(261) Men Gud, som er hævet over menneskelige svagheder, fortæller den simple, nøgne sandhed. Hvor mange biografier er ikke skrevne om fejlfrie Kristne, der lyste som eksempkler på uplettet fromhed i hjemmet, i det daglige liv og i Menigheden. Ingen plet vansirede deres Helligheds skønhed, ingen fejl er omtalt, som kan minde os om, at de var støvets børn og udsatte for menneskelighedens almindelige fristelser. ret
(265) Kødets sans er fjendskab imod gud og gør oprår mod hans vilje. Lad blot lydighedens åg afkastes, så glider det ubemærket over til Lovløshed og Forbrudelse. Uretfærdigheden er mangfoldig blandt dem, som taler i det vide og brede om sand og fuldkommen Religionsfrihed. Deres opførsel er væmmelig for Herren, og de er Sjælefjendens Medarbejdere. De ser ikke den åbenbarede sandheds lys, og Hellighedens Prydelse er blot som en skygge for dem. ret
(260) De levnetsbeskrivelser, som findes i Bibelen, er sandfærdige skildringer om virkelige personer. Fra Adam gennem de efterfølgende slægter indtil Apostlernes tider har vi en ligefrem, usminket historie af det, som virkelig skete - en fremstilling af ægte erfaring og sande karakter. Mange undrer sig over, at den hellige skrift ville fortælle begivenheder i visse mænds levnetsløb, der sætter en plet på deres moralske karakter. Fritænkerne peger på disse synder med stor tilfredshed og søger at latterliggøre udøverne deraf. ret
(266) Dersom Guds folk ville lægge mærke til, hvorledes han handler med dem, og vedkende sig hans undervisning, så ville de gøre sikre trin med sine fødder og finde lys til vejledning gennem forsagthed og mørke. David lærte visdom af Guds handlemåde med ham og bøjede sig i ydmyghed under den allerhøjestes revselse. Ved Profeten Nathans troværdige beskrivelse af han sande tilstand blev David bekendt med sine synder, og det hjalp ham at afbryde dem. Han lyttede ydmygt til Profetens råd og bøjede sig for Gud. Han siger: "Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger sjælen." ret
(262) Det gamle Israels knur og misfornøjelse er nedtegnet til gavn for os, såvel som de mægtige mirakler, der blev udført fordem, og den straf, de led for sit afguderi og sin utaknemmelighed. Israels eksempel er givet til advarsel for guds folk, for at de må vogte sig for vantro og undgå hans vrede. Dersom Hebræernes overtrædelser havde været udeladte af den hellige skrift og blot deres dyder nedskrevne, så kunne vi ikke have fået den lærdom af deres historie, som vi nu får. ret
(263) forlanger streng agtelse for sine bud. Hvor tydelig straffen blev tilføjet, da loven blev forkyndt på Sinaj, hvor uundgåelig straffen fulgte på lovens overtrædelse, og hvor tydelige de eksempler er, der er nedtegnet som bevis på denne kendsgerning! ret
(267) Bibelens Historie styrker det synkende Hjerte med Håbet om Guds Nåde. Vi behøver ikke at fortvivle, når vi ser, at andre har kæmpet mod samme besværligheder, som vi har, at de er faldne i fristelser ligesom vi og dog blev oprejste af sit fald og fik veslegnelse af Gud. Skriftens ord trøster og opmuntrer en fejlende sjæl. Omend skønt Patriarkerne og Apostlerne var beheftede med menneskelige svagheder, fik de dog ved troen et godt vidnesbyrd, kæmpede i Herrens Styrke og vandt en herlig sejer. Således kan vi også have tillid til det forsonende offers kraft og sejre i Jesu navn. Menneskene er Mennesker overalt i verden, fra Adams tid til den sidste slægt, men Guds Kærlighed er uden lige gennem alle slægter. ret
(264) Det har været min gerning at tale tydelig om Guds folks fejl og vildfarelser. Om nogle personers synder er bragte for lyset, er dette dog intet bevis på, at de værre i Herrens øjne end mange, hvis fejl ikke er nedskrevne. Men det er bleven vist mig, at jeg ikke kan vælge min egen gerning, men må ydmygt adlyde Guds Vilje. Fejl og vildfarelser i de Kristnes liv er nedtegnet til undervisning for dem, der er udsatte for at falde i de samme fristelser. Den enes erfaring tjener som et fyrtårn for andre til at advaare dem om de farlige skær. ret
(263) De hellige skribenter var tro i sin gerning, og de fortæller os om de synder, hvori Noah, Lot, Moses, Abraham, David og Salomon faldt. Ja endogså den stærke Elias sank under fristelsen i den forfærdelige prøvens stund. Jonas' ulydighed og Israels afguderi findes trolig nedtegnet. Den Helligånd, som løfter sløret fra menneskehjerter, har åbenbaret, hvorledes Peter fornægtede Kristus, den strid, der var mellem Paulus og Barnabas, samt de øvrige fejl og svagheder hos Profeterne og Apostlerne. Dersom de havde været uden svaghed, ville de have været overmenneskelige, og i vor syndefulde natur måtte vi fortvivle ved tanken om nogensinde at nå et så højt trin af fuldkommenhed. Men når vi ser, hvorledes de kæmpede og faldt, samt hvorledes de fik mod igen og blev oprejste ved Guds Nåde, så opmuntres vi derved, og det leder os til at overvinde de hindringer som vor fordærvede natur vil lægge i vejen for os. ret
(262) Fritænkere og andre, som elsker synden, undskylder sig ofte under henvisning til de mænds synder, som Gud udvalgte i gamle dage. De hævder, at dersom disse hellige mænd gav efter for fristelsen og syndede, så må vi ikke undres over, om de er skyldige i synd; og de lader sig forlyde med, at de dog ikke er så slette alligevel, da de har sådanne fremstående eksempler på uretfærdighed for sig. ret
(261) Hvor langt anderledes ville de ikke have set ud, dersom Guds Ånd havde vejlet i at skrive deres historie. Menneskelige svagheder ville være kommen tilsyne, egenkærlighed, blind iver og stolthed, måske skjulte synder og en stadig kamp mellem ånden og kødet. Ikke engang private dagbøger åbenbarer syndige gerninger. Undertidern er kampen med det gode berørt, men i almindelighed blot, når det gode vandt sejer. De kan indeholde en sandfærdig beskrivelse af rosværdige handlinger og ædle bestræbelser, når forfatteren ærlig har søgt at hode en sandfærdig Journal over sit liv; men det er omtrent en menneskelig umulighed for nogen at omtale sine egne fejl, så disse bliver almindelig bekendte. ret
(260) De hellige skribenter nedtegnede ingen usandhed af frygt for, at den hellige histories sider skulle blive fordunklede ved beretningen om menneskelige svagheder og fejl. Guds skribenter skrev som den Helligånd dikterede dem. De handlede ikke på egen hånd. De nedskrev virkelige sandheder, og det, der syntes mindre tiltalende, er åbenbart af grunde, som vi med var ufuldkomme forstand ikke tilfulde kan fatte. ret
(264) På denne måde åbenbares Satans snarer og anslag såvel som nødvendigheden af at fuldkomme den Kristelige karakter samt de midler, ved hvilke dette resultat kan opnåes. Således henviser gud til, hvad der er nødvendigt for at erholde hans velsignelse. Mange er tilbøjelige til at give efter for oprørske følelser, når deres egne synder straffes. Denne slægt siger: Sig os behagelige ting. Men Profetiens ånd taler kun sandhed. ret
(265) Det er forbavdende, hvor mange der er, som bygger sit håb om salighed på sand. De spotter den Eviges Lov, som om de ville trodse ham og gøre hans ord til intet. Satan selv tør ikke med den kundskab, han har til guds Lov, tale således, som disse fjender af Guds Lov udtaler sig fra Prædikestolen; men han jubler over deres bespottelse. ret
(266) Angergivne Synder har ingen årsag til at fortvivle, om de bliver påvindede om sine overtrædelser og advarede om de farer, der omgiver dem. De bestræbelser, som gøres for dem, viser, hvor højt Gud elsker dem og ønsker, af de må blive frelste. De behøver blot at følge hans råd og gøre hans vilje for at arve det evige liv. Gud viser fejlende børn deres synder, for at de må indse, hvor afskyelige de er i den Guddommelige sandheds lys. Derefter er det deres pligt at afstå fra dem for evigt. ret
(262) For retvisheds skyld fordredes der en trofast fremstilling af kendsgerninger til gavn for enhver, som nogensinde ville læse den hellige skrift. Heri ser vi et bevis på Guddommelig visdom. Gud fordrer, at vi skal adlyde hans lov, og underretter os ikke blot om den straf, der følger på ulydighed, men til advarsel og gavn for os fortæller han tillige om Adam og Eva i Paradiset og de sørgelige følger af deres ulydighed mod Guds befalinger. Skildringen er fuldstændig og tydelig. ret
(265) Jeg er bleven vist, hvad Menneskene er uden Kundskaber om Guds Vilje. Forbrydelser og synd fylder deres dages mål. Men når Guds Ånd åbenbarer Lovens fulde betydning for en person, da foregår der en stor forandring i Hjertet. Da læser han den almægtige Guds håndskrift med forstand ligesom Biltsasar, og bevidstheden om skyld fylder hans sjæl. Guds ord torden vækker ham op af dvalen, og han beder om nåde i Jesu navn. Og Gud lytter altid med et villigt øre til den ydmyges bøn. Han sender aldrig den angergivne sjæl bort uden trøst. ret
(263) Gud har altid trofast straffet synden. Han sendte Profeterne for at advare de skyldige, udpege deres synder og forkynde Guds straf over dem. De, som vil vide, hvorfor Guds ord så tydelig omtaler sit folks synder, bør betænke, at det blev alt skrevet til deres advarsel, for at de må sky det onde og holde sig til det gode. ret
(260) Det er et af de bedste beviser på skriftens ægthed, at sandheden ikke er besmykket, eller dens bedste mænds synder udeladte. Mange påstår, at det er en sag at fortælle, hvad der er sket i det almindelig liv. Men det er en fastflået kendsgerning, at det er umuligt for et menneske at skrive en upartisk historie af en samtidig. Og det er næsten ligeså vanskeligt at fortælle om en persons eller et folks historie, der er os bekendt uden at afvige fra den nøgne sandhed. Enten fremhæves den persons fejl, hvis liv skildres, på en altfor iøjnefaldende måde, eller hans dyder kommer til at lyse med en altfor stor glans, alt eftersom forfatteren har haft enten fordomme imod ham eller været for gunstig stemt overfor ham. Hvor upattisk en historieskriver end ønsker af være, er dog alle kritikere enige om, at det er meget vanskeligt af være aldeles upartisk. ret
(264) Uretfærdigheden er mangfoldig, og kærligheden er bleven kold hos mange, som bekender sig til at følge Kristus. De er blinde for sit eget Hjertes ugudelighed og indser ikke sin svage og hjælpeløse tilstand. Gud drager i sin nåde sløret tilside og viser dem, at der står en bag kullisserne, som ser deres skjulte synd og kender bevæggrundene til deres handlinger. ret
(261) Dersom vor gode Bibel var skrevet af personer, som ikke var drevne af den Helligånd, så ville den have set helt anderledes ud, og det ville have været nedslående for fejlende mennesker at ty til den, når de dog måtte kæmpe mod naturlige skrøbeligheder og en listig fjendes fristelser. Men nu har vi i Bibelen en sandfærdig fremstilling af mærkelige personers religiøse erfaringer. Mænd, hvem Gud begunstigede og betroede store ansvar, blev undertidern overvundne af fristelsen og faldt i synd, ligesom vi i vore dage stræber, vakler og ofte tager fejl. Men det opmuntrer os i vor bedrøvelse, når vi betænker, at de ved Guds Nåde fik ny styrke til at overvinde sin onde natur, og med tanken herpå optager vi kanpen påny. ret
(266) Gud er ligeså mægtig til at frelse fra synd i vor tid, som han var i Patriarkernes, Davids, Profeternes og Apostlernes tid. De mange tilfælde, som er nedtegnede i den hellige skrift, hvor Gud har frelst sit folk fra deres synder, giver de Kristne i vor tid lyst til at modtage Guddommelig undervisning og gør den nidkære til at udvikle en karakter, der kan tåle at blive undersøgt på Dømmens dag. ret
(263) Vi behøver netop en sådan undervisning, som Bibelen giver os; thi når den åbenbarer synden, viser den os også den straf, som følger derpå. Den skyldiges sorg og anger og den synbetyngede sjæls klager lyder til os fra fortidens dage og vidner om, at mennesket detgang som nu stod i behov af Guds tilgivende nåde. Det lærer os, at omendskønt han straffer synden, så er han dog barmhjertig og tilgiver den angergivne synder. Det har behaget Herren i sit forsyn at undervise og advare sit folk på forskellige måder. Han har kundgjort sin vilje for dem ved direkte befalinger, ved sit hellige ord og gennem Profetiens ånd. ret
(265) Det har begaget Herren at vise meg sit folks behov og fejl. Og skønt det har været smerteligt for mig, har feg dog trolig fremholdt fejlene for overtrædere og midlerne til at afhjælpe dem i overenstemmelse med Guds Ånds undervisning. Dette har ved jlere lejligheder sat bagtalerens tunge på glid og gjort dem, jeg har arbejdet og lidt for, bitre imod mig. Men jeg har ikke derfor ophørt med mit værk. Gud haf givet mig en gerning, og ved hans styrke har jeg udført de smertelige pligter, han har pålagt mig. Således har Guds Ånd forkyndt advarsler og straffedomme uden dog at tilbageholde nådens søde løfter. ret
(262) Deres eksempel er givet til advarsel mod ulydighed og for at forsikre os om, at syndens gold er døden, og at Guds gengældende retfærdighed aldrig fejler, og at han af alle sine skabninger ret
(264) De populære Menigheders synder dækkes til. Mange af medlemmerne ligger i grove laster og er nedsunkne i ugudelighed. Babylon er falden og er bleven et fængsel for alle urene og afskyed fugle! Vor tids mest oprørende synder finder et skjul under Kristendommens Kåbe. Mange erklærer, at Guds Lov er afskasset, og deres levnet stemmer visselig overens med deres tro. thi dersom der ikke er nogen Lov, er der heller ingen overtrædelse og altså ingen synd; thi synden er Lovens Overtrædelse. ret