(322) Jeg så, at de, der sætter sig imod Herrens Sabbat, ikke af Bibelen kunne påvise, at vore anskuelser er urigtige; derfor vil de rette usande beskyldninger mod de troende og rive ned på deres karakter. Mange, der engang var samvittighedsfulde og elskede Gud og hans ord, er ved forkastelsen af sandhedens lys bleven så forhærdede, at de ikke betænker sig på at misrepræsentere og rette falske beskyldninger mod dem, som elsker den hellige Sabbat, som de blot derved kan modvirke deres indflydelse, der frygtløst kundgør sandheden. Men dette vil ikke hindre Guds værk. Denne fremgangsmåde fra deres side, der hader sandheden, vil meget mere tjene til at åbne øjnene hos nogle. Enhver dyrebar sjæl vil blive funden og bunden; thi Herren har udrakt sin hånd for at samle det overblevne af sit folk, og han vil herlig fuldbyrde sit værk. ret
(323) Jeg så også, at der er mange, som ikke forstår, hvad de må være for at kunne leve for Guds Ansigt uden nogen ypperstepræst i Helligdommen i trængselens tid. De, der modtager den levende Guds Segl og finder beskyttelse i Trængselens tid, må tilfulde afspejle Jesu Billede. ret
(322) Vi, som tror på sandheden, må være varsomme, så vi ikke giver årsag til, at der tales ondt om det gode. Vi må være på det rene med, at hvert skridt, vi tager, er i overenstemmelse med bibelen; thi der, der hader Guds Bud, vil glæde sig over vore fejltrin og mangler, ligesom de ugudelige gjorde i 1844. ret
(321) I Osmego, N.Y., den 7de Sept. 1850 viste Herren mig, at der måtte udføres et stort værk for hans folk, før de kunne bestå i krigen på Guds den store dag. Min opmærksomhed blev henledet på dem, der foregiver at være Adventister, men som forskyder den nærværende sandhed, og jeg så, at det gik dem ilde, og at herrens hånd viste sig i deres midte for at splitte og adsprede dem nu i samlingstidern så de dyrebare sjæle iblandt dem, der før var bleven forførte, kunne få øjnene opladte for sin sande tilstand. Og nu, når sandheden fremstilles for dem af Herrens sendebud, er der færdige til at lytte til den og forstå og antage den i al dens ynde og til at forlade sine forrige omgangsvenner og de vildfarelser, de har hyldet, antage den dyrebare sandhed og komme i et ret forhold til Gud. ret
(323) Jeg så, at mange forsømte at gøre den nødvendige beredelse, og at de så hen til "Vederkvægelsens tider" og "den sildige regn" som det, der skulle gøre dem skikkede til at bestå på Herrens dag og leve for hans ansigt. I, hvor mange jeg så uden ly i Trængselens tid! De havde forsømt at gøre den nødvendige beredelse, og derfor kunne de ikke erholde den vederkvægelse, som alle må have for at blive istand til at leve for en hellig Guds Ansigt. De, der ikke vil lade sig mejsle af Profeterne og undlader at rense sine sjæle i lydighed mod hele sandheden, men gerne vil tro, at de er langt bedre stillede, end de i virkiligheden er, vil først, når plagerne begynder at falde, se, at de behøvede at blive tilhuggede og beredte for en plads i bygningen. Men da vil der ingen tid være dertil og ingen midler til at tale deres sag for faderen. Før denne tid er den alvorsjulde befaling allerede udgået: "Lad den, som gør uret, fremdeles gøre uret, og den uterlige fremdeles øve uterlighed, og den retfardige fremdeles være retfærdig, og den hellige fremdeles blive gelliget." Jeg så, at ingen kunne få del i "vederkvægelsen", medmindre de erholdt sejer over enhver synd, over stolthed, egennytte, kærlighed til verden og al urigtig tale og vandel. Vi bør derfor stedse holde os nær til Herren og inderlig beskigge os på at gøre den beredelse, der er nødvendig til, at vi kan bestå i Krigen på Herrens Dag. Lad os alle komme ihu, at Gud er hellig, og at ingen uden hellige væsener kan bo i hans nærværelse. ret
(322) Den 14de Maj 1851 så jeg Jesus i hans Dejlighed og ynde. Idet mine øjne hvilede på ham i hans herlighed, faldt det mig aldrig ind, at jeg nogen tid skulle gå bort fra ham igen. Jeg så et lys udgå fra den Herlighed, der omgav faderen, og efterhånden som det kom mig nærmere og nærmere, begyndte jeg at skælve over hele legemet som et løv. Jeg tænkte, at dersom det kom mig nær, ville jeg ikke kunne bestå; men lyset gik mig forbi. Da fik jeg en bedre forståelse af den store, forfærdelige Gud, med hvem vi har at gøre. Jeg forstod, hvilket svagt begreb nogle har om Guds Hellighed, og hvorledes de tager Guds navn forfængelig uden at betænke, at det er Gud, den store og forfærdelige Gud, de taler om. Mange benytter i sine bønner uden videre omtanke upassende udtryk, der bedrøver Herrens Ånd og gør, at de ikke bliver bønhørte i det høje. ret