(3) Sanatoriet, Cal., 8.marts, 1907.
Jeg henvender mig til alle medlemmerne i vore menigheder. Vi lever i en særlig periode af denne jords historie. Et stort arbejde må gøres på en meget kort tid, og alle kristne skal gøre sin del for at understøtte dette arbejde. ret
(3) Gud kalder på mænd som helliger sig selv til sjælvindingsarbejdet. De som ønsker at Gud skal betragte som liberale, bør hellige sind og hjerte – hele deres liv – til Hans tjeneste. Når vi begynder at fatte hvilket offer Kristus gjorde, for at frelse en tabt verden, vil der kunne ses en mægtig brydekamp for at frelse sjæle. Oh, om alle vore menigheder kunne se og erkende Kristi uendelige offer! ret
(3) En fremstilling forbigik mig fornyelig i en nattestund. Blandt Guds folk lod der til at være en stor reformationsbevægelse. Mange priste Gud. De syge blev helbredt, og andre mirakler blev udført. En mellemkomst kunne ses, ligesom den viste sig på pinsefestens store dag. Hundredvis og tusindvis kunne se besøge familier, og åbne Guds ord for sig. Hjerter blev overbevist ved Helligåndens kraft, og en ægte overgivelse viste sig. På hver side, blev døre åbnet vidt op for at proklamere sandheden. Verden lod til at være oplyst af en himmelsk indflydelse. Guds sande og ydmyge folk modtog store velsignelser. Jeg hørte stemmer med taksigelse og pris, og der lod til at være en reformation som vi var vidne til i 1844. Alligevel nægtede nogle at blive omvendte. De ville ikke vandre på Guds vej. Og når kaldene kommer for gavmilde frivillige offer, for at Guds værk må skride frem, så klynger nogle sig selvisk til deres jordiske besiddelser. Disse ærgerrige mennesker blev skilt ud fra de troendes gruppe. ret
(4) Vi er som et folk blevet sløvet. Ting som kun har mindre betydning kommer ind og optager mange midler og dyrebare talenter. Der er nogle hvis hjerter er lydhøre over for Guds kald. Men nogle investerer kapital i virksomheder som ikke fører til sjæles frelse. Disse virksomheder er snarer for fjenden. ret
(4) Den store sjælefjende vil være glad hvis vi ville have travlt med mindre betydningsfulde ting, og miste vor nuværende mulighed for at arbejde. Nu behøver vi at vågne op af søvne, og arbejde alvorligt på at advare dem på hovedvejene og bivejene. Værket vil snart afsluttes, og nu er det vor tid til at arbejde med intens energi og utrættelig flid. ret
(4) Guds straffedomme hjemsøger jorden og ved Helligåndens hjælp må vi forkynde advarselsbudskabet, han har betroet os. Vi må bringe dette budskab hurtigt ud, linje på linje, bud på bud. Menneskene vil snart blive tvunget til at træffe store afgørelser og det er vor pligt at sørge for, at de får anledning til at forstå sandheden, så de forstandigt kan stille sig på den rigtige side. Herren kalder sit folk til at arbejde med alvor og visdom, medens nådetiden varer. ret
(5) Vore menighedsmedlemmer burde arbejde mere med at holde bibellæsninger og udbrede vor litteratur fra hus til hus. En kristelig karakter kan kun udvikles symmetrisk og fuldkommet, når det menneskelige redskab betragter det som en privilegium at arbejde uegennyttigt med at forkynde sandheden og støtte Guds sag med sine midler. Kassen må ikke få lov at blive tom, når der kommer så indtrængende kald efter hjælp fra alle dele af verden. ret
(5) Ethvert menighedsmedlem bør værne om en opofrelsens ånd. I alle hjem burde selvfornægtelsernes lektier læres. Fædre og mødre: Lær jeres børn sparsommelighed. Opmuntre dem til at spare penny til missionsarbejdet. Kristus er vort eksempel. For vor skyld blev Han fattig, så vi ved hans armod kunne blive rige. Han lærte at alle Hans efterfølgere skulle forene sig i kærlighed og enhed for at arbejde ligesom han arbejde, for t opofre sig ligesom han ofrede, for at få del i Hans lidelser, så de kan få del i Hans herlighed. ret
(5) Nu kalder Herren på syvendedags adventistmenighedens medlemmer i alle lokaliteter, til at hellige sig selv til Ham, og gøre deres allerbedste, efter deres forhold, og hjælpe med i Hans arbejde. Med deres gavmilde gaver og ofre, ønsker han at de skal vise at de påskønner Hans velsignelser, og deres taknemmelighed for Hans barmhjertighed. ret
(5) Mine kære brødre og søstre, alle de penge vi har er Herrens. Jeg appelerer nu til jer i Herrens navn at gå sammen og fremføre den mest succesrige gennemførelse af det der er påbegyndt efter Guds råd, og der ventes på deres del af en $150,000 fond som generalkonferensebestyrelsen har indkrævet. ret
(6) Lad ikke Nashville og Takoma Park sanatoriernes arbejde blive forhindret af mangel på midler. Lad ikke genopbyggelsesarbejdet i Huntsville vanskeliggøres og blive bebyrdet af nødvendige midler som holdes tilbage. Lad ikke dem som kæmper for at opbygge andre virksomheder, store og små, som behøver den lovede hjælp, blive modløse fordi vi er for langsomme til at samle de fondsmidler som efterspørges. Lad alle vore folk rejse sig op, og se hvad de kan gøre. Lad dem vise at der er enhed og styrke blandt syvendedags adventister. ret
(6) I Guds forsyn, kan nogle samle mere velstand end andre gør. Herren velsigner dem med godt helbred, taktfølelse og dygtighed, så de kan modtage hans goder og give videre til andre. At besidde midler bringer en karakterprøve. Alle har et ansvar efter det som de har modtaget, og Herren ser efter gavmilde gaver fra dem som har penge. Til de, som ønsker at blive døbt med Helligånden, vil jeg sige: Tage Guds arbejde op, der vor i er, og hjælp arbejdet med jeres gaver på steder nær og fjern. ret
(6) Mine kære brødre og søstre, lad os hver især danne en pagt med Gud med oprigtig selvfornægtelse og selvopofrelse, så vi kan hjælpe med at udbrede sandheden til mange steder. Herren vil visselig velsigne alle som gør Hans vilje uden kurren og beklagelse. ret