(128) Moderen kan og burde gøre meget for at beherske sig, når hun er nedstemt; selv under sygdom kan hun, om hun øver sig deri, være venlig og mild og udholde mere støj, end hun før troede muligt. Når hun er dårlig, burde hun ikke lade børnenes sind anfægtes deraf, så hjemmet bliver for dem som et gravkammer og moderens værelse det mørkeste sted i verden. Ved anspændelse af viljen kan man i mange tilfælde styrke nerverne og berolige sindet. ret
(126) Der er forældre, som forvolder megen uro i hjemmet, fordi de ikke behersker sit eget sind. I stedet for kærligt at bede børnene om at gøre dette eller hint, befaler de dem dertil på en bydende måde og giver dem samtidig en irettesættelse, der er upåkrævet. Forældre, en sådan fremgangsmåde mod jeres børn forårsager, at de bliver ligegyldige. De gør, hvad I byder dem, ikke af kærlighed, men fordi de ikke vover at gøre anderledes. De har ingen lyst til at gøre det. Det bliver for dem et åg i stedet for en fornøjelse, og dette leder dem ofte til at glemme at efterkomme jeres befalinger. Derved forøges jeres ophidselse, og det går ud over børnene. I begynder påny at finde fejl ved dem, deres slette opførsel afmales for dem med glødende farver, indtil de taber modet og ikke bruder sig om, enten de behager jer eller ej. Og den udspredelse, de savner hjemme, søger de bort fra hjemmet og forældrene. De kommer i selskab med børn fra gaden og bliver snart ligeså slette som de værste iblandt dem. ret
(127) Forældre, når I føler jer ærgerlige, burde I ikke begå den store synd at give efter derfor og forstyrre hele familien dermed. Vær overmåde forsigtige ved sådanne anledninger og beslut, at kun venlige ord skal udgå over jeres læber. Sig ved jer selv: "Jeg vil ikke forstyrre mine børns lykke ved et uvenligt ord." Ved således at øve jer i selvfornægtelse vil I blive stærkere. I vil vinde sejer over jers pirrelighed. Bevidstheden om, at I troligt har opfyldt jeres pligt, vil styrke jer. De gode Engle vil se venligt til jer og hjælpe jer. Når I bliver utålmodige, tror I altfor ofte, at skylden ligger hos børnene, I dadler dem, når de ikke fortjener det. En anden gang kan børnene måske gøre det selvsamme uden at pådrage sig jeres uvilje. Børn lægger mærke til disse ureglmæssigheder; de påvirkes deraf og bliver ustadige. Til visse tider kan børnene nogenlinde rette sig efter jeres skiftende sindsstemning, til andre tider er de urolige og ærgerlige og kan ikke tåle nogen irettesættelse. De føler sig opsætsige. Forældrene ønsker, at man skal være overbærende med deres skrøbeligheder; men de udviser sjælden nogen overbærenhed mod sine børn. De undskyller hos sig selv det, som de ville dadle hos sine børn, der ikke har haft så mange års erfaring og undervisning, som de har. Nogle forældre bliver let ophidsede, og når de er udmattede af arbejde eller trykkede af bekymringer, kan de ikke bevare et roligt sind, men viser mangel på overbærelse mod dem, der burde være dem kærere end noget andet på jorden. Dette mishager Gud og forstyrrer familiens lykke. Når børnene er bekymrede, burde forældrene vis medfølelse med dem. Gensidig venlighed og overbærenhed vil gøre hjemmet til et paradis og opmuntre de hellige Engle til at besøge familiekredsen. ret
(125) Herren har vist mig, at samtidig som gudfrygtige forældre søger at holde sine børn borte fra det, som er ondt, burde de også nøje ujfinde, hvad deres anlæg og sindelag er, og søge at rette sig derefter. Nogle forældre sørger omhyggeligt for sine børns timelige velfærd, de plejer dem kærligt i sygdom, og de mener, at de da har gjort sin pligt. heri tager de fejl. De har blot begyndt på arbejdet. De burde have omsorg for sine børns åndelige velfærd. Der kræves forstand og erfaring til altid at anvende de rette midler til at læge et såret sind. Børn har prøver, der er ligeså hårde at udstå og ligeså bitre som de prøver, ældre personer må gennemgå. Forældrene har ikke altid de samme følelser. De er ofte urolige tilsinds. Satan frister dem, og de kalder i fristelsen. De bliver vrantne, taler på en måde, som opirrer børnene, og er undertiden ærgelige og strenge i sine fordringer. Børnene påvirkes da af de samme følelser, og forældrene formår ikke at hjælpe dem, da de jo selv føler sig ærgerlige og er ilde tilmode. Forældrene lægger skylden på de stakkels børn og mener, at de er uregerlige og de værste børn i verden medens de dog selv er skyld i forstyrrelsen. ret
(129) Forældrene burde ikke forglemme sine egne barndomsdage, da de så inderlig læantes efter sympati og kærlighed og følte sig så ulykkelige, når de blev dadlede og irettesatte i vrede. Da vil de bedre kunne sætte sig ind i og forstå børnenes krav. Dog burde de med bestemthed, men dog i kærlighed fordre ubetinget lydighed af sine børn. ret
(129) Guds Engle våger med den dybeste interesse over børnene for at se, hvilke karaktertræk de udvikler. Dersom Kristus skulle behandle os, som vi ofte behandler hverandre og vore børn, da ville vi snuble og falde på grund af modløsher. Jeg så, at Jesus kender vore svagheder, og at han har gennemgået samme erfaringer som vi, dog uden synd; derfor fordrer han ikke mere af os, end vi er istand til at opfylde. Han ar omsorg for børnene. Han har ikke bydt os at gå frem og lade børnene bleve efter. Han har selv betrødt vejen til livet og beredt den således, at også børnene kan vandre på den. Det er forældrenes pligt at lede sine børn fremad i Jesu navn på den trange vej. Den sti, gud har bestemt, at vi skal vandre på, er ikke vanskeligere at betræde, end at også børnene kan slå ind på den. ret
(126) På hvem hviler denne synd? Dersom forældrene havde gjort hjemmet tiltrækkende for sine børn, dersom de havde været mere kærlige mod, søgt at skaffe dem den rette slags Beskæftigelse og undervist dem om, hvorledes de burde rette sig efter deres msler. da voææe børnenes hjerter have slået i sympati med forældrenes, og de ville med glæde have adlydt dem i alt. Forældrene kan opmuntre sine børn ved at beherske sig, ved at tale venligt til dem og rose dem, når de forsøger at gøre det rigtige. Dette vil gøre dem lykkelige og hjælpe til at forjage de mørke skyer fra hjemmet, så solens blide lys kan strømme ind. ret
(128) Lad ikke dine børn se dig med et mørkt ansigt. Detsom de giver eftet for fristelser og siden efter angrer sine fejl, da tilgiv dem ligeså frit, som du venter, at din himmelske fader skal tilgive dig. Undervis dem kærligt og drag dem til dig. Dette er en vanskelig tid for børnene. De vil blive omgivet af indflydelser, der vil drage deres hjerter bort fra dig. Dette bør du modvirke. Lær dem at være fortrolige med dig. Opmuntre dem til at fortælle dig alle deres prøvelser og glæder. Derved vil du frelse dem fra mange af de snarer, som Satan har stillet for deres uerfarne fødder. Omgås ikke altid strengt med dine børn; forglem ikke, at du selv har været et barn, og at de kun er børn. Vent ikke, at de skal være fuldkomne, og forsøg ikke at få dem til at te seg lig mænd og kvinder med engang. Ved at gøre dette skader du din egen indflydelse over dem og udsætter dem for fordærvelige indflydelser, der besmitter deres sind, før du bliver opmærksom på faren. ret
(126) Forældrene undskylder sig undertiden med, at de ikke befinder sig vel. De er nervøse og mener, de ikke kan være tålmodige og besindige eller tale venligt. Heri bedrager de sig selv og behager Satan. Han glæder sig over, at de ikke agter Guds nåde tilstrækkelig til at overvinde naturens svagheder. De kunne og burde beherske sig til enhver tid. Gud fordrer det af dem. De burde forstå, at når de giver efter for sin utålmodighed og ærgelse, da må andre lide derunder. Deres pårørende påvirkes af deres slette humør, og om desse også derved kommer i i en ligeså dårlig. sindstæmning, forværres ondet, og alting går frokert. ret
(128) Satan og hans hær bestræber sig til det yderste for at få magt over børnene. Det er derfor nødvendigt at behandle dem med åbenhjettighed, Kristelig venlighed og kærlighed. Derved kan der udøves en stærk indflydelse over dem, og de vil føle, at de trygt kan stole på dig. Gør hjemmet tiltrækkende for børnene og vis dig venlig og kærlig mod dem. Dersom du gør dette, vil de ikke være så tilbøjelige til at søge andre unge folks selskab. Satan påvirker de unge, og disse påvirker attet hverandre. Dette er den kraftigste måde, han kan virke kpå. De unge har stor indflydelse over hverandre. Deres samtale er ikke altid af den rette slags. I deres omgang med andre lytter børnene ofte til slet tale, der, hvis den ikke straks bliver bekæmet, vil finde indgang i hjertet, fæste rødder, vokse op og bære frugt og fordærve gode sæder. Eftersom der nu er så mange onder i verden, som børnene burde holdes borte fra, bør forældrene anstrengte sig des mere for at drage børnene til sig og lade dem se, at de ønsker at gøre dem lykkelige. ret