(268) Der er fuldkommen orden og harmoni den hemmelske stad. Alle de Engle, som har fået det hverv at besøge denne jord, har et guldent kort, som de fremviser for Englene ved Stadens porte, når de går ind og ud. Himlen er et godt sted. Jeg længes efter at gå did og beskue min elskelige Jesus, som hengav sit liv for mig, og blive forvandlet efter hans herlige billede. Gid, jeg havde ord til at fremstille hin lyse verdens herlighed! Jeg tørster efter de levende vandstrømme, som glæder vor Guds stad. ret
(267) Jeg har set den ømme kærlighed, Herren udviser mod sit folk, og den meget stor. Jeg så Engle svæve over de hellige med Vingerne udspredte over dem. Enhver svæve over de hellige ved Vingerne udspredte over dem. Enhver hellig havde en ledsagende engel. Dersom de hellige græd af mismod eller stod i fare, fløj Engelene, som stedse ledsagede dem, hurtigt op for at melde det, og Englene i Staden ophørte at synge. Da sendte Jesus en Engel til ned for at opmuntre dem og vågne over dem, at de ikke skulle forlade den trænge sti; men dersom de ikke agtede på disse Engels bevågenhed og ikke ville modtage trøst af dem, men vedblev at fare vild, da blev Englene sørgmodige og græd. De fløj opad med befetningen herom, og alle Englene i Staden græd og sagde derpå med høj røst: Amen. Men dersom de hellige fæstede sine øjne på belønningen foran dem og ærede Gud ved at prise ham, da har Englene de glade nyheder op til Staden, og Engele i Staden slog an på sine gyldne Harper og sang med høj røst: Halleluja! og Himlens hvælvinger genlød af deres yndige sange. ret
(268) Herren har i et syn vist mig andre verdener. Jeg fik vinger, og en Engel ledsagede mig fra staden til et sted, der var lyst og herligt. Græsset var lysende grønt, og Fuglene kvidrede en yndig sang. Stedets indbyggere var af alle størrelser; de var ædle, majestætiske og skønne. De bar Kristi udtrykte billede, og deres ansigt strålede af en hellig glæde, der gav udtryk for stedet frihed og lyksaglighed. Jeg spurgte en af dem, hvorfor de var så meget smukkere en Menneskene på jorden. Han svarede: "Vi har levet i streng lydighed mod guds Bud og er ikke faldne i ylydighed som dem på jorden." Derpå så jeg to træer; det ene lignede meget livets træ i Staden. Frugten på begge så behagelig ud; men det ene kunne de ikke nyde af. DEt stod i deres magt at æde af begge; men det var dem forbudt at æde af frugten på det ene. Da sagde min ledsagende Engel til mig: "Ingen på dette sted har smagt den forbudne frugt; men om de åd deraf, ville de falde." ret
(268) Derpå blev jeg ført til en verden, som havde syv Måner. Der så jeg den gode, gamle Enok, som var bleven forvandlet uden at smage Døden. På sin højre arm bar han en herlig Palmegren, og på hvert blad stod ordet "Sejer" skrevet. - Om hans hoved var en blændende hvid Krans og på Kranse blade, og midt på hvert blad stod ordet "Renhed" skrevet; og omkring bladet var mangefarvede sten, der funklede stærkere end stjernerne og kastede sit skin på bogstaverne og forstørrede dem. Bagved hans hoved var en bye, som omgav Kransen, og på buen var skrevet "Hellighed". Ovenover Kransen var en smuk Krone, der skinnede klarere en Solen. Jeg spurgte ham, om dettre var det sted, han blev ført til fra jorden. Han sagde: "Det er det ikke; Staden er mig hjem; jeg er kommen hid på besøg." Han gik omkring der, som om han var hjemme. Jeg bad min ledsagende Engel om at få lov til at blive på dette sted. Jeg kunne ikke udholde tanken om at komme til denne mørke verden igen. Da sagde Engelen: Du må gå tilbage, men dersom du forbliver tro, skal du med de 144.000 få lejlighed til at besøge alle kloderne og beskue Herrens Undergerninger. ret