Vidnesbyrd til menigheden om at styrke vore institutioner og oplæringscentre kapitel 2fra side7

ren side - tilbage

Centre for indfldyelse og oplæring

(7)  Den tredje engels budskab skal proklameres for ethvert folkeslag, stamme, tungemål og folk. Hele verden skal advares. Der er stadig mange nye marker at åbne op. Der er mange byer at bearbejde. Vi står over for verden som Guds kaldte folk; og vi må gøre vort bestemte arbejde. Vi skal ikke adlyde verdens principper; vi skal ikke tilpasse os dets skikke; vi skal være et særligt folk, nidkær i gode gerninger. ret

(7)  Ved oprettelsen af institutioner hvor mange unge mænd og unge kvinder oplæres til tjeneste, har vi ofte prøvet at købe landområder, hvor vore arbejdere kan have deres egne bygninger. Vi planlægger ikke på at lave store og iøjnefaldne centre. Men som Guds standardbærere skal vi samle, og arbejdet fortsætter. Sanatorier må etableres, skoler startes op, og mødehuse bygges. ret

(7)  Hvor vi end samler fore kræfter for at oprette mindesmærker for GUd, skal sandhedens lys skinne frem i klare og strålende stråler. Det er væsentligt at lys føjes til lys, og fuldføre det mål som Gud ønsker udrettet. Når troende samles i menighedsforum, sættes de på fordelagtig grund, hvor de står uafhængige af verden. ret

(7)  Herren har gentagende gange instrueret os at vi skal arbejde i byerne fra yderposter. I disse byer skal vi have bedehuse, som mindesmærker for Gud; men institutioner til at publicere vor litteratur, til at helbrede syge, og til at oplære medarbejdere, skal oprettes udenfor byerne. Det er især vigtigt at vore unge beskyttes for bylivets fristelser. ret

(8)  Det er i harmoni med denne instruks, at der er købt mødehuse og gjort i stand i Washington og i Nashville, medens forlagshusene og sanatorierne oprettes borte fra byernes overfyldte midte, som yderposter. Dette er den plan som er blevet fulgt for at fjerne forlagshuse og sanatorier ud på landet, og som nu følges i Storbritanien med hensyn til London forlagshuset og også oplæringsskolen der. Vi har nu fået mulighed for at komme fred, ved Guds opåbnende forsyn, og hjælpe vore brødre i disse og mange andre vigtige centre, med at etablere arbejdet på en fast grund, for at det kan fremføres solidt. Herren kalder os til at ”styrke bygmestrenes hænder” i mange dele af verden. ret

(8)  Der er givet megen lys om institutionernes hurtige udvikling i forbindelse med proklameringen af den tredje engels budskab. I Vidnesbyrd for menigheden, bind 6 og 7, ridses nødvendigheden op for at etablere mange missionsvirksomheder udover verden. ret

(8)   “Vore forlag er blevet bygget efter Guds anvisning og gennem dem skal der udføres et arbejde, hvor der skal gøres en indsats og øves en indflydelse. Gud har brug for deres samarbejde her, men de har næsten ikke gjort noget på disse områder endnu. ret

(8)   “Efterhånden som sandhedens budskab bliver forkyndt på nye steder, er det Guds hensigt, at der stadig skal oprettes nye centre. Overalt i verden skal hans folk opføre mindesmærker om hans sabbat, som er tegnet mellem ham og dem på, at han er den, som helliger dem. På forskellige steder i missionslandene skal der oprettes forlag. For at give værket karakter af centre hvor der udøves indflydelse, og tiltrække folks opmærksomhed, og udvikle de troendes talenter og evner, for at forene nye menigheder, og bistå medarbejdernes anstrengelser, må de have faciliteter der er parat til at kommunikere med menigheder og en hurtigere udbredelse af budskabet, - alt dette og mange andre hensyn påbyder oprettelsen af forlagscenter på missionsmarkerne. ret

(9)  Uddannelsessteder for medarbejderne
“Vore institutioner bør i højeste grad være missionens redskaber og virkeligt missionsarbejde begynder blandt de nærmeste. I enhver institution er der et missionsarbejde at udføre. .... Når vore forlag påtager sig en byrde for missionsmarkerne, vil de indse nødvendigheden af at skaffe arbejderne en bredere og grundigere uddannelse. De vil erkende værdien af deres hjælpemidler til denne gerning og de vil indse behovet for at kvalificere arbejderne til ikke blot at opbygge arbejdet indenfor deres eget område, men også at yde effektiv hjælp til institutioner på nye felter. ret

(9)   “Det er Guds plan, at vore forlag skal være fremgangsrige uddannelsessteder både på det forretningsmæssige og det åndelige område. Ledere og arbejdere bør altid huske, at Gud kræver fuldkommenhed i alle ting, der vedrører tjenesten for ham. Lad alle, som kommer til vore institutioner for at modtage undervisning, få forståelse af dette. Lad alle få anledning til at tilegne sig den størst mulige dygtighed. Lad dem blive bekendt med forskellige arbejdsgrene, således at de, hvis de kaldes til andre missionsmarker, har en alsidig oplæring bag sig og derfor er i stand til at påtage sig forskellige ansvar.” — Vidnesbyrd for menigheden 7:144-147. ret

(10)  Arbejdets omfang
“Gud har kvalificeret sit folk til at oplyse verden. Han har betroet det evner, med hvilke de skal udbrede hans værk indtil det omkranser hele kloden. De skal etablere sanatorier, skoler, forlagshuse og lignende ting på alle dele af jorden for at udføre hans værk..... Herrens højtidelige, hellige advarselsbudskab må proklameres på de vanskeligste arbejdsmarker og i de syndigste byer - på alle steder hvor lyset fra den tredje engels budskab endnu ikke er brudt frem. Alle skal have det sidste kald til Lammets bryllupsmåltid.” ret

(10)   “Gud kalder sit folk til at give ham de midler som han har betroet dem, så institutioner kan blive oprettet på de nødlidende marker der er høstmodne. Han kalder på dem som har penge i bankerne til at sætte dem i omløb. Når vi giver af vore formuer til støtte for Guds værk, viser vi på en praktisk måde at vi elsker ham højest og vor næste som os selv.” ret

(10)   “Stort lys har skinnet på os, men hvor lidt af det lys genspejler vi ikke til verden! Himmelske engle venter på at menneskevæsener samarbejder med dem i den praktiske gennemførelse af sandhedens principper. Det er igennem vore sanatoriers og lignende virksomheders organer at meget af dette arbejde udføres. Disse institutioner skal gøres til Guds mindemærker, hvor hans helbredende kraft kan nå alle klasser, høje og lave, rige og fattige. Alle dollars der er investeret i dem for Kristi skyld, vil være til velsignelse både for giveren og for den lidende menneskehed. ret

(11)  Udbredelsen af værket på udlandsmarker
“Guds folk har en mægtig gerning foran sig, en gerning, der vedblivende må gøres mere fremtrædende. Vore anstrengelser i missionsarbejdet må blive langt mere vidtrækkende. Et mere bestemt arbejde, end det der hidtil er blevet gjort, må udføres forud for vor Herre Jesu Kristi tilkommelse. Guds folk må ikke ophøre med deres gerning, før de har omsluttet hele verden. .... ret

(11)   “Hjemmemissionsarbejdet vil i enhver henseende gøre bedre fremgang, når en mere rundhåndet, selvfornægtende og opofrende ånd lægges for dagen overfor værket i fremmede missionsmarker; thi hjemmemissionsarbejdets fremgang beror, næst efter Guds hjælp, for en stor del på den tilbagevirkende indflydelse af den evangeliske virksomhed, som bliver udført i fjerne lande. Når vi på en aktiv måde forsyner Guds sag med de nødvendigste midler, bringer vi derved vore sjæle i berøring med ham, som er kilden til al kraft..... ret

(11)   “Lad os glæde os over, at et arbejde, som Gud kan anerkende, er blevet udført i disse arbejdsmarker. Lad os i Herrens navn opløfte vor røst i lov og taksigelse til Gud for resultaterne af virksomheden i fremmede lande. ret

(11)   “Og endnu siger vor guddommelige Anfører, som aldrig tager fejl. "Gå fremad! optag arbejde på nye steder. Opløft banneret i alle lande. »Stå op, bliv lys! Thi dit lys kommer og Herrens herlighed opgår over dig.’”— Vidnesbyrd for menigheden 6:23-29. ret

næste kapitel