(205) Herren er vor styrke. Vi må bede ham om visdom og vejledning, og med guds ære, menighedens velfærd og vor egen sjæls frelse for øje må vi bestræbe os for at overvinde vore onde tilbøjeligheder. Vi må søge at vinde nye sejer hver dag. Vi må lære at stå alene og stole fast på Herren. Jo snarere vi lærer dette, desto bedre er det for os. Lad enhver søge at opdage, hvori han et tilbøjelig til at sejre, og omhyggelig vogte sig, at hans synder ikke skal overvinde ham, men at han må sejre over dem. Da kan vil have frimodighed til gud, og menigheden vil undgå mange besværligheder. ret
(204) Kære brødre og søstre! Eftersom vildfarelserne udbreder sig stærkt omkring os, bør vi være årvågne og indse, hvilken tid vi lever i. "Mørke dækker jorden og mulm folkene." Og eftersom næsten alle omkring os er indesluttede i vildfarelsens og forførelsens tykke mørke, er det på tid, at vi aflægger vor sløvhed og holder os nær til gud, så Jesu herlige Guddomslys kan omstråle os. Medens mørket bliver tættere, og vildfarelserne tiltager, bør vi søge at erholde en mere fuldkommen kundskab om sandheden og vare beredte til at forsvare vor lære med den hellige skrift. ret
(205) Når Guds sendebud forlader hjemmet for at virke for sjæles frelse, må de ofte bruge meget af sin tid til at birke for dem, der for flere år siden antog sandheden, men som er svage, fordi de er bleven ligegyldige og har ophørt med at båge over sig selv, og fordi - således forekommer det mig undettiden - de har fristet fjenden til at friste dem. De kommer i små besværligheder og prøver, og Gds tjenere må spilde tiden med at hjælpe dem tilrette. De har ofte en lang historie at fortælle angående sine små besværligheder og prøver, og Guds tjenere bedrøves ved at lytte dertil. De gør sine besværligheder værre, en de er, for at Guds tjenere ikke skal anse dem som altforubetydelige til at tages i betragtning. I stedet for at søge hjælp hos Guds tjenere bør sådanne ydmyge sig for Herren, faste og bede, indtil deres prøver forsvinder. ret
(204) Vi må blive helligede i sandheden, overgive os aldeles til Herren og leve i overenstemmelse med vor hellige religion, så at Herren kan skænke os nyt lys, og vi må se sys i hans lys og blive styrkede ved hans kraft. Hvert øjeblik vi forsømmer at være på vagt, er vi udsatte for at blive besnærede af fjenden og står i stor fare for at blive overvundne af mørkets magter. Satan udsender sine Engle og opfordrer dem til at være virksomme og styrte så mange som muligt i fordærvelse, at opdage, hvilke genstridigheder og syndige tilbøjeligheder de, der bekender sig til sandheden, besværes af, og at indhylle dem i mørket for om muligt at få dem til at være mindre årvågne og gør noget, som vil vanære den sag, de bekender sig til at elske, og påføre menigheden sorg. Det bliver mørkere og mørkere i disse vildledtes sjæle, og Himlens lys udslukkes. De kan ikke opdage de synder, der så lettelig besnærer dem,. og Satan fanger dem i sit garn. ret
(205) Nogle synes at mene, at alt, hvad Gud har udsendt sine tjenere for, er, at de skal stå rede til at gå efter deres opfordring og bære dem på sine arme; og at den vigtigste del af deres arbejde består i at hjælpe dem i de besværligheder og prøver, de selv har påført sig ved en ubetænksom fremgangsmåde, ved at give efter for fjenden eller ved at finde fejl hos dem, som som de omgås med. Men hvor er de blandt Hjorden på vor tid, som hungrer efter livets brød? De, der kender sandheden og er stadfæstede i den, men ikke adlyder den - hvis de gjorde dette, ville de undgå mange af deres prøvelser - lægger beslag på Guds tjeneres tid og hindre dem i at udføre det værk, Gud havde til hensigt, at de skulle udrette. Dette bedrøver Guds sendebud, og de bliver modløse ved at se sådanne ting i menigheden. Alle burde bestræbe sig for ikke at forøge deres byrde, men hjælpe dem ved opmuntrende ord og ved inderlig forbøn. Hvor meget bedre det ville være, hvis alle, der bekender sig til sandheden, ville se sig omkring og hjælpe andre i stedet for selv at for fordre så megen hjælp. Som det nu er, må Herrens tjenere ofte, når de rejser til nye steder, hvor sandheden ikke før har været forkyndt, gå med et bedrøvet sind på grund af de unødvendige besværligheder, brødrene har påført dem. Desforuden må de møde modstandernes vantro og jordom, og undertiden bliver de mishandlede. hvor meget lettere det ville være at bevage Hjerterne, og hvor meget mere Gud ville blive æret, dersom hans tjenere kunne gå ud glade i ånden og uden bekymringer og sorger fpr at fremholde sandheden i dens ynde. De, som har været skyldige i at kræve så meget af Guds tjenere og har bebyrdet dem med sådanne besværligheder, som de selv burde have rettet på, må gøre regnskab for Gud for alt det spil af tid ogmidler, som de har været årsag i for at tilfredstille sig selv, og hvorved de har behaget fjenden. de burde være således stillede, at de kunne hjælpe sine brødre. De burde ikke fremføre deres besværligheder for Prædikanten; de burde selv søge at få sin sag opgjort med gud, lægge deres besværligheder tilside og stå rede til at understøtte og styrke missionærerne, når de kommer, i stedet for at gøre det tungt for dem. ret