(16) 3. april, 1900.
Herren har instrueret mig at bringe disse skriftsteder til vore læger: ”Så beder vi jer i øvrigt, brødre, og lægger jer på sinde i Herren Jesus: at ligesom I bar lært af os, hvordan I bør vandre og tækkes Gud, som I jo allerede gør, at I da må gøre yderligere fremgang. . . . . Thi dette er Guds vilje, at I helliggøres.” Da I således har modtaget Herren Jesus, så vandre I, i Ham, og blive befæstet i troen, idet I er blevet undervist, og have overflod af taksigelse. ”Tag jer i agt, at ikke nogen skal fange jer ved verdslig visdom og tomt bedrag, som støtter sig på menneskers overlevering og verdens »magter« ikke på Kristus.” ret
(16) Læger kommer derhen hvor de udsættes for særlige fristelser. Hvis de ikke er forberedt på at modstå fristelser og praktisere sandhedens principper, vil de falde når Satan frister dem. Der er evangelieforkyndere som er for svage til at modstå fristelse. De kan have forkyndt evangeliet i lang tid, og med markant succes; de kan have vundet folks tillid, men når de tror de er stærke, viser de at de ikke kan stå alene uden at overvindes. Hvis de ikke behersker deres vaner og lidenskaber, hvis de ikke holder sig tæt til Kristi side, vil de miste evigt liv. Hvis prædikanter er i sådanne farer, er læggerne det endnu mere. ret
(16) Lægernes farer er blevet åbnet for mig. Lægerne på vore sanatorier må ikke tro selv at de ikke er i fare. De er tydeligvis i fare; men de kan undgår farerne omkring dem, hvis de vandrer ydmygt med Gud, passer på at ikke være formastelige. ”Den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder.” En højere og stærkere magt end menneskelig magt, må bevare befæstningen på vore sundhedsinstitutioner. ret
(16) I forbindelse med hvert sanatorium bør der være en mad og hans hustru af moden alder, som er klippefaste på sandhedsprincipperne, som kan handle som vejledere og rådgivere. Mænds og kvinders uddannelse på et sanatorium er det vigtigste og mest sårbare arbejde, og hvis lægerne ikke hele tiden forbereder sig til dette arbejde ved Guds kraft, vil de fristes til at se på kvinders kroppe med et uhelliggjort hjerte og sind. ret
(17) Der bør altid være kvinder af moden alder forbundet til vore sanatorier, uddannet og oplært til arbejde, som er kompetente til at behandle kvindelige patienter. Uanset hvad det koster, skal de ansættes; og hvis de ikke findes, må der uddannes og forberedes personer med den rette natur og karaktertræk til dette arbejde. ret
(17) Læger må undgå al fri optræden mod kvinder, gifte eller ugifte. De bør altid være varsom med deres opførsel. Det er bedre at vore læger er gifte mænd, hvis hustruer kan gå med dem i arbejdet. Både doktoren og hans hustru bør have en levende erfaring med Guds ting. Hvis de er helligede kristne, vil deres arbejde være ligeså dyrebart som fint guld. ret
(17) Sjæle er altid i fare. Endog gifte læger er genstand for fristelser. Nogle har faldet i de snarer Satan har forberedt for dem. Ingen af os er sikre fra hans listige forlokkende kraft. Nogle er klar over deres fare; men indser at Satan gør mesterlige anstrengelser for at overvinde dem, og de styrker sig ved alvorlig bøn for at udføre pligten. De må holdes oppe af Guds kraft, medens de i denne lavere afdeling – verden. Ved prøvelser udrustes de til konflikten. De renses fra synd i Lammets blod. ret
(17) Ingen læge er sikker som står i sin egen styrke. Læger må ikke gå ind deres arbejde med ligegyldige og irrelevante tanker. De skal øjeblik for øjeblik stole på Ham som gav Sit liv for faldne menneskehed, og som respekter hans indkøbte arvinger. Gør de dette, vil de se rigtigt på Kristi blods indkøbte ejendom. De vil binde op om alle stykker af den himmelske rustning, så de kan beskyttes mod fjendens angreb. Dette er en sikkerhed imod synd, som lægen må benytte sig af, hvis han vil have succes med hans arbejde. ret
(18) Vore legemer tilhører Gud. Han har betalt genløsningsprisen for legeme såvel som sjæl. ”I tilhører ikke jer selv. I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme, som er hans!” ”Legemet derimod er ikke bestemt for utugt, men for Herren, og Herren for legemet.” Skaberen overvåger det menneskelige maskineri, holder det i bevægelse. Var det ikke for Hans stadige omsorg, ville pulsen ikke slå, hjertets arbejde vil ophøjre, hjernen ikke længere gøre sin del. ret
(18) Hjernen er sindets organ og instrument, og kontrollere hele legemet. For at andre dele af kropssystemet kan være sundt, må hjernen være sund. Og for at hjernen skal være sund, må blodet være rent. Hvis blodet med de rigtige spise og drikkevaner holdes rent, vil hjernen få ordentlig næring. ret
(18) Det er manglende harmonisk handling i menneskeorganismen som bringer sygdomme. Fantasien kan kontrollere dele af kroppen til deres skade. Alle dele af kropssystemet må arbejde i harmoni. De forskellige dele af kroppen, særlig de som er fjernt fra hjertet, må få frit blodomløb. Lemmerne gør en vigtig del, og må have de rette opmærksomhed. ret
(18) Gud er menneskemaskineriets store opsynsmand. Når vi sørger for vore kroppe, må vi samarbejde med Ham. Kærlighed til Gud er væsentlig for liv og sundhed. For at være helt raske må vore hjerter fyldes med håb, kærlighed og glæde. ret
(18) Der må passes nøje på de lavere lidenskaber. De følsomme anlæg bliver misbrugt, frygtelig misbrugt, medens lidenskaber for frit løb. Når lidenskaber føjes, kommer blodet upassende mængde til indre organer, i stedet for at cirkulere til alle dele af kroppen, og derved lette hjertet og klare tankerne. Som resultat kommer der sygdomme. Mennesket kan ikke være sundt før det onde kan ses og afhjælpes. ret
(18) ”Han som er forbundet til Herren” – knyttet til Kristus i nådens pagt – ”er én i ånd.” ”Fly utugt.” Stop ikke et øjeblik for at tænke. Satan vil glæde sig over at se dig blive overmandet af fristelse. Stop ikke med at bekæmpe din sag med din svage samvittighed. Vend bort fra overtrædelsens første skridt. ret
(19) Om alle der hævder at være kloge følge Josef’ eksempel, som føler sig kompetente i deres egen styrke, til at udføre livets pligter. En klog mand vil ikke lade sig styre af sin appetit og lidenskaber, men vil selv kontrollere og beherske dem. Han vil drage nær til Gud, kæmpe for at berede sind og legeme til at udføre livets pligter rigtigt. ret
(19) Jeg ønsker indprente lægernes sind med det faktum at de ikke kan gøre som det behager deres tanker og fantasi, og samtidig være sikker i deres kald. De kan redde sjæle fra død, ved at bruge den kundskab de har fået rigtigt, ellers arbejder de imod den store Mester-bygger. De kan samarbejde med Gud, ellers modarbejder de hans planer og ikke arbejder i harmoni med Ham. ret
(19) Alle læger bør sætte sig selv under den Store Læges kontrol. Under hans vejledning vil de gøre sådan som de skal. Men Herren vil ikke udføre mirakler for at redde læger, der ubetænksomt misbruger Hans bygningsværk. Læger bør så vidt muligt overholde deres spisevaner regelmæssigt. De bør motionere tilstrækkeligt. De bør være fast besluttet på at samarbejde med den Store Mester-bygger. Gud arbejder, og mennesker må komme i linjen og arbejde sammen med Ham; for Han er kroppens frelser. ret
(19) Læger behøver frem for alle andre, erkende det forhold som mennesker har mod Gud når det gælder bevarelse af sundhed og liv. De behøver at studere Guds Ord ihærdigt, så de ikke ignorerer sundhedslovene. Der er ikke brug for at de bliver svage og ubalancerede. Under den himmelske myndigheds vejledning, kan de gå frem i klare og ligefremme linder. Men de må være mest agtpågivende over for Guds love. De bør føle at de er Guds ejendom, at de er blevet købt for en pris, og at de derfor skal forherlige Ham med alle ting. Ved studium af Guds ord, skal de holde sindet lys vågen for at mennesker er Herrens ejendom, ved skabelse og ved genløsning. De skal sige: Jeg vil gøre alt i min magt for at redde deres sjæle og legemer som jeg arbejder for. De er blevet købt for en pris, endog for Kristi blod, og jeg må gøre alt jeg kan for at hjælpe dem. ret
(20) Den instruks jeg har til vore læger er at de må studer Guds Ord med alvor og flid. Gud siger: ”Drag ud . . . og skil jer ud, og rør ikke ved noget urent.” Adlyd dette ord, uanset om det koster social position, verdslig ære, eller jordisk rigdom. Stol på Herren. Vandre i al sindets ydmyghed for Ham. Hold Hans Ord i tro, du må gå fremad. ret
(20) Ingen læger skal stole på det ydre udseende, hans pæne møbler eller stilfulde ekvipage, der begunstiger ham, og ophøjer sandheden. Læger som stoler på disse ting bevæges af kraft nedenfra. Det er ikke det storslåede hus, de elegante møbler, og det ydre på enhver måde, som vil vinde en sand standard til vort sanatorium. Læger som er bundet med Gud vil gøre alt i deres kraft for at forjage tilbøjelighed til forfængelighed og pænt udseende. ret
(20) Den instruks Herren har givet mig til lægerne på vore sanatorier er: Antag ikke at jeres modtagelse af gæster vil give jer indflydelse og fremgang. I kan anstrenge jer for at det skal se godt ud, men ikke fremstiller institutionens ståsted rigtigt; men dette vil ikke give jer indflydelse. Beskedenhed i armod er mere anbefalelsesværdigt end at prøve at få det til at se ud til noget der ikke har værdi for institutionen. For at få sand succes, må vore læger gribe fast om Gud, og altid bevæge sig fremad og opad. ret
(20) Ydmyghed, selvfornægtelse, godgørenhed og betale trofast tiende, dette viser at Guds nåde arbejder i hjertet. Den største lærer, den Læge som verden nogensinde har kendt, gav mange lektier om behovet for ydmyghed. Disse lektier skal Hans efterfølgere tage med i det praktiske liv. De skal leve selvfornægtelsens og selvopofrelsens liv. For mange vil dette være en ny erfaring, men deres frelse beror på dette. ”Han som følger efter mig,” sagde Kristus, ”lad ham fornægte sig selv, og tage sit kors op, og følge mig.” At følge Kristus afføder Kristi karakters dydigheder. Ydmyghed er en dyrebar nådegave, der særlig er Gud til behag. Kristus siger. ”Lær af mig; for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjerte, og I skal finde hvile for jeres sjæle.” De som følger Kristus vil overvinde fristelse, og vil modtage det evige livs herlige belønning. Og Kristus giver de al pris og ære. ret
(21) Til de unge mænd og unge kvinder, som uddannes som sygehjælpere og læger vil jeg sige: Hold jer tæt til Jesus. Ved beskuelse af Ham ændres vi til Hans lignelse. Husk på at I ikke oplærer til frieri eller bryllup, men til Kristi bryllup. I kan nok have en teoretisk kendskab til sandheden, men dette vil ikke frelse jer. I må vide ved erfaring hvor syndigt synd er, og hvor meget du behøver Jesus som en personlig Frelser. Kun derved kan I blive Guds sønner og døtre. Jeres eneste fortjeneste er jeres store behov. ret
(21) De som udvælges til at tage sygepleje-kursus på vore sanatorier bør vælges med omhu. Unge piger med en overfladisk karakterform bør ikke opmuntres til at tage dette arbejde op. Mange af de unge mænd som præsenterer sig med et ønske om at uddannes som læger, har ikke de karaktertræk som sætter dem i stand til at modstå så almindelige fristelser for en læges arbejde. De er kun dem, som er lovende for dette store formidlingsarbejde af sundhedsreformens principper, som kan blive antaget. ret
(21) De unge damer som er knyttet til vore institutioner bør passe meget på sig selv. De bør være reserverede i ord og handling. Når de taler til en gift mand bør de aldrig vise den mindste frigjorthed. Til mine søstre som er knyttet til vore sanatorier, vil jeg sige: Bind rustningen på. Når der tales til mænd, så vær venlige og høflige, men aldrig frigjorte. Der er øjne der hviler på jer, overvåger jeres opførsel, dømmer efter om I i virkeligheden er Guds børn. Vær ærbare. Afstå fra alt der ser ondt ud. Bevar den himmelske rustning, eller afbryd jeres forbindelse med sanatoriet for Kristi skyld, stedet hvor stakkels skibbrudne sjæle skal finde en himmel. De som er forbundet med disse institutioner skal selv passe på. Med ord og handling skal de aldrig give den mindste mulighed for at onde mænd taler ondt om sandheden. ret
(21) Der er to riger i denne verden, Kristi rige og satans rige. Et af disse riger tilhører os. I sin forunderlige bøn til Sine disciple, sagde Kristus: “Jeg beder ikke om, at du vil tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed. Ligesom du har sendt mig til verden, således har jeg også sendt dem til verden.” Joh. 17,15-18. ret
(22) Det er ikke Guds vilje at vi skal isolere os fra verden. Men så længe vi er i verden må vi hellige os selv til Gud. Vi bør ikke efterligne verden. Vi skal være i verden som en korrigerende indflydelse, som salt der beholder sin smag. Iblandt uhellige, urene og den afgudsdyrkende slægt, skal vi være rene og hellige, vise at Kristi nåde har kraft til at genoprette mennesket til guddommelig lignelse. Vi skal udøve en frelsende indflydelse på verden. ret
(22) “Det er den sejr som overvinder verden, endog vor tro.” Verden er blevet et syndens spedalskhedshus, en masse fordærv. Den kender ikke Guds børn fordi den ikke kender Ham. Vi skal ikke praktisere dens metoder og skikke. Vi skal hele tiden modstå dens slappe principper. Kristus sagde til sine efterfølgere: “Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.” Det er lægers og sygeplejerskers pligt at skinne midt i blandt verdens fordærvende indflydelse. De skal værne om principper som verden ikke kan smudse til. ret
(22) For at menigheden er sund, må den bestå af sunde kristne. Men på vore menigheder og institutioner er der mange syge kristne. Det lys som Herren har givet mig står tydeligt udtrykt i Filipperbrevets tredje kapitel. Dette kapitel bør læses og studeres nøje. Lektierne i dette bør praktiseres. ret
(22) Han som samarbejder med den Store læge vil holde nerver, sener og muskler i den sundeste tilstand. For at gøre dette ordentligt, behøver det menneskelige maskineri omhyggelig opmærksomhed. De forskellige deles harmoniske bevægelser må bevares. ret
(22) Sådan er det med sjælen. Hjertet må bevogtes nøje. “Hvad gavner det et menneske om han vinder hele verden men må bøde med sin egen sjæl? Eller hvad skal et menneske give som vederlag for sin sjæl?” Kristus må forblive i hjertet ved tro. Hans Ord er livets brød og frelsens vand. Vi får tillid til dets fylde når vi hele tiden har samfund med Gud. Når vi spiser Kristi kød og drikker hans blod får vi åndelig styrke. Kristi forsyner hjertets livsblod, og Kristus og Helligånden giver nervekraft. Affødt af et levende håb, besjælet med en ny naturs opildende kraft, kan sjælen rejse sig højere og endnu højere op. Paulus bøn til Gud for efeserne var, “at han efter sin herligheds rigdom vil give jer, at I med kraft må styrkes ved hans Ånd i det indre menneske, at Kristus må bo ved troen i jeres hjerter, og at I må blive rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige må kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Gudsfylde.” Efeserne 3,16-19. ret
(23) Nådens velsignelse gives til mennesker, som det himmelske univers og den faldne verden kan se Kristi fuldkomne karakter, som de ellers ikke ville kunne se. Den Store Læge kom til vor verden for at vise mænd og kvinder at de, gennem Hans nåde, kan leve sådan, at de modtager det dyrebare vidnesbyrd på Guds store dag: ”I denne fylde har I del”. ret
(23) Læger skal åbenbare Kristi egenskaber, og stadig holde ud i det arbejde Gud har givet dem at gøre. Engle er hvervet til at give dem, som gør dette arbejde pålideligt, et større udsyn på Kristi karakter og arbejde, og Hans kraft og nåde og kærlighed. Således får de del i Hans billede, og vokser dag for dag op til mænds og kvinders fulde statur i Kristus. Det er Guds børns privilegium at de hele tiden forstår mere og mere af sandheden, så de kan vise kærlighed til Gud og himlen til arbejdet og trække Guds pris og taksigelse fra andre på grund af Hans nådes rigdomme. ret
(23) Vi har grund til at være Gud evigt taknemmelig for det Han har givet os et fuldkomment eksempel på. Enhver kristen kæmper alvorligt på at følge i Frelserens fodspor. Vi bør vise stor pris og taknemmelighed for at give os så en mægtig hjælper, en sikker grund mod alle fristelser, imod al slags urenheder i tanke, handling og ord. ret
(23) Vor eneste sikkerhed imod at falde i synd er at hele tiden holdes os under Helligåndens formende indflydelse, og samtidig gå aktivt ind i sandhedens og hellighedens sag, udføre alle de pligter Gud har givet, men ikke tage byrder som Gud ikke har pålagt os. Læger må stå fast under den tredje engels budskabs bander, kæmpe troens gode strid udholdende og med succes, stole på en himmelsk rustning, udstyret med Guds ord, aldrig glemme at de har en leder som aldrig har og aldrig kan overvindes af ondt.
E. G. White ret