagde det for at vende gæsternes opmærksomhed bort fra deres praktiske pligt. Han vilde vende deres tanker fra det nuværende livs arbejde til de retfærdighes opstandelsestidspunkt. Men Jesus læste hyklerens hjerte, og fæstnede sine øjne på ham, åbnede karakteren og værdien af nuværende privilegier op, over for gruppen. Han viste dem at de havde en del at gøre lige nu, for at dele fremtidens velsignelser med andre. Han ville have dem til at forstå den tjeneste rivilegier som de tog så let på, og den indbydelse som de ringeagtede, ville blive sendt til dem, som de foragtede, som af lille værdi i Guds øjne. ret
(15) Så sagde Jesus til ham: »Der var en mand, som ville gøre et stort festmåltid og indbød mange. Og ved den tid, da festen skulle holdes, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: »Kom! for nu er det rede. « Men de begyndte alle som én at undskylde sig. Den første sagde til ham: »Jeg har købt en mark og er nødt til at gå ud og se på den; jeg beder dig have mig undskyldt! « Og en anden sagde: »Jeg har købt fem par okser, og nu skal jeg ud og prøve dem; jeg beder dig have mig undskyldt.« Og en sagde: »Jeg har taget mig en hustru til ægte, og derfor kan jeg ikke komme« ret
(16) Ingen af dem som blev indbudt, gjorde en kategorisk indbydelse for at komme til brylluppet; men alle gav en overfladisk undskyldning. Der var andre ting der optog deres opmærksomhed, og de sagde: ”Jeg beder dig have mig undskyldt.” ret
(16) Det var en storhed fra hans side, som havde tilberedt dette måltid, at bringe denne indbydelse ud til dem som blev indbudt, og de forhånede ham ved at kom med disse tåbelige indbydelser. ”Da sagde herren til ham: »Gå ud på vejene og ved gærderne og nød dem til at gå ind, så mit hus kan blive fuldt. Thi jeg siger jer, at ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.« ret
(16) Har vore prædikanter og menigheder forstået denne lignelse? Var det ikke de udskudte, tolderne og synder, folkets foragtede, som Kristus kaldte, og tvang ved sin elskelige venlighed at komme ind? Har vi ikke overset denne klasse, som om de ikke var værdige at arbejde for? ret
(16) ”Sandelig siger jeg eder:” sagde Kristus til farisæerne, ”toldere og skøger skal gå ind i Guds rige førend I. Thi Johannes kom til jer og lærte jer retfærdighedens vej«, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham; og skønt I så det, fortrød I det dog ikke bagefter, så I troede ham.” ret
(17) Dette gælder mange i vor tid. Lys, klart evangelisk lys, er blevet givet, men mange af dem som besidder det mest betroede stillinger i Guds værk har ikke modtaget det himmelsk sendte budskab. Idet de har taget undervisernes sted, er de ikke selv villige til at ydmyge sig selv, og tage elevernes sted. I dag er der for mange som blot er menneskelige moralister. Et nyt element behøver at komme ind i deres arbejde. Guds folk må modtage advarslen, må lytte til hans bud, og gå og arbejde for sjæle lige hvor de er; for folk indser ikke deres fare og deres store behov for hjælp. ret
(17) De prædikanter som er blevet betroet Guds orakler, bør have den største interesse og sjælsmøje for at se Mesterens bord blive fyldt; men de har ikke følt denne byrde som de burde. Befalingen er: “Gå ud på hovedvejene og gærderne, og nød dem til at komme ind.” I lydighed til dette, må vi gå til de hedninge som er nær til os, og til dem som er fjernt fra. ”Toldere og skøger” må høre Frelserens indbydelse, som, ved budbringernes venlighed og langmodige indbydelse, bliver en betvingende kraft til at opløfte og ophøje dem som er sunket i den åndelige ondskabs laveste dybder, uden Gud, og uden håb i verden. ret
(17) “Kom derfor i hu, at forhen var I, der var født som hedninger og blev kaldt uomskårne af dem, der har navn efter den omskærelse, man med hænder udfører på legemet kom i hu, at I på den tid var uden forbindelse med Kristus, udelukkede fra borgerret i Israel og fremmede for forjættelsens pagter, uden håb og uden Gud i verden.” ret
(18) Hvad er det budskab vi skal give? »Hid alle, som tørster, her er vand, kom, I, som ikke har penge! Køb korn og spis uden penge, uden vederlag vin og mælk! Hvi giver I sølv for, hvad ikke er brød, eders dagløn for, hvad ej mætter? Hør mig, så får I, hvad godt er, at spise, eders sjæl skal svælge i fedt; bøj eders øre, kom til mig, hør, og eders sjæl skal leve! Så slutter jeg med jer en evig pagt: de trofaste nådeløfter til David. Se, jeg gjorde ham til vidne for folkeslag, til folkefærds fyrste og hersker. Se, på folk, du ej kender, skal du kalde, til dig skal folk, som ej kender dig, ile for Herren din Guds skyld, Israels Hellige, han gør dig herlig. Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.« Til mine brødre i prædikantgerningen ville jeg sige, Fortsæt dette arbejde med takt og tone. Sæt unge mænd og kvinder i arbejde i vore menigheder. Kombiner lægemissionsarbejdet med forkyndelsen af den tredje engels budskab. Lav regelmæssige og organiserede bestræbelser på at løfte menighederne ud fra det døde niveau hvori de er faldet og har været i årevis. Send arbejdere ind i menighederne som vil sætte principper for helse reformering i forbindelse med den tredje engels budskab for en hver familie og hver enkelt person. Opmuntrer alle til at tage del i arbejdet for deres medmennesker, og se om livets åndepust ikke hurtigt vil vende tilbage til disse menigheder. ret
(18) Studer nøje det treogtredivede i Ezekiel. Arbejdet som har været gjort på læge-missions-området er netop det arbejde som Kristus påbød hans efterfølgere at gøre. Kan I ikke klart se for jer at dem som optaget i dette arbejde fuldfører Frelserens ærinde? Kan I ikke se at det ville behage vor Frelser hvis I ville lægge al falsk ophøjethed til side og lære i hans skole hvordan hans åg opløftes og hans byrder bæres? ret
(19) Verden behøver vidnesbyrd af oprigtig kristendom. Erklæret kristendom kan ses overalt; men når kraften fra Guds nåde ses i vores menigheder, vil medlemmerne udrette Kristi arbejde. Karakterens naturlige og arvelige træk vil blive omformet. Hans Ånds iboen vil gøre dem i stand til at åbenbare Kristi lighed, og er i forhold til deres gudfrygtigheds renhed som vil være deres arbejdes lykke. ret
(19) Der er i vor verden mange kristne arbejdere som endnu ikke har hørt de store og vidunderlige sandheder der er kommet fra os. Disse gør et godt arbejde i forhold til det lys som de har, og mange af dem er længere fremme i kendskabet til praktisk arbejde end dem der har haft det store lys og de store anledninger. ret
(19) Den ligegyldighed der har været blandt vore prædikanter med hensyn til sundheds reformen og lægemissionsarbejdet er forbavsende. Nogle der ikke bekender sig til at være kristne behandler disse sager med større ærbødighed end nogle af vor egne folk gør; og medmindre vi vækkes, vil de få fortrin for os. ret
(20) Det ord som Herren har givet mig for vore prædikanter og menigheder er, "Gå ud." »Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«
Mrs. E. G. White - [Modtaget juli, 1898.] ret