(170) Mine krestne Søstre, betragt jer selv i Guds lovs svejl og se, om jers fremgangsmåde er overenstemmelse med de første fore bud. Disse omhandler klart vore pligter mod Gud. Han fordrer fuld hengivenhed, og havd der opfylder sindet og drager det bort fra Gud, det bliver os en afgud. Den sande Gud udelukkes af Hjertet og tankerne, og andre ting træder i stedet for og tilbedes i hans sted. "Du skal ikke have andre Guder for mig." Lad os ransage vort Hjerte og sammenligne bort levnet og vor karakter med Jehovahs Bud og Love og derpå søge alvorligt at rette på vore fejl. ret
(171) Kristus er vort eksempel. Vi bør altid holde dette mønster for øje og betænke, hvilket uendeligt offer der bragtes for at forløse os fra syndens trældom. Hvis ve føler os fordømte, når vi betragter os i Guds spefl, da lad os ikke længere fremture i overtrædelse, men lad os vende om og tvætte vore kjortler i lammets blod, at de må vorde pletfrie. Lad os sige med David: "Oplad mine øjne, så jeg må skue de underlige ting i din lov!" De, hvem Gud har betroet tid, evner og midler, så de kunne blive til velsignelse for menneskeslægten, men som har forspildt disse gaver til unyttige brydelse enten for sig selv eller sine børn, vil have et frygteligt regnskab at aflægge på dommens dag. ret
(168) Som Kristne bør vi ikke foretage os noget arbejde, uden at vi kan bede Gud om at velsigne der. Kan du bede Gud om at belsigne dine beskrægelser, når du er optaget med tanken på de kruser, sløjfer og bånd, som din klædning skal prydes med? Den tid, du spilder på denne måde, kunne benyttes til at gøre andre godt og til udvikling af dine åndsevner. ret
(167) I sin bjerprædiken formanede Kristus sine efterfølger til ikke at tænke for meget på det jordiske. Han siger udtrykkelig: "I kan ikke tjene Gud og Mammon. Derfor siger jeg jer: bekymre jer ikke for jers liv, hvad I skal spise, og hvad I skal drikke, ikke heller for jers legeme, hvad I skal iføre jer! Er ikke livet mere end maden, og legemet mere end klæderne?" "Og hvi bekymrer I jer for klæderne? betragt liljerne på marken, hvorledes de vokser! De arbejder ikke, spinder heller ikke. Men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem." ret
(168) Mange af vore Søstre har gode evner, og om de ville bruge sine talenter til Guds ære, kunde de vinde mange sjæle for Kristus. Må de ikke overdådighed i klædedragt ogdenne verdens bekymtinger således havde svækket de evner, Gud gav dem, at de ikke følte nogen byrde for sjæles frelse? Satan har opfundet moden for at holde kvindernes sind fastet på klædedragten og hindre dem i at tænke på det, som er vigtigere. ret
(170) De sidste seks bud omhandler menneskenes pligter mod sine medmennesker. Her er der alversfulde forpligtelser, som ringeagtes hver dag af mange, der bekender sig til at holde Guds Bud. De, der er bleven oplyste ar Guds Nåde og optagne som medlemmer i den himmelske familie, burde ikke altid forblive børn i Guds tjeneste. De, der alvorligt bestræber sig for at bringe sine medmennesker til sandhedens erkendelse, vil vokse, sig stærke i Herren, og hvis de vedbliver at vandre i retfærdighed her på jorden, vil de som løn erholde evigt liv i Guds rige. Dette er vore Sastres Privilegium. Og når vi ser den spilde den tid og de penge, Gud har givet dem, til unyttige brydelser på klæderne, da kan vi ikke andet end påminde dem om, at de overtræder ikke alene de første fire, men også de sidste seks Guds Bud. Gud er ikke den højeste og eneste genstand for deres tilbedelse, ej heller elsker de sin næste som sig selv. ret
(171) "Thi se, dagen kommer, brændende som en ovn; da skal alle hovmodige og hver den, som øver ugudelighedk være halm, og dagen, som kommer, skal sætte dem i brand, siger Herren, Herskarernes Gud, så den ikke levner dem rod eller gren."Den vantro verden viæ smart famdet at tænke på en klædedragt og udvortes prydelser; og når menneskenes sind bortkaldes fra disse ting ved nød og besværlighedeer, da har de inter at ty hen til. De er ikke "bundene med håbet," og kan derfor ikke "vende tilbage til befæstningen". De vil forsmægte af frygt. De har ikke søgt sin tilflugt hos Herren, og han vil ikke trøste dem. Han vil le i deres ulykke; han vil spotte, når det kommer, som de frygter for. ret
(167) Disse ord er meget betydningsfulde. De var anvendelige på Kristi tid, og de er anvendelige på vor tid. Jesus sammenligner her liljernes naturlige enkelhed med de kunstige brydelser, som ofte anvendes på klædedragten. Han erklærer, at end ikke Salomons herlighed kunne måle lig med en af blomsterne i naturlig skønhed og ynde. Heri ligger der en undervisning for alle, som ønsker at vide og gøre Guds vilje. Jesus har lagt mærke til den omhu, mange lægger for dagen med hensyn til sin klædedragt, og han har formanet os, ja befalet os ikke at bekymre os derfor. Det er vigtigt for os at give agt på hans ord. Salomons tanker blev så optagne af den udvortes pagt, at han glemte at holde sindet rent ved stadigt samfund med Herren, som gav hans visdom. Han forsømte at udvikle en fuldkommen, ædel karakter, fordi han tragtede efter udvortes pragt og skønhed. Han tabte sin retsindighed og oprigtighed, sojdi han ved sin pragtfulde optræden søgte at vinde verslig ære. til sidst blev han en enehersker, der pålagde sine undersåtter overdrevne skattehyrder for at kunne fremture i sin overdådighed. Fordærvelsen begyndte i Hjertet, derpå faldt han bort fra Herren, og til sidst blev han en afgudsdyrker. ret
(168) Den pligt, der påhviler mødrene med at opdrage børnene i tugt og Herrens formaning, kan ikke varetages, så længe de bliver ved at klæde sig, som de nu gør. De har ingen tid til at bede eller ransage skrifterne, så de kan forstå sanheden og lære sine børn den. Det er ikke alene et privilegium, men en pligt for enhver daglig at erholde større kundskab om Gud og hans sandhed. Men Satan vil opnå sin hensigt, dersom han blot kan opfinde noget, som kan drage menneskenes sind og tanker bort derfra. Grunden til, at der er så mange, som ikke kommer til bønnemøderne eller andre andagtsstunder, er den, at sindet er henvendt på andre ting. De søger at ligne verden i sin klædedragt; og ved sin selvmodsigende fremgangsmåde styrker de vantroen hos dem, de ellers kunne have hjulpet, hvis de havde lade sit lys skinne ved udøvelsen af gode gerninger. ret