(18) “Loma Linda er et vigtigt center. Vi behøver dette sted og alle des muligheder. Vi havde held med at få dette, og på trods af den modstand nogle viste, som skulle arbejde som hjælpere for at udstyre et sanatorium ordentligt. Jeg har en dyb interesse for Loma Linda. Det er et smukt sted. Vi kan ikke finde et bedre sted til sanatoriearbejde. Og det er veludstyret til andre arbejdeslinjer, som vi ønsker at se blive udrettet der. ret
(18) ”Fornylig kom spørgsmålet om at købe mere nærvedliggende land, som er til salg. Et jordstykke på seksogfirs acres, er fornyelig blevet købt, og nu er der andre stykker til salg for syvogfirs acres, der ligger op til Loma Linda-ejendommen. Fordi dette jordstykke er så nær til vore Loma Linda-bygninger, ønsker vi ikke at se det blive solgt til ikke-troende, som vil dele det op, og sælge det til dem som måtte ønske at trænge dette til nabolaget. I nattestunden talte jeg til vore brødre, fortalte dem at dette måtte ikke ske, og udpegede de forfærdelige resultater der ville komme af det. Hvis dette stykke land skulle købes af ikke-troende, og deles op og sælges til dem der ikke vil hjælpe vort arbejde, vil det skade Loma Linda alvorligt og varigt. Jeg kan ikke bære denne tanke. Kan en gruppe af enkeltpersoner, som er klar over Herrens værks vitale interesser, ikke gå sammen og gøre dette landområde til vor ejendom? Hvis vi da ønsker at sælge en del af det, så lad det blive solgt til vore folk. Der er en appelsinplantage på stedet, og denne kunne handles til fordel for sanatoriet. Institutionen er vanskelig at fuldføre uden at kontrollere denne plantage. ret
(19) ”Idet der bliver flere patienter og studerende, vil der være brug for mere land. Der kunne plantes vinranker, og gøre det mulig for institutionen at producere sine vindruer. ret
(19) “Familier og institioner bør lære at gøre mere for at opdyrke og forbedre landet. Hvis folk blot kendte til værdien af stedets produkter, som jorden kunne frembringe på deres årstid, vil der arbejdes ihærdigt for at opdyrke jorden. Alle burde kende til frugtens særlige værdi og grøntsager frisk fra urtegården og haven. ret
(19) “Vil nogle af vore brødre som kun har investeret lidt i Loma Linda så ikke hjælpe Herrens sag, ved at hjælpe med købet af dette stykke jord? Jeg lægger denne sag frem for jer, føler mig forvisset om at I ikke lader landet gå over i ikke-troendes hænder. Vi burde ikke sætte os der hvor vi bliver dårligt forbundet med dem der gør det vanskeligt for os, hvis vi vælger at gøre dette, og indskrænke os inden for visse grænser. ret
(19) ”Vi må have plads til at fremholde os selv klart som et sabbatsholdende folk. Herren har givet anvisninger om at vi skal lægge tingene til rette, så vi ikke bliver stressede og får det ubehageligt, ved at trænge os ind sammen med ikke-troende. Jeg ønsker at kunne gøre de samme indtryk på jer, som de indtryk jeg har fået om denne sag. ret
(20) “Hvis en del af dette land må sælges, kan vi sælge det til institutionens venner.”
(21) I en tale over for støttekredsen, torsdag aften den 28. marts, talte søster White således om sagen:
”Da vi kom fra Los Angeles, tænkte jeg på mange ting skom blev overvejet ved dette møde; men jeg forventede ikke at være den første taler. Dette siger jeg dog, jeg takker Herren for at vi har dette smukke sted. Sidste aften overvejede jeg dette: Vi må altid have i sinde at vi gør et arbejde for tid og for evighed. ret
(21) ”Ved vort møde i Los Angeles var der enighed om i rådet at give mig en stor opmuntring; og her i Loma Linda, må vi kæmpe for at se, ikke hvor meget vi kan skille os ud fra andre, men hvor tæt vi kan komme til den fuldkomne enhed som Guds ord anviser os. ret
(21) “Hver gang jeg ser på bygningerne, markerne og plantagerne her i Loma Linda, er jeg taknemmelig over at vi har dette smukke sted, taknemmelig over hvert stykke jord vi kontrollerer. Her og der vil du se, om du ikke forstår det nu, at erhvervelsen af landet er væsentligt. Nu ser det ikke ud som om det er nødvendigt for at få så stort et jordstykke, men jeg er instrueret om at vort arbejde må føres videre her fra i bredere linjer og i solid enighed. Måtte Herrens vilje ske på dette sted, vi må være i en position hvor vi kan forstå Hans behag med hensyn til vore ord og handlinger, hvor vi altid kan fremhjælpe det arbejde som er væsentligt. I nattestunden fik jeg igen indtryk af at det var ved Guds forsyn, at vi fik dette sted som vi gjorde. Også forgreningen udad og forstørrelsen som vi har gjort, og udvikling af arbejdet som det står i dag, som det Herren vil have os til at gøre. ret
(22) “Som et folk kan vi ikke stå stille. Arbejdet må vokse idet vi bevæger os frem. Vi er nu komme til en tid hvor der vil ske noget stort fra deres side, hvis tiltag vi ikke forstår nu. Hvordan skal vi så fremføre arbejdet i en tid, hvor mulighederne for fremdrift kommer uventet, og vanskelighederne hele tiden bliver større. Vi må daglig lægge vore veje over til Gud i tro, og lære hele tiden af Kristus Jesus. Han vil ikke have at vi vandrer i mørke, men vil give os Helligåndens oplysning.” ... ret
(22) “Da jeg så ud af vinduet dette morgen efter at tågen havde forladt sig, og så markerne og plantagerne foran institutionen, var jeg taknemmelig over den jord som nu er i vor besiddelse. Vi skal ikke sælge det ene eller det andet forkastet; men vi skal overveje nøje hvem det er vi måtte sælge til. Der må træffes beslutninger efter bøn og nøje studium. Vi behøver at opelske en bønnens ånd, så alle vore planer kan lægges klogt og i Gudsfrygt.” ret