(283) Lad os da med glæde lide for Jesu Skuld, korsfæste Kødet daglig og blive delagtig i Kristi Lidelser, for at vi kan få del i hans Herlighed og blive Kronede med Ære, Hæder, uforkrænkelighed og et evigt Liv. ret
(281) Der er stor mangel på kristelig frimodighed og sand Gudsfrygt. Vi må ikke søge at begage os selv, men at ære og forherlige Gud i alt, hvad vi hør og siger. Dersom vi nøje ville overveje følgende vigtige ord og stedse komme dem ihu, ville vi ikke så let falde i Fristelse, og vore Ord ville blive få og varsomme: "Han er såret for vore Overtrædelser og knust for vore misterninger; Straffen er lagt på ham, at vi skal have fed, og vi har fået lægedom ved hans sår." Menneskene skal gøre regnskab på Dommens Dag for hvert utilbørligt ord, som de har talet." "Du, Gud, ser mig." ret
(280) Kære brødre og søstre! Tror vi af hele vort Hjerte, at Kristus snart skal komme igen, og at det sidste Nådens Budskab, som nogensinde skal lyde for en syndig verden, nu forkyndes? Er vi det eksempel, vi burde være? Viser vi ved vor vandel og i voer tale, at vi stunder efter vor Frelsers herlige Åbenbarelse, han, som skal forvandle vort fornedrelses legeme til at vorde ligedannet med hans Herligheds legeme? Jeg frygtet for, at vi ikke tror og betænker disse ting, som vi burde. De, som tror de vigtige sandheder, vi bekender os til, burde handle i overenstemmelse med sin tro. Der er for megetn tragten efter fornøjelser og adspredelser på verdens vis. Man tænker for meget på Klædedragten, og tungen beskæftiger sig for ofte med letsindig og unyttig snak. Derved modsiger vi vor bekendelse og tænker ikke på, at vort borgerskab er i Himlen, hvorfra vi forventer vo Frelser. ret
(282) Når jeg ser, hvor meget der er gjort for at bevære os på den rette vej, må jeg uvilkårlig udbryde: O, hvilken kærlighed, hvilken forunderlig kærlighed Guds Søn har udvist mod os arme Synder! Kan vi være sløve og ligegyldige, når der er gjort så meget for vor Frelse? Hele Himlens Hærskare viser interesse for os. Vi bør være årvågne og beflitte os på at ære, forherlige og tilbede den ophøjede Gud. Vore Hjerter bør fyldes med kærlighed og taknemmelighed til ham, som har været så god og barmhjertig imod os. Vi bør ære ham i vort liv, ved betænksom og hellig tale vise, at vi er fødte påny, at denne verden ikke er vort Hjem, men at vi er Pilgrimme og fremmede her på vejen til et bedre land. ret
(280) Englene våger over os og beskytter os; men ofter bedrøver vi disse Engle ved at indlade os på letsindig tale, spøg og tomt snak samt ved at vise sløvhed og ligegyldighed. Nu og da anstrænger vi os nok for at vinde Sejer; men om vi ikkke bliver ved dermed, men synker ned i den samme ligegyldige tilstand, hvor vi ikke er istand til at udholde Fristelsen og modstå Fjenden, så udviser vi ikke den prøvede tro, som er meget dyrebarere end det forgængelige Guld. Vi lider ikke for Kristi Skyld og kan ikke rose os af Trængslerne. ret
(282) Mange, som bekender sig til Kristi Navn og siger sig at vente på hans Komme, ved ikke, hvad det vil sige at lide for Kristi Skyld. Kristi Nåde har ikke fået blødgjort deres Hjerter; de er ikke afdøde fra det gamle væsen, hvilket ses på forskellige måder. Alligevel taler de om de prøver, de har. Men den fornemste årsag til deres prøver er et Hjerte, der ikke er bøjet under Guds Nåde, og deres eget Jeg er så ømfindtligt, at det ingen modsigelse kan tåle. hvis sådanne personer vidste, hvad det er at være en ydmyg Kristi Efterfølger, en sand Kristen, så ville de bestræbe sig fra nyt af og begynde ret. De ville først afdø fra det gamle væsen og dernæst være varrige i bønnen og kue enhver syndig tilbøjelighed. Opgiv jers selvtillid og selvgodhed. Brødre, og følg det sagtmodige Guds Lam. Hold Jesus stedse for øje, og kom ihu, at han er jeres eksempel, og at I må træde i hans fodspor. Se hen til Jesu, vor Troens Begynder og Fuldkommer, som i stedet for den glæde han havde for sig, led tålmodig Korset, idet han foragtede forhånelsen. Han led Synderes Modsigelse imod sig. For vore Synder var han engang det sagtmodige Lam, der blev såret, knust, revset og plaget. ret
(281) Vi kan ikke tænke på disse vigtige Ord og komme Jesu Lidelse for os arme Syndere, for at vi kunne erholde tilgivelse og blive købt til Gud med hans blod, ihu uden at erholde hjælp og føle et alvorligt ønske om at lide for ham, som led og udstod så meget for os. Hvis vi vil tænke på dette, vil det hovmodige"Jeg" blive ydmyget, og vi vil udvise en barnlig Enfoldighed, så vi tåler at blive irettesatte uden at blive fornærmet. Egenviljen vil da ikke herske over os. ret
(281) En sand Kristens glæde og trøst må og vil blive i Himlen. De ventende sjæle, som har smagt den tilkommende verdens glæder og nydt Himmelsk Fryd, vil ikke være tilfreds med, hvad denne verden har at byde på. Disse vil finde nok at bestille i sine ledige stunder. Deres Sjæl vil hige efter Gud. Hvir deres Skat er, der vil deres Hherte vlre; de har samfund medGud, som de elsker og tjener. Deres fornøjelse vil bestå i at tænke på Skatten hisset - den hellige Stad, den nye Jord, deres evige Hjem. Og når de i sine tanker dvæler ved de ting, som er ophøjede, rene og hellige, vil Himlen syntes at være dem nærmere, de vil erfare den Helligånds Kraft i sit Hjerte, og dette vil vænne dem mere og mere af fra Verden, så deres trøst og højeste glæde består i at betragte de Himmelske ting. Tilrækningskraften til gud og Himlen vil blive så stor, at intet vil kunne drage deres tanker bort fra det store mål: at sikre sig sin Skøæs Freæse og øre og forherlige Gud. ret