(292) Herren har gjentagne Gange vist mig, at det strider mod Bibelen at gjøre Foreberedelser for sine timelige Behov i den store Trængsels Tid. (Se Dan. 12,1) Jeg saa, at dersom de hellige havde Levnetsmidler ophobede hjemme hos sig eller paa Marken i Trængselens Tid, vilde de blive dem berøvede med Vold, Naar Sværd, Hungersnød og Pestilense hærjer landet, og fremmede vilde indsamle deres Høst. Da maa vi stole aldeles paa herren; og han vil opholde os. Jeg saa, at vort Brød bliver og givet, og at vort Vand er os sikret paa den Tid, og at vi ikke skal lide Nød eller Hunger; thi Herren kan dække Bord for os i Ørkenen. Om det var nødvendigt, at vilde han sende Ravne med Mad til os som til Elias eller lade Manna regne ned fra Himlen, som han gjorde for Israelitterne. ret
(293) Huse og Agre vil ikke tjene de hellige til nogen Nytte i Trængselens Tid; thi de vil nødes til at fly for den ophidsede Hob og de kan ikke da afhænde sine Ejendomme til Fresmme for Sandhedens Sag. Det blev vist mig, at Herren vi, at de hellige skal fjerne enhver Hindring, førend Trængselstiden kommer, og gjøre en Pagt med Gud ved Offer. Hvis de vil lægge sin Ejendom paa Altret og bede herren alvorligt om at vise dem, hvad de skal gjøre, saa vil han lære dem, naar de bør afhænde sit Gods. Da vil de være frie i Trængselstiden, uden noget, som besværer dem. ret
(293) Jeg saa, at hvis de beholdt sin Ejendom og ikke spurge Herren tilraads, da kunde han ikke lade dem vide, hvad deres Pligt var; de vilde faa Lov til at beholde sin Ejendom, og i Tærngselstiden vild den blive for dem som en Byrde med Trykkende Vægt, og de vilde forsøge at sæge den, men kunde ikke. Jeg hørte nogle klage: "Sagen vansmægtede, Guds Folk hungrede efter Sandheden, og vi anstrengte os ikke for at afhjælpe Trangen; nu var vor Ejendom til ingen Nytte. O, at vi havde ladet den fare og samlet os Skatte i Himlen!" Jeg saa, at et Offer ikke forøges, men formindsket og bliver fortæret.. Jeg saa ogsaa, at Herren ikke havde fordret, at hans Folk skulde sælge sin Ejendom paa en og samme Tid; men hvis de ønskede at erholde Undervisning, saa vilde han give dem Oplysning i Nødens Time, hvornaar og hvor meget de skulde sætte. Det har været magtpaaliggende i Fortiden, at nogle skulde afhænde sin Ejendom for at understøtte Sagen, medens andre har faaet Lov at beholde sin, indtil den behøvedes. Da er det deres Pligt at sælge, efter som Sagen behøver den. ret
(294) Jeg saa, at den Befaling: "Sælg, hvad I har, og giv Almisse," ikke er bleven ret udlagt af nogle, at de ikke tydelig nok har fremholdt Hensigten med Vor Frelsers Ord. Hensigten med at sælge er ikke at give sin Midler til dem, der kan arbejde og underholde sig selv. Det er Synd at understøtte og opholde saadanne, som er i Stand til at arbejde, men ikke vil. Nogle har været meget ivrige for at overvære alle Møderne, ikke for at forherlige Gud, men for "Brødenes og Friskenes " Skyd. Det vilde have været bedre, om saadanne Personer havde holdt sig hjemme og arbejdet med sine Hænder for at afhjælpe Familiens Behov og have noget at understøtte sandhedens Sag med. Nu er det Tiden, da man bør samle sig Skatte i Himlen og berede sig for Trængselens Tid. Kun de, som har uskyldige Hænder og et rent hjerte, vil kunne bestaa i denne farefulde Tid. Nu er det Tiden, da vi bør grunde paa Herrens Lov, a den bør stemples paa vore Pander og være skreven i vore Hjerter. ret
(294) Herren har vist mig, hvor farligt det er at lade Sindet blive fyldt med verdslige Tanker og Bekymringer. ret
(294) Jeg saa, at nogle ledes bort fra den nærværende Sandhed og taber sin Forkjærlighed for den hellige Skrift, fordi de læser ophidsende Bøger; andre besværer sig over, hvad de skal spise og drikke, og hvorledes de skal klæde sig. Nogle skuerer for langt ind i Fremtiden efter Herrens Komme. Tiden har været nogle Aar længere, end de ventede, og derfor tænker de, at den kan vare endnu nogle Aar, og paa den Maade føres deres Tanker bort fra den nærværende Sandhed og hen paa Verden. Jeg saa, at der ligger en stor fare heri; thi hvis Sindet fyldes af andre Ting, lukkes den nærværende Sandhed ude, og der levnes ingen Plads på vore Pander for den levende Guds Segl, jeg saa, at Tiden for Kristi Tjeneste i det allerhelligest var næsten omme, at det kun kan vare en kort Stund til. Vi bør bruge al den Tid, vi har tilovers, til at ransage Bibelen, det Ord, som skal dømme os paa den yderste Dag. ret
(295) Mine kjære Brødre og Søstre, bevar stedse Guds Bud og Jesu Tro i eders Sind og lad dem fortrænge verdslige Tanker og Bekymringer, Lad dem være i eders Tanker, naar i lægger eder og naar I staar op. Lev og virk med Menneskens Søns Komme for Øje. Beseglingens Tid er kort og vil snart være forbi. Nu medens de fire Engle holder de fire Vinde, er det Tiden, da man bør befæste sit Kald og sin udvælgelse ret