(193) Brødre og søstre, når I samles for at tilbede Herren, så tro, at Jesus er tilstede i blandt jer, og at han er villig til at velsigne jer. Vend blikket bort fra jer selv De hen til Jesus. Tal om hans underfulde kærlighed. Ved at se på ham vil I blive forvandlede efter hans villede. Fat jer kort, når I beder tal om det nødvendigste. Hold ikke en Prædiken for Herren i jeres lange bønner. Bed om Livets brød, ligesom et ungrigt barn beder sine fordiske forældre om brød. Gud vil skænke og enhver velsignelse, vi tiltrænger, når vi beder ham derom erfoldig i tro. ret
(192) De, som søger trøst hos sig selv, bliver snart skuffede. Når vi indser vor svaghed og uvlrdighed, bør det lede os til med et ydmygt Hjerte at forlade os på Kristi forsonende offer. Når vi stoler på hans fortjeneste, finder vi hvile, fred og glæde. Han er mægtig til at frelse alle, som kommer til Gud ved ham. ret
(193) De bønner, som mage Prædikanter holder før sin Prædiken, er ofte upassende og altfor lange. De omfatter mange ting, som ikke har noget at gøre med tilhørernes åndelige behov. Sådanne bønner kan passe i lønkammeret, men burde ikke holder op. Gå til Jesus i tro og sig ham, hvad du trænger til ved denne anledning. Lad sjælen nærme sig Gud med inderlig længsel efter at erholde de velsignelser, som behøves netop for tiden. ret
(192) Vi må daglig og stundelig forlade os på Jesus. Han har lovet at skænke os ny styrke hver dag. Ved hans nåde kan vi bære alle dages byrder og udfører dens pligter. Men mange er nedbøjede af bekymringer for fremtiden. De søger bestandig at føre morgendagens byrde over på den dag i dag. Indbildning. Og dermed har Jesus ikke lovet os hjælp. Han lover os for den dag imorgen. Hver dag har nok i sin plage. ret
(193) Bøn er sjælens helligste ytring. Den bør være oprigtig, ydmyg og alvorsfuld - et fornyet Hjertes ønsker, som fremførets for en hellig Gud. Når den bedende føler, at han træder frem for Guds asyn, glemmer han sig selv. Da vil han ikke søge at glimre ved velklingende ord, som kildrer menneskenes øren, men at erholde den velsignelse, sjælen behøver. ret
(192) At besvære sig over det onde, som kan hænde i fremtide, er at handle uviseligt og ukristeligt. Derved går vi glip af den nærværende tida velsignelser og forspilder dens anledninger. Herren byder os optage dagens pligter, når den kommer, og at bestå i dens prøver. Vi må våge over os selv i dag, at vi ikke giver anstød i ord eller gerninger. Vi må prise og ære Gud i dag. Vi må overvinde fjenden ved levende tro i dag. Vi må søge Gud i dag med den faste beslutning, at vi ikke vil hvile eller være tilfredse uden at erfære, at han er med os. Vi må søge Gud i dag med den faste beslutning, at vi ikke vil hvile eller være tilfredse uden at erfare, at han er med os. Vi må våge, arbejde og bed, som om denne dag var vor sidste nådedag. Hvor alvorsfuldt vort liv da ville blive! Hvor nøje vi ville følge Jesu eksempel i alle vore ord og handlinger! ret
(191) Mange tager storlig fejl i sin religiøse erfaring ved at gå efter sine følelser og bedømme sin bækst i nåden derefter. Man kan ikke stole på sine følelser og af dem søge bevis for, at man er antagelig for Gud. Derved bliver man blot modløs. Vor eneste redning består i at se hen til Jesus, som en troens begynder og fuldender. Han er vor retfærdighed, vor trøst og vor glæde. ret
(193) Dersom vi blot ville tage Herren på ordet, så ville vi erholde store velsignelser. O, at der fandtes mere ydmyg, indertig bøn blandt os! Kristus vil hjælpe alle, som søger ham oprigtig i tro. ret
(192) De som så, som ret vurderer og gør brug af bønnens dyrebare privilegium. Vi kan bringe vor små sorger og besværligheder til ham såvel som de store. Alt, hvad der forstyrer og besværer os, må vi bringe til Gud i bøn. Når vi føler, at vi behøver Kristi nærværelse ved hvert skridt, vil Satan komme med sine fristelser. Han søger med flid at holde os borte fra vor bedste ven. Vi bør ikke være så fortrolige med nogen som med Jesus. Vi kan trygt fortælle ham alt, hvad der ligger os på Hjerte. ret