(250) Vort arbejde bør udføres i dyb ydmygelse med faste og bøn. Vi kan ikke bare vente fred og glæde; der kommer også sorg. Men når vi sår med gråd, skal vi høste med frydesang. Mørke og tungsind vil måske plage de selvopofrende, men dette er dem ikke imod. Herren kan have til hensigt dermed at ville leder dem til at søge ham mere alvorligt. ret
(253) Nu er et tiden, da vil bør komme i en inderlig forening med Herren, så vi kan finde ly, når hans grumme vrede udøses over menneskenes børn. Vi har vandret bort fra de gamle landemærker. Lad os vende tilbage. Dersom Herreb er Gud, da vandre efter ham! Men dersom bål er det, så vandre efter ham! På hvilken side vil du stå? ret
(251) Jeg beder dem, der bekender sig til at være lisbærere - Mønstre for Hjorden - om at afstå fra al uretfærdighed. Benyt flittig den kort tid, der er tilbage. Hold fast ved Herren, og indvi jer helt til hans Tjeneste, så at jeres Religion ikke skal svigt jer under detn stærkeste forfølgelse. Guds store kærlighed alene kan bevare sjælen i de prøver, som ligger foran os. ret
(248) Medarbejdere i den store høstmark! Der er kun lidt tid tilbage, hvori vi kan virke. Nu er der den gunstigste anledning, vi nogensinde vil få, og hvor omhyggeligt burde vi ikke benytte hvert øjeblik. Vor Frelser var så hengiven i sin gerning med at frelse sjæle, at han endog længtes efter sin bloddåb. Abostlerne var besjælede af sin Mesters iver, og de virkede stadig med fasthed og nidkærhed henimod opnåelsen af deres mål, idet de stred mod fyrstendømmer og magter og ondskabens åndelige hær under Himlen. ret
(252) Guds straffedomme ses allerede i verden, i storme, i oversmømmelser, i Jordskælv, i farer på land og hav. Den store "Jeg er" taler til dem, som vil tilintetgøre hans lov. Hven skal kunne bestå, når Herren udøser sin vrede over jorden? Nu er det tiden, da Guds folk må vise sig tro mod sine grundsætninger. Når Kristi Religion forhånes mest, når hans Lov foragtes mest, da bør vi udvise den største iver, det største mod og den største udhodenhed. At stå fast for sandhed og ret, når de flested forlader os, at kæmpe for Herren, når Kæmperne er få, - netop derved vil vi blive prøvede. Netop på denne tid bør andres kulde bevirke, at vi opvarmes på ny, deres fejhed indgyde os nyt mod og deres forræderi tilskynde os til fornyet troskab. Nationern vil stille sig på den store oprøres side. ret
(249) Vi kommer i stor fare, når vi modtager berømmelse af andre, når vi roser og ophøder hverandre. Farisæerne lagde mest vind på at blive rost af mennesker; men Kristus fortalte dem, at det var den eneste belønning, de nogensinde ville få. Lad os udføre vor eneste belønning, de nogensinde ville få. Lad os udføre vor beskikkede gerning og gøre det for Kristus; om vi lider mangel, da lad det ske for hans skyld. Vor guddommelige Herre blev fuldkommet ved lidelser. O, hvor når skal vi se mennesker arbejde således, som han arbejdede! ret
(252) Prøven vil visselig komme. For mange år siden viste Herren mig, at det, som nu går for sig, ville finde sted, at man ved udstedelsen af en Søndags=Sabbaten, medens den af Hehovah indstiftede Hviledag ville blive trådt under fødder. ret
(251) Selvfornægtelse og Kors er vor del. Vil vi finde os i det? Ingen bør indbille sig, at det er muligt at udvikle et selvopofrende sindelag i et øjeblik, når de sidste store prøver kommer, og vi behøver det. Nej, nej. Dette sindelag må udvikles dag for dag og indprentes i børnenes Hjerte både ved lære og eksempel. Mødrene i Israel kan måske ikke være stridsmænd selv, men de kan opdrage stridsmænd, som skal ijøre sig den fulde rustning og stride mandigt for Herren. ret
(250) Vi behøver mænd lig Kaleb nutildags, mænd, der er standhaftige og tro. Der er for mange lade mennesker på vor tid. De slupper byrden, netop når de burde holde ud og virke af alle kræfter. "Vågn op," I Kristi Prædikanter, "I som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for jer!" Jeres virksomhed er så præget af egennytte, at Kristus bliver glemt. Nogle af jer smigres for meget. der er for megen spisen og drikken, blantning og bygning ligesom i Noahs dage. Verden har lagt beslag på Kristi Tjeneres Kraft og Styrke. Brødre, dersom I vil, at de vantroende skal vise agtelse for jeres Religion, så udvis selv agtelse for den ved tilsvarende gerninger. Bed et inderligt samfund med Herren og luk fasthængen ved bibelens sandheder kan I reods alle besværligheder og verdlig påvirkning indprente lyst og kærlighed til sandheden i jeres Hjerter, så de vil virke sammen med jer som redskaber i Guds Hånd til det godes fremme. ret
(249) Guds ord er vor rettesnor. Enhver kærlig handling, ethvert venligt ord, enhver bøn, som opsendes for de lidende og nedtrygte, anmeldes for Guds trone og optegnes Himlens uforgængelige bøger. Det Guddommelige ord kan oplyse den mest formørkede forstand, og det får de mest dannede og lærde til at føle sin uduelighed og syndighed. ret
(248) Vi lever på en tid, da der behøves endog større alvor, end der begøvedes i Apostlernes dage. Men der hersker en ustadig følelse blandt Kristi Prædikanter, et ønske om at ligne de møderne Vækkelsesprædikanter i deres oversplndte virkemåde, et ønske om at udrette noget stort, at fække opsigt, at regnes for stortalere, at vinde ære og berømmelse. Hvis de kunne stedes i fare og komme til at udføre en eller andern Heltedåd, der ville bringe dem ære, da ville de arbejde med utrættelig iver. Men at leve og virke næsten ukendt, at arbejde hårdt og opofre sig for Jesus i en ubemærket stilling uden at erholde nogen videre berømmelse af mennesker, - det kræver en karakterfasthed og bestemthed, som kun få er i besiddelse af. Meget mere ville blive udrettet, dersom man gjorde sig større flid for at vandre ydmygt for Herren og arbejdede alene for Kristi skyld uden at tænke på menneskers ros og berømmelse. ret
(249) Fjenden vinder sjæle meget billigt nutildags. De sælger sig for intet. En sælger sin sjæl for verdens bifald, en anden for verdslige fornøjelser. Denne handel går for sig daglig. Satan gør bud på dem, Kristus har købt med sit blod, og køber dem billigt, trods den uendelige kpris, der er bleven betalt for at frigøre dem. ret
(252) Vor Frelsers Fyrste vil styrke sit folk til den kamp, som de må deltage i. Når Satan har anført hele sin Hær mod Kristi efterfølgere, og Døden har stirret dem i øjnene, hvor ofte har da ikke alvorlige og inderlige bønner bragt fyrsten over Herrens Hær ned på slagmarken, og der har indtrådt en afgørende vending i kampken til befrielse for de undertrykte. ret
(251) Både Prædikanter og lægfolk må erfare Nådens Kraft til omvendelse, før de kan bestå på Herrens dag. Verden nærmer sig hurtigt den tid, da uretfærdigheden og den menneskelige fordærvelse er bleven så stor, at Gud snart må standse den i den løb. Og på den tid burde hans efterfølgere udvise endnu større troskab mod hans hellige løv. Deres bøn vil blive som den, David opsendte: "Det er tid, at Herren gør noget; de har brudt din lov." Og ved sin opførsel vil de sige: "Derfor elsker jeg dine bud mere end Guld og mere end fint Guld." Den foragt, som udvises mod Guds Lov, er årsag nok til, at hans folk skulle træde frem i foreste række og vise agelse og ærbødighed for hans nedtrådte lov. ret
(250) Mange har ved for megen spisning og føjelighed overfor kødets lyster gjort sig aldeles uskikkede for legemligt såvel som åndeligt arbejde. De dyriske tilbøjeligheder bliver derved styrkede, medens den moralske og åndelige sans bliver svækket. Hvor meget der vil blive at svare for, når menneskene skal fremstilles for den store Guds Trone! Da vil de indse, hvad de kunne have gjort, dersom de ikke havde misbrugt sine af Gud givne Kræfter. De vil indse, hvor højt de kunne have nået, dersom de havde brugt den legemlige og åndelige styrke, Gud havde betroet dem, i hans tjeneste. I sin dybe sjæleangst vil de længes efter at kunne leve livet om igen. ret
(248) Mine medarbejdere i Prædikeembedet, søg Jesus i al ydmyghed og sagtmodighed! Forsøg ikke at henlede folks opmærksomhed på jer selv. Lad dem tabe jer selv afsyne, medens I ophøjer Jesus. Tal om Jesus; lad ham være den fornemenste i alt. Der er for megen larm og støj i vor Religion, medens vi glemmer Golgata og Korset. ret
(251) "Efterdi uretfærdighed vil være bleven mangfoldig, skal kærligheden blive kold i mange." Alt syntes at være smitter af synden. Snart vil guds folk blive prøvede som ved ild, og den største del af dem, som nu syntes at være ægte, vil vise sig at falsk mønt. I steder for at blive mere stadfæstede under modgang, trusel og mishandling, vil de i fejghed stille sig på modstandernes side. Løftet lyder: "Dem, som ærer mig, vil jeg ære." Skulle vi blive Guds Lov mindre hengivne, fordi verden i det store hele har forsøgt at tilintetgøre den? ret
(249) Vi har store velsignelser og anledninger. Vi kan erholde de kosteligste himmelske skatte. Lad Prædikanter og alle andre erindre, at Evangeliest Sandheder vil enten frelse menneskene, eller også vil de blive fortabt derved. Den sjæl, som dag efter dag nægter at lytte til nådens indbydelse, vil snart kunne lytte til de indtrængende opfordringer uden at blive rørt. ret
(249) Om vi skal være arbejdere sammen med Herren, behøver vi størrre fromhed og mindre selvophøjelse. Jo mere man ophøjer sig selv, des mindre tiltro vil man have til Guds Ånds Vidnesbyrd. De, som står i den inderligste forening med Herren, er de, som kender hans røst, når nan taler til dem. De, som er åndelige, sanser det åndelige. De vil være Herren taknemmelige for, at han har vist dem deres fejl; men de, som alene stoler på sig selv, vil mærke mindre af gud i hans Ånds vidnesbyrd. ret