(182) Er I uvillige til at tilegne jer de løfter, Herren her giver jer, at afstå fra al egenkærlighed og begynde at arbejde ivrigt for Herrens sags fremme? Søg ikke at drage fordel af jeres mindre formuende nabo og således blive mere og mere verdsligsindede. Gud har sit blik rettet på jer; han vejer jer på Helligdommens Vægtskål. ret
(181) Den tid kommer, da vi ikke kan sælge for nogen pris. Befalingen vil snart udgå med forbud mod at købe af eller sælge til nogen, som ikke har Dyrets Mærke. En sådan tingenes tilstand var ved at blive oprettet i Kalifornien for en tid siden; men det var kun en begyndelse til, hvad der vil komme, når de fire vinde lades løs. Endnu holder dog Englene dem. Vi er ikke endnu færdige. Der er et værk, som må udrettes; men derefter vil de fire Engle lade Vindene blælse over Jorden. Det vil blive en afgørendes tid for Guds Børn - en trængsels tid, som ikke har været, siden menneskene blev til på jorden. Men nu har vi anledning til at virke. ret
(183) Brødre, glem ikke Herrens sag, og når I har penge til jeres nådighed, så samle jer en skat, en god grundvold for det tilkommende, for at I kan gribe det evige liv! Jesus blev fattig for jers skyld, for at I ved hans fattigdom skulle vorde rige på himmelske ting. Hvad vil I give Jesus, som har givet alt for jer? ret
(180) Herren har vist mig, at mange blandt vort folk bedragerGud i tiende og Gaver, og som følge heraf bliver hans værk hindret. Herren forbandelse kommer til at hvile over dem, der nyder Guds rige velsignelser og dog tillukker sit hjerte og så godt som intet gør for at fremme hans sag. Brødre og søstre, hvorledes kan en kærlig fader vedblive at beholde jer som sine husholdere og forsyne jer med midler til brug i hans tjeneste, når I egenkærligt tilegner jer det altsammen? ret
(185) Vi bekender os til at følge de samme principer, vejledes af den samme ånd. Men i stedet for at opofre alt for Kristus, er der mange som har taget den kostelige Kappe" og Guldtungen" og skjult dem i sit paulæun. Dersom én Achan kunne svække den ganske Israels lejr, kan vi da undre os over, at Herrens værk gør så lidt fremgang nu, da der er en Achan i hver menighed og næsten i hver familie? Lad os alle og hver især ved vort eksempel søge at virke og opmuntre andre til uegennyttig godgørenhed. Værket kunne have gjort langt raskere fremskridt, dersom alle havde gjort, hvad de formåede for at understøtte det med sine midler. ret
(184) Brødre, afstå fra jers egenkærlighed og lev, som Kristne burde leve. Herren vil at I skal være sparsommelige med jeres midler og lade enhver Dollar, som I ikke behøver til jeres eget underhold, gå til at fremme Guds sag. Søster, tag de ti Cent, de tyve cent eller den Dollar, som I stod i begreb med at give ud for sukkertøj eller til unyttige stads, og giv dem til Herrens sag. Mange af vore søstre tjener godt, men de bruger det næsten altsammen til at pleje sin forfængelighed. ret
(183) Det er ikke trygt for jer at vente og først vise jers offervillighed, nåt I testamenterer en del af jeres formue til Herrens sag. I kan aldeles ikke være vis på, at guds sag nogensinde vil få nogen nytte deraf. Djævelen virker snedig for gennem slægtninges modstan og ved alle mulige kneb at vinde tilbage til verden det, I højtidelig lovede til Herrens sag. Det bliver også altid meget mindre end den lovede sum. Satan tilskynder endogså mænd og kvinder til at sætte sig imod, at deres slægtninge gør, som de vil, med sin ejendom. De betragter det, der skænkes Herren, som frarøvet slægtningerne. ret
(184) Der vil blive større og større trang til penge for Guds værk, eftersom vi nærmer os enden. Der behøves midler til hjælp for vore unge mænd, ar de kan gå til skole en kort tid og blive bedre uddannede til at virke i Herrens sag i en eller anden af værkets mange afdelinger. Her er der en anledning, som man desværre ikke benytter sig af. Alle vore skoler vil snart blive lukkede. Hvor meget kunne ikke være blevet udrettet, ersom alle havde adlydt Kristi formaninger med hensyn til kristelig godgørenhed! Hvor meget kunne ikke være blevet udrettet, dersom alle havde adlydt Kristi formaninger med hensyn til kristelig godgørenhed" Hvilken indflydelse ville ikke en såda villighed til at give alt for Kridstus have haft over verden! Det ville have været et af de mest overbevisende argumenter til fordel for sandheden - et argument, som verden ikke kunne misforstå eller modsige. Og Herren ville have velsignet os i et så rigt mål, at selv verden ville have set det. ret
(182) Jeg så, at mange intet giver til Herrens sag, mens de lever, men søger at berolige sin samvittighed med, at de vil være gavmilde, når døden kommer. Men denne slags gavmildhed er ikke, hvad Kristus fordrer af sine efterfølgere; de kan ikke derved undskylde sin forrige egenkærlighed. De, som holder fast ved sin ejendom til sidste øjeblik, står i fare for slet ikke at komme til at rådne over den. De kan så let tabe, hvad de har, banker går fallit, og penge kan mistes på så mange måder. Mange har sat sig for at skænke noget til sagens fremme, men de opsætter det, og Satan bestræber sig for at hindre dem i at anvende pengene, som de havde tænkt. Midlerne går undertiden tabt, før de kommer Guds sag tilgode, og kjævelen fryder sig derover. Dersom I vil gøre godt med jeres midler, da tøv ikke med at gøre det, så at ikke Satan skal få dem i sin magt og således hindre Guds værk. Ket har ofte hændt sig, at når Herren har skikket det således for brødrene, at de kunne gøre noget for at fremme hans værk, at Satan da gennem sine redskaber har fremholdt for dem et eller andet foretagende, hvor det forsikredes dem, at de kunne fordøble sine penge, om de ville sætte dem deri. De går ind på forslaget, sætter sine penge i foretagendet, og Herrens sag får intet deraf og undertiden end ikke brødrene selv. ret
(180) I stedet for at give Gud de midler tilbage, han har betroet dem, er der mange, som bruger dem til at forøge sine jorder. Dette onde tiltager blandt vore brødre. De hanvde alt, hvad de kunne tage bare på før, men pengegerrigheden eller lysten til at anses ligeså formuende som naboerne leder dem til at begrave sine penge i jorden og berøve Gud, hvad der tilkommer ham. Kan man undre sig, om det ikke går dem godt, om Gud ikke felsigner deres grøde, og de bliver skuffede? Dersom vore brødre ville erindre, at Gud kan velsigne tyve Acres Land, så man på dem kan avle så meget som på hundrede Acres, da ville de ikke vedblive at købe større jorder, men bringe sine midler ind i Guds Forrådskammer. "Vogt jer, "siger Jesus, "at ikke jeres hjerter nogen tid besværes med frådseri og drukkenskab og med sorg for næring." Det behager Djævlen, når I forøger jeres landejdomme og sætter jers penge i verdslige fortagender; thi derved hindrer I ikke alene Guds sags fremgang, men på grund af overdrevent arbejde og verdslige bekymringer bliver der så meget ringere udsigt til, at I selv kan erholde evegt liv. ret
(181) Mange, som bekender sig tl at tro sandheden, har ingen ro. Nogle ønsker at rejse til et andet land eller en anden stat for at løbe sig større landstrækninger og driver en større forretning. Andre ønsker at flytte til byen. Således bliver antallet i de små menigheder ofter så erduceret, at der til sidst så godt som intet bliver igen. Havde de, der rejste bort, derimod holdt sig i ro været tilfredse med en lidt mindre forretning og røgtet sit kald med troskab, da kunne de ikke alene have forsøget sin familie, men bevaret kærligheden til Gud i sin egen sjæl. Mange, som flytter, bliver skuffede. De forøder den smule formue, de havde, tager sin helbred, og til sidst opgiver de sandheden. ret
(181) Kristus kommer snart. Lad os alle vise vor tro ved vore gerninger. Troen på Kristi snare genkomst aftager i menighederne, og egenkærligheden driver dem til at bedrage Gud for at fremme sine personlige anliggender. Når Kristus bor i os, vil vi fornægte os selv, ligesom han gjorde. ret
(180) Vi burde nu lægge mærke til frelserens påmindelse; Sælg, hvad I har, og giv almisse! Skaf jer posser, som ikke bliver gamle, en skat, som ikke forgår, i Himlene." Nu burde vore brødre formindske i stedet for forøge sine ejendomme. Vi skal snart flytte til et bedre land, ja et himmelsk. Lad os derfor ikke forblive denne verdens borgere, men søge at formindske vore ejendele og bruge vore midler til Guds ære. ret
(184) Den første kristne menighed havde ikke de anledninger, vi har. De troende var fattige, men de havde erfaret sandhedens kraft. De havde et mål for øje, som bevægede dem til at opofre alt. De følte, at verdens frelse eller fortabelse for en stor del beroede på deres bestræbelser. De gav alt og var villige til at gå eller komme efter sin Herres vilje. ret
(183) Dersom du vil give dine penge, så giv dem - eller den del deraf, du ikke behøver til dit livsophold - medens du lever. Nogle af vore brødre gør dette og har da den fornøjelse at være sine egne Eksekutorer. Skal et menneske grundet på begærlighed først måtte dø, for at den formue, Gud har betroet ham, skal komme til nytte i hans tjeneste? Lad ingen ar jer pådrage sig den unyttige Tjeners dom, som bedragede sin Herres penge i jorden. ret
(183) Gavmildhed på sottesengen er en dårlig erstatning for godgørenhed under levetiden. Mange testamenterer sine venner al sin ejendom med undtagelse af en ringe del, som de overlader til sin ypperste Ven, der blev fattige for deres skyld, led bespottelse, forhånelse og død, for at de kunne blive Guds sønner og døtre. Og dog venter de, når de retfærdige får sin løn, at denne Ven skal tage dem hjem til sig i de evige boliger. ret
(181) Lyt til Herrens Råd: "Bring hele Tiende ind i forrådskammeret, for at der må være føde i mit hus, og prøv mig dog derved", "om jeg ikke vil oplade Himlens sluser for jer og udtømme velsignelser over jer, mere end nok! Og jeg vil true ederme for jer, så den ikke skal fordærve jordens frugt for jer; og vinstokken på marken skal prise jer lykkelige." ret
(183) I rører fra Kristi sag, ikke ubetænksomt, mem med frit overlæg. I gjorde jers testamente, og overgav jeres ejendom i de vantroendes hænder. Efter at I har berøvet ham gennem jeres livstid, vedbliver I at berøve ham efter jeres død; og dette gør I med fuld vidende, gennem et dokument, der kaldes jeres testamente. Hvad mener I at jeres mester i sit testamente vil efterlade jer, når I har båret jer således ad med hans Guds. Hvad vil I sige, når I skal gøre regnskab for jeres husholdning? ret