(141) Børn, Gud vil, at jeres forældre skal oplære jer på den rette måde og gøre, hvad de formår for at udvikle en sådan karakter hos jer, som vil gøre jer skikkede for himlen. Men det beror på jer selv, om I vil udvikle en god, Kristelig karakter ved at sætte pris på og drage nytte af den hjælp, I har fået af Gudfrygtige, troende, bedende forældre. men selv om forældrene udretter alt, hvad de formår for at opdrage bøgnene på den rette måde, så kan de dog ikke frelse dem. Der er noget, børnene må gøre. Ethvert barn har noget at udrette for sig selv. Troende forældre, I har en ansvarsjuld gerning med at veflede jers børn i deres religiøse erfaring. Derso de virkelig elsker Gud vil de velsigne og agte jer for den omsorg. I har udvist for dem, og fordi I har hindret dem i at gøre efter eget ønske og rette sig efter egen vilje. ret
(139) Den onde indflydelse, vor børn omgives af, er svar at bekæmpe; den fordærver sindet og drager dem ned i evig fortabelse. De unge er af naturen letsindige, og før de har udviklet sund dømmekraft, viser de ofte lyst til at omgås med sådanne, hvis indflydelse over dem ikke er god. Unge mænd og kvinder fordlsker sig undertider i hinanden tværtimod forældrenes ønske og overtræder derved det bud, som siger: "Ær din fader og din moder." Det er forældrenes pligt at våge over sine børn, når de går ud, og når de kommer ine. I bør opmuntre dem, gøre hjemmet behageligt og tiltrækkende og omgås dem således, at de kan føle, at I intresserer jer for deres velfærd. ret
(138) Kære forældre, der er en Engel, som nedskriver hvert vredt ord. I taler til jeres børn. Hver fejl, som I begår med at efterlade at give jeres børn den rette undervisning, vise dem syndens afskyelighed og den endelige straf, som følger med et syndigt levnet, er optegnet imod jer. Ethvert utilbørligt ord, I taler i deres påhør, enten det ydres i ligegyldighed eller i spøg, vil blive nedskrevet af Engelen og stå som en plet på jeres Kristne karakter. Alle jeres gerninger nedskrives, enten de er gode eller onde. ret
(140) Nogle forældre begår den fejl at give børnene for stor frihed. De har undertiden så magen tillid til dem, at de ikke kan se deres fejl. Det er urigtigt at lade børn gøre lange og kostbare rejser alene for at aflægge besøg. Det har en slet indflydelse på dem. de vil føle, at de er af ikke lille betydning, at de har visse rettigheder, og hvis desse bliver dem nægtede, mener de, at der sker dem uret. De nævner andre børn, som går og kommer, når de vil, og har mange privilegier, medens de kun har få. ret
(142) Der findes så lidt sand Gudsfrygt blandt den store mængde som bekender sig til at være Kristne, at det bliver end vanskeligere for de få, der i oprigtighed og ydmyghed ønsker af følge sin frelser. De mavnkristned indflydelse er skadelig for ungdommen. De fleste af dem, der foregiver at være Kristne, er lig verdens børn; skønt de bekender sig til at leve for Kristus, lever de kun for verden. Deres tro hindrer, dem ikke i at nyde verdens glæder. De bekender sig til at være lyset børn; men de vandrer i mørket og er nattens og mørkets børn. De, som vandrer i mørket, kan ikke elske Gud eller hafe et oprigtigt ønske om at forherlige ham. De kender ikke de himmelske stattes værd og herlighed og kan derfor ikke elske dem. De bekender sig til at være Kristne, fordi det anses for agtværdigt, og de har intet kors at bære. Ofte drives de af egennyttige bevæggrunde. Nogle af disse såkaldte Kristne kan overvære Danseselskaber og deltage i alslags fornøjelser. Andre går ikke så vidt, men er dog med til andre slags forlystelser, offentlige tilstelninger o.s.v. Og ingen kan hos sådanne personer se det mindste tegn på, at de er Kristne. Ingen kan se nogen forskel på deres og de vantroendes opførsel. Kristendomsbekendere, de ryggesløse og spottere er alle som ét. Og Gud regner dem for ét i sindelag og vandel. ret
(133) Børnene bør undervises, medens de er unge, til at blive nyttige, il at hjælpe andre såvel som sig selv. Mange piger tilbringer meget af sin tid i tankeløshed med læsning af romaner, med at hækle og brodere, medens Mødrene slæber i køkkenet med at koge, vaske og stryge. De er udern omtanke og medfølelse.Men hvorfor? Hvem er oftest skyld i det? - De stakkels selvbedragne forældre. De tænker ikke på børnenes fremtidige vel, men i uforstand lader de dem være uden beskæftigelse eller sysle med det, der er til ingen nytte og hverken fordrer sind eller legemsøvelse - og så undskylder de sine lade døtres svage helbred. Hvad er det, som har svækket deres helbred? Det er ofter forældrenes urigtige fremgangsmåde. Passende arbejde i huset ville være til gavn for både sind og legeme. Men børnene oplæres nutildags til at betragte arbejdet med husgerningen som noget, der er fornedrende. Det er ikke fornemt at vaske op, at stryge eller vaske klæder. Dette indprentes i børnene, indtil de ingen lyst har til arbejde. ret
(130) Den 6te Juni 1863 viste Herren mig nogle af de færer, som de unge er udsatte for. Satan vil styre de unges sind og drage deres uerfarne fødder bort fra den rette vej: De kender ikke til hans listige anslag, og forældrene burde være årvågne i disse farefulde tider og virke flittigt og vedvarende for at hindre fjendens allerførste tilnærmelse. De burde oplære sine børn, når de går ud, og når de kommer ind, når de står op, og når de sidder ned, og lære dem bud på bud, linje på linje, lidt her og tidt der. ret
(143) I vor tid kender man næppe til, hvad det er at lide forfølgelse og velspottelse for Kristi skyld. Der skal kun lidt selvfornægtelse og opofrelse til for at påtage sig Gudfrygtigheds skin og få sit navn indskrevet i kirkebogen; men det kræver årvågenhed og bøn, selvfornægtelse og opofrelse at leve på en sådan måde, at vi kan behage Gud og få vore navne indskrevne i livets bog. Vort eksempel vil udvise, enten vil er Kristi efterfølgere eller ikke. Sand Gudfrygtighed bærer altid frugt, der viser sig i retfærdigheds gerninger. De børn, som følger Kristus, har en kamp foran sig; de må tage korset op og daglig skille sig fra verden og efterligne Kristus i hans liv og vandel. ret
(137) Utålmodighed hos forældrene forårsager utålmodighed hos børnene. Lægger forældrene hidsighed og brede for dagen, udvikles de samme træk os børnene, og det ondeti deres natur kommer tilsyne. At irettesætte børnene med for stor strenghed og i vrede har ingen god virkning. Derved gør man kun ondt værre. Bid bestandig at skælde på børnene og slå dem bliver de forhærdede og får ringere agtelse for sine forældre. Forældrene bør først lære at styre sig selv; da vil de bedre kunne styre sine børn. Hver gang de viser mangel på selvbeherskelse og taler eller handler utålmodegt, synder de mod Gud. De burde først i al rimelighed vise børnene deres fejl og få dem til at indse, at de har syndet, ikke alene mod forældrene, men også mod Gud. Med dit eget hjerte bøjet og fuldt af medlidenhed og sorg for dine vildfarende børn bør du bede med dem, førend du revser dem. Da vil din revselse ikke drive dine børn til at hade dig, men de vil elske dig. De vil indse, at du ikke straffer dem, fordi de har gjort dig besvær, eller fordi du ønsker at udvise dit mishag mod dem, men fordi du føler, det er din pligt, og ønsker at gøre dem godt, så de dan frelses fra synden. ret
(136) Vi lever på en for børnene vanskelig tid. Verden går hurtig nedad mod fortabelsen, og der behøves mere end et barns erfaring og styrke for at kunne stå denne ugudelighedens strøm imod og ikke lade sig rive bort af den. Satan har fået fast greb på mange af de unge, og han og hans engle fører dem nedad til den visse undergang. Han og hans hær strider imod Guds Regering, og han forsøger at besvære og friste alle, som ønsker at overgive sig til Herren og adlyde hans bud, for om muligt at gøre dem modløse og få dem til at opgive kampen. ret
(131) Satan frister børnene til at være tilbageholdende overfor sine forældre og at vælge sig venner blandt unge og uerfarne kammerater, som ikke kan være dem til nogen hjælp, men hellere give dem dårlig råd. Dernge og piger kommer sammen, snakker, ler og spøger, og der bliver ingen plads til Kristus, og Englene drives bort. Unyttig snak angående andres handlinger, letsindig tale angående denne eller hin jager alle hellige tanker og følelser på flugt, kvæler de gode og ædle ønsker, så hjertet bliver loldt og blottet for Guds kærlighed og sandhed. ret
(134) Dette er som en smitsom sygdom. Guds folk bør selv vælge kammerater for sine børn og lære dem at sky forfangelige, verdsligsindede menneskers selskab. Moderen bør tage døtrene med sig ud i køkkenet og undervise dem i at holdde hus. Dette arbejde vil styrke dem til legemet, og med et sundt legeme følger sunde tanker. De bliver nok trætte, når aftenen kommer, men hvor sød er ikke hvilen efter endt arbejde! Den naturlige søvn styrker det trætte legeme og gør det skikket for morgendagens pligter. Lad ikke børnene få den tanke, at det er det samme, enten de arbejder eller ej. Lad dem forstå, at I behøver deres hjælp, at tiden er kostbar, og at I atoler på, at de skal arbejde. ret
(132) Børn, som er Kristne, vil vurdere sine gudfrygtige forældres kærlighed og bivald frem for nogen anden jordis vilsignelse. De vil elske og ære sine forældre. Det burde være en af deres største opgaver at gøre sine forældre lykkelige. Børn, som i denne løvlløshedens tid ikke har fået den rette undervisning og opdragelse, indser ikke, hvad de skylder sine forældre. Det er ofte så, at jo mere forældrene udretter for dem, des mindre biver dt påskønnet. Børn, som er forkælede og stadig opvartes, venter fremdeles at blive behandlede på same måde; hvis ikke, bliver de utilfredse og mismodige. Dette karaktertræk vil udmærke dem hele livet igennem, de stoler på andres hjælp og venter, at de skal begunstige dem og føje dem. Og om de møder modstand - selv efter at de er bleven voksne mænd og kvinder - indbilder de sig, at de er bleven mishandlede; således slæber de sig gennem verden, næppe istand til at bære sin egen tyngde, og knurrer og ærgrer sig, fordi ikke alt går dem efter behag. ret
(135) Foraldrene burde behandle de sjæle, Herren har skænket dem, med stor varsomhed. De bør ikke oplære sine børn til at vise overmod eller overdådighed. De må ikke lære dem små puds, som de må bortlægge, når de bliver ældre. De vaner, de lærer, mens de er små, glemmes ikke så let. Forældre, I bør oplære børnene, mens de endnu er meget unge, med det mål for øje, at de kan blive Kristne. De er kostelige skatte, som bør bevares for Guds rige. Vogt jer for at bibringe dem den talke, at de ikke er gamle nok til at holdes ansverlige for, hvad de gør, at de ikke er gamle nok til at angre sine synder og vedkende sig Kristus. ret
(138) Forældrene burde virke mere alvorligt for sine børns frelse. De burde trolig undervise dem i det gode og det onde i den mening, at det gode engang i fremtiden vil overvinde og udryædde det onde. Det onde vokser mere frodigt end det gode. Det er muligt, at det onde, de har lært, engang i fremtiden vil overvinde og udrydde det onde. Det onde vikser mere frodigt end det gode. Det er muligt, at det onde, de har lært, engang kan blive udryddet; men hvem tør stole derpå? Tiden er kort. Det er lettere og sikrere at få ren og god sæd i børnenes hjerter end at oprykke ukrudtet sidenhen. Det er forældrenes pligt at være årvågne, så at ikke børnenes omgivelser skal have en skadelig virkning på dem. ret
(136) Hjælp jeres børn, kære forældre, og vågne op af den søvnagtighed, som er kommen over eder! Bær årvågne for at kunne modvirke den ugudelighedens strøm, som vil rive jeres børn bort! Børnene kan ikke gøre dette alene, men forældrene kan udrette meget i den retning. Ved alvorlig bøn og levende tro kan der vindes sejer. Mange forældre har ikke følt det ansvar, der hviler på dem, og har forsømt sine børns religiøse opdragelse. Den Kristnes første tanke om morgenen bør være underordnede. børnene bør oplæres til at have agtelse for husandagten. Før man begynder sit daglige arbejde, bør hele familien komme sammen, og faderen - eller moderen, hvis faderen er borte - bør bede. Herren inderligt om at bevare dem under dagens løb. Søg Herren ydmygt, med en fornemmelse af de farer og fristelser, der ligger foran jer og jeres børn. Overlad børnene i tro til guds faderlige omsorg og kærlighed. Beskyttende Engle vil våge over de børn, som således helliges Herren. ret
(135) Jeg blev henvist til de mange kostelige løfter i Bibelen til dem, som søger Frelseren i en ung alder. Præd. 12,1. "Tænk på din skaber i din undgoms dage, førend de onde dage kommer, og år indtræder, om hvilke du skal sige: De behager mig ikke!" Ordsp. 8,17. "Jeg elsker dem, som elskermig, og de, som søger mig, skal finde mig." Den store Israels Hyrde siger endnu: "Lad de små børn i fred, og hindre dem ikke i at komme til mig! Thi himmeriges rige hører sådanne til." Lær jeres børn at forstå, at ungdommens dage er den bedste tid til at søge Herren. Livets byrder hviler ikke da så hårdt på dem, og deres ungdommelige sind er fri for bekymringer. ret
(139) Fadre og Mødre, tal kærlig til jeres børn, kom ihu, hvor følsomme I selv er, hvor dårligt I selv kan tåle revselse, og at jeres børn ligner jer. Læg ikke det på jeres børn, som I ikke selv kan bære. Dersom I selv ikke kan tåle at blive dadlede og irettesætte, hvorledes kan I da vente, at jeres børn, der er svagere, end I er, kan tåle det? Bed kærlige og venlige ord bør I sprede glæde i familien. Forældrene har ingen ret til at formørke børnenes sind og gøre dem ulykkelige ved at irettesætte dem for strengt for ubetydelige forseelser. dersom børnene virkelig begår synd, da burde forældrene fremholde sagen for dem i dens rette lys og tage sådanne forholdsregler, som vil forhindre dem i atter at gøre ligeså. Børnene bør overbevises om sin synd, men man bør ikke efterlade dem i en håbløs Sindstemning; de bør føle, at de kan forbedre sig og vinde jeres tillid og bifald. ret
(134) Herren har vist mig, at lediggang er skyld i mange synder. Nyttig virksomhed lægger beslag på tankerne og udelukker fristelsen; men når man ikke er således beskæftiget, vil tankerne kredse sig om dette og hint, som ikke er ret. Forældrene burde lære børnene, at lediggang er synd. Jeg blev henvist til Es. 16,49. "Se, dette var Sodomas, din søsters, misgerning: Hovmod, fuldt op af brød og sikker tryghed havde hun og hendes døtre, og den elendiges og fattiges hånd styrkede hun ikke." ret
(140) Modeeren vil forebygge, at børnene skal tænke, at hun er urimelig, og tillader dem derfor at gøre efter ønske; men dette vil til sidst befindes at være skadeligt for dem. Børn, der er berøvede forældrenes omsorg, når de er borte fra hjemmet i omgang med andre børn, erholder ofte skadelige indtryk, som det vil tage lang tid til at udslette. Jeg blev henvist til visse forældre, der havde gode, lydige børn, og som, fordi de havde uindskrænket tillid til visse familiet, der boede længere borte, tillod børnene at besøge dem. Men fra den tid af var der stor forskel i børnenes opførsel. Før var de tilfredse og lykkelige i hjemmet og viste ikke stor lyst til at gå i andre unge folks selskab. Men efter at de kom hjem til forældrene igen, syntes hjemmet for dem som et fængsel, og de indbilte sig, at de led uret, når forældrene søgte at holde dem borte fra skadeligt selskab. En så uforstandig fremgangsmåde bliver til skade for børnene for stedse. ret
(137) Nogle forældre har forsømt at skaffe sine børn både en religiøs opdragelse og skolegang. Ingen af delene burde forsømmes. Børnenes tanker er birksomme; og dersom de ikke beskæftiges med legemligt eller åndeligt arbejde, udsættes de for at blive påvirkede af det onde. Forældrene gør synd i at lade sine børn vokse op i uvedenhed. De bør forsyne dem med nyttige og interessante bøger og lære dem at afbejde - at anvende visse timer til arbejde og andre til studium og lasning. De bør virke for at højne børnenes sind og udvikle deres evner. Når tankerne ikke holdes beskæftige med det gode, vil det onde få let indgang. ret
(141) Det er blevet almindeligt i verden at lade børnene gøre, som de vil. Og om de er ustyrlige, mener forældrene, de vil bedre sig efterhånden, og at når de bliver seksten og atten år gamle, vil de besinde sig, aflægge sine onde vaner og blive nyttige mænd og kvinder. Hvilken fejltagelse! De lader fjenden i årevis få lov til at så den onde sæd i hjertets jordbund, den vokser og slår nødder, og i mange tilfælde er alle fremtidige bestræbelser for at udryde den forgæves. Satan er en snu modstander. Når man taler et ubetænksom ord til børnene, enten ved at smigre dem eller ver at dække over en synd, så drager Satan fordel deraf og freder o den onde sæd, at den må fæste rod og bære frugt. Nogle forældre har ladet Børnene få lov til at lære sig onde vaner, hvis følger vil vise sig gennem hele deres levetid. Denne synd hviler på forældrene. Disse børn kan nok bekende sig til at være Kristne, men Guds ånd har ikke virket synderlig på deres hjerter; der er ikke sket nogen gennemgribende forandring i deres levnet; deres gamle vaner er ikke overvundet; de udviser de samme Karaktertræk, som deres forældre tillod dem at udvikle. ret
(142) Det er forgøves at kalde sig en Kristen, dersom ikke tro og gerninger svarer dertil. Ingen kan tjene to Herrer. Den ondes børn er sin egen Herres tjenere; hvem de fremstiller sig selv til lydighed som tjenere, dens tjenere er de, og de kan ikke blive Guds tjenere, før de forsager djævelen og alle hans gerninger. Den himmelske Konges tjenere kan ikke holdes uskyldige, når de tager del i de samme forlystelser som Djævelens tjenere, selv om de nokså ofte siger, at det er uskyldige fornøjelser. Gud har åbenbaret hellige sandheder for os for at skulle sit folk fra de ugudelige og rense dem, sig til et ejendomsfolk. Syvende Dags Adventisterne bør leve i overensstemmelse med sin tro. De, som vandrer efter de til Bud, betragter tilstanden i verden og religionern fra et ganske andet synspunkt end de såkaldte Kristne, der elsker vellyst, efterlader at bære korset og leve i overtrødeæse af det fjerde bud. Som tilstanden i samfunder er nu, er det ikke let for forældrene at oplære sine børn efter Guds Ord. Navnkristne har vandret så langt bort fra Guds Ord, at når Gudfrygtige forældre vil holde sig til skriften og søger at opdrage sine børn i overensstemmelse med dens lære, så mener børnene, som ser på den frihed, andre børn har, at forældrene er altfor strænge, og at de godt kunne lade dem have omgang med andre nge mennesker. Det er naturligt for dem at ville følge verdsligsindede Kristnes eksempel. ret
(133) Guds folk bør have et højere mål for sig end verdensmennesker, der kun lægger vind og følge med moden. Gudfrygtetige forældre bør opdrage sine børn til at blive til nytte i livet. De burde ikke lade dem selv vælge sine kammerater. Vi dem,at det er jeres pligt at vejlede dem heri. Bered dem til at bære ansvar, medens de er unge. Hvis børnene ikke vænnes til arbejde, bliver de snart trætte. de vil klage over smerte i siden og skyldrene og træthed i benene; og så ynker I dem, og følgen bliver, at I selv gør arbejdet hellere end at besvære dem med det. Lad børnenes arbejde være let i førstningen og føj lidt til hver dag, indtil de kan udføre det uden at blive så trætte. Uvirksomhed er den hyppigste årsag til smerte i siden og skuldrene blandt børn. ret
(130) Moderes gerning begynder med barnet. Hun bør bøje barnet vilje og lære det underdanighed og lydighed. Og eftersom det bliver ældre, bør hun fortsætte med denne undervisning. Enhver moder burde anvende tid til at tale med sine børn, irettesætte dem for deres fejl og tålmodigt lede dem ind på den rette vej. Kristne forældre burde forvisse sig om, at den undervisning, de giver børnene, gør dem skikkede til at blive Guds børn. Den undervisning, børnene får, og den karakter, de udvikler i sin barndoms dage, har en afgørende virkning på hele deres religiøse erfaring. Dersom barnet ikke oplæres til at bøje egenviljen og aslyde foraldrene, vil de falde det vanskeligt at lære sig dette i de efterfølgende år. Hvilken kamp det bliver, når den utæmmende vilje skal bøje sig under Guds fordringer! De forældre, som forsømmer denne vigtige gerning, begår en stor fejl og synder mod sine stakkels børn og mod Gud. ret
(131) Børnene ville undgå mange farer, hvis de var mere fortrolige med sine forældre. Forældrene burde opmuntre børnene til at være oprigtige og åbenhjertige, at komme til dem med sine besværligheder, og når de er tvivlrådige om noget fremlægge sagen for dem, akkurat som den er, og bede om råd. Hvem kunne udpege farerne så godt for dem som gudelige forældre? Hvem kunne forstå sig på børnenes særegne sindelag så godt som de? Moderen, der har våget over barnet siden fødselen og er bekendt med dets naturlige anlæg, er bedst skikket til at give gode råd. Hvem kan sige, hvilke karaktertræk bør kues og tæmmes, så godt som Moderen og Faderen? ret
(132) Mange uforstandige forældre oplærer børnene i det, som vil blive skadeligt for dem og besværligt for dem og besværlig for dem selv. De mener at kunne vinde børnened kærlighed ved at gøre der efter ønske og føje dem i alt. Hvilken vildfarelse! Når sådanne børn vliver voksne, vil de råde sig selv, de er ubøjelige, egenkærlige, fordringsfulde og overmodige, en plage for sig selv og sine pårørende. Børnenes fremtidige lykke er i stor grad afhæntgiet af forældrene. Deres karakter skal udvikles,. og den undervisning, forældrene giver dem, følger dem hele livet igennem. Forældrene planter den sæd, som skal spire og bære enten god eller dårlig frugt. De kan gøre sine sønner og døtre skikkede enten for frelse eller fortabelse. ret
(133) Det er en vis klasse unge damer nutildags, som ikke duer til andet end at trække vejret, spise. slidte klæder og snakke, medens de går med et stykke broderi eller hækletøj i hænderne. Og kun få af de unge mænd viser god dømmekraft eller sund fornuft; de lever uden noget bestemt mål for sig. Når sådanne personer samles, hører man ikke stort andet end naragtige. Bemærkninger angående klædedragten eller anden letsindighed, og så ler de ad sine egne personers nærværelse, som ikke kan andet end føle sig bedrøvede over de unges mangel på agtelse for ældre folk. Disse ynglinge viser ingen sans for beskenhed og god opførsel. Dog synes de, det er fornemt; thi således er de bleven oplærte. ret
(138) Sabbatsholderes børn kan måske blive utålmodige og mene, at deres forældre er for strenge mod dem; de skal leve nogle få år, vil de takke deres forældre, fordi de har udvist så megen omsorg for dem og har våget over dem, da de var unge og uerfarne. ret
(130) De børn, som får en streng opdragelse, føler sig undertiden utilfredse. De bliver utålmodige, vil have sin egen vilje og gå og komme efter eget lykke. Når de bliver fra ti til atten år gamle, tænker de, det ikke vil skade dem at gå til fæster og andre forlystelser med sine unge kammerater. Men de erfarne forældre burde dog indse faren. De kender børnenes særegne sindelag og ved, hvorledes de vil blive påvirkede, og med deres evige frelser for øje bør de holde dem borte fra tillokkende forlystelser. Hvilken byrde løftes ikke af de omsorgsfulde forældres hjerter, når børnene selv bestemmer sig til at forsage verdens forlystelser og blive Kristi Disciple! Men selv da må forældrene ikke være mindre årvågne. De må ikke overlade børnene til altid at vælge for sig selv. De må ikke overlade børnene til altid at vælge for sig selv. De har netop kampen mod synd, stolthed, lidenskab, arv, had og alle det kødelige sind onder. Og forældrene bør våge over dem, vejlede dem i vanskelig spørgsmål og fremholde for dem, at hvis de ikke villig vil adlyde sine forældre, kan de vanskeligt adlyde Gud, og det er da umuligt for den at være Kristne. ret
(140) Under sådanne besøg fatter børnene ofter kærlighed til andre unge, der udøver en indflydelse over dem, som til sidst vil føre dem i fordærvelse. Forældre, beholder jers børn hos jer, dersom I kan, og våger over dem med den dybeste omsorg. Dersom I lader dem rejse længere bort på besøg, vil de tro, at de er gamle nok til at passe sig selv og gøre, som de vil. Når de unge således overlades til sig selv, taler de ofte om sådant, som hverken tjener til opbyggelse eller øger deres lyst til at tjene Gud. Jo oftere de får lov til at gå få besøg, desto større bliver lysten dertil, og desto mindre tiltrækkende vil hjemmet blive for dem. ret
(134) Børnene bør føle, at der hviler en forpligtelse på dem overfor deres foraldre, som har våget over dem, da de var små, og plejet dem i sygdomstilfælde. De bør forstå, at forlldrene har udstået megen bekynting for deres skyld. Samvittighedsfulde, Gudfrygtige forældre vil især bekymre sig for, at deres børn må opføre sig ret. Og hvor det har bedrøvet dem, når de har opdaget fejl hos sine børn! Disse børn, som har påført sine forældre sorg, ville visselig bøje sig, hvis de kunne se følgerne af sin fremgangsmåde. Om de kunne se moderens tårer og høre hende hjertesuk og bønner for dem, ville det gå dem til hjerte; og de ville bekende sine fejl og bede om tilgivelse. Der er noget at gøre både for gamle unge. Forædrene burde bedre opfylde sinr pligter mod Børnene. Der er forældre, som ikke forstår sig på sine børn og i virkeligheden ikke kender dem. Ofte er der opstået et kødeligt forhold mellem forældre og børn. Hvis forældrene blot ville sætte sig ind i børnenes følelser og få sine sønner og døtre til at åbenbare, hvad der ligger dem på hjerte, ville det være dem til større gavn. ret
(138) Forældre bør forklare Frelsens plan for deres børn kpå en letfattelig måde. Børn på otte, ti og tolv år er gamle nok til at forstå sig på religionen, dersom emnet bliver rigtig fremholdt for dem. Sig intet til jeres børn om, at de engang i fremtiden vil blive gamle nok til at omvende sig og tro sandheden. Hvis de erholder den rette undervisning, kan de, endnu medens de er hanske unge, bibringes rigtige begreber om sin syndige tilstand og om vejen til frelse gennem Kristus. Prædikanterne er i almindelighed for ligegyldige med at virke for børnenes frelse. Mange gode anledninger til at tale til børnene om deres sjæls frelse går spildt. ret