(324) Ved Sabbatens Begyndelse den 5te jan. 1849 holdt vi Bøn i Broder Beldens Familie i Rocky Hill, Conn. Den Helligaand kom over os, og jeg fik et Syn af det allerhelligste, hvor jeg saa Jesus, der endnu gik i Forbøn for Israel. Nedentil paa hans Klædning var der en Bjælde og et Granatæble, en Bjælde og et Granatæble, Der saa jeg, at Jesus ikke vilde forlade det allerhelligste, før alles Skjæbne var afgjort, enten til Frelse eller Fortabelse, og til at Guds Vrede ikke kunde udøses, før Jesus havde afsluttet sit værk i det allerhelligste, afført sig sin Præstedragt og iført sig Hævns Klæder. Da vil Jesus ophøre at staa mellem Faderen og Menneskene, og Gud vil ikke længere tie, men udøse sin Vrede over dem, der har forkastet hans Sandhed. Jeg saa, at nationernes Vrede, Guds Vrede og Tiden for de dødes Dom var særskilte Begivenheder, der fulgte paa hverandre, og tillige, at Mikael ikke var fremstaaet, og at den Trængsels Tid, saa stor som aldrig har været før, ikke endnu havde taget sin Begyndelse. Nationerne vredes nu, men naar vor Ypperstepræst har tilendebragt sit Værk i Helligdommen, vil han staa frem, iføre sig hævns Klæder, og da vil de syv sidste Plager blive udgydt. ret
(324) Jeg saa, at de fire Engle vilde holde de fire Vinde, indtil Jesu Værk i Helligdommen var fuldbragt; og da vil de syv sidste Plager blive udgydt. Disse Plager gjorde, at de ugudelige gav sin vrede mod de retfærdige frit Løb; de troede, at vi havde ført Guds Domme over dem, og at dersom de blot kunde udrydde os af Jorden, saa vilde Plagerne ophøre. Der udgik en Befaling om at ihjelslaa de hellige, og dette gjorde, at vi raabte Dag og Nat om Befrielse. Dette var Trængslens Tid for Jakob. Da raabte alle de hellige i sin Sjæleangst, og de blev befriede ved Ruds Røst. De 144 000 randt Sejr. Deres Ansigt skinnede af Guds Herlighed. Da fik jeg Øje paa en Skare, som højlydt jamrede sig over sine Kvaler. Paa deres Klæder stod der med store Bogstaver: "Du er vejet paa Vægtskaaler og funden for let." Jeg spurgte, hvem disse var. Englen sagde: "Det er dem, der engang holdt Sabbaten og har sluttet igjen." Jeg hørt dem raabe med høj Røst: "Vi har troet paa dit Komme og forkyndt det med Kraft." Og medens de talte, faldt deres Blik paa Skriften paa Klæderne, og der hørtes en lydelig Jamren. Jeg saa, at de havde drukket af det klare Vand og gjort Resten grumset med sine Fødder – traadt Sabbaten under Fødder – og derfor var det, de var vejede paa Vægtskaaler og funden for lette. ret
(325) Derefter henledte Englen atter min Opmærksomhed paa Staden, hvor jeg saa fire Engle drage ud mod Stadens port. De stod just i Begreb med at fremvise det gyldne Kort for Englen ved Porten, da jeg saa en anden Engel komme ud fra det Sted, hvor den blændende Herlighed viste sig, og raabte med høj Røst til de andre Engle, viftende op og ned med noget, han holdt i Haanden. Jeg spurge in ledsagende Engel, hvad dette skulde betyde. Han fortalte mig, at jeg ikke kunde se mere nu, men han vilde siden vise mig, hvad disse Ting, som jeg her saa, betød. ret
(325) Sabbats Eftermiddag var der en iblandt os, som var syg og ønskede, at vi skulde bede for ham, da han maatte blive helbredet. Vi forende os da alle i Bøn til den Læge, der formaar at hjælpe alle, og medens vi erfarede Guds Kraft, og den syge blev helbredet, kom Guds Aand over mig, og jeg fik et Syn. ret
(325) Jeg saa fire Engle, som havde et Værk at udrette paa Jorden og var paa Vej for at fuldbyrde det. Jesus var iført Præsteklæder. Han saa medynksfuldt paa de overblevne, hvorpaa han opløftede sin Haand og med dyb Medynk i sin Stemme raabte: "Mit Blod, Fader, mit Blod, mit Blod, mit Blod!" Da saa jeg et overmaade klart Lys udstraale fra Gud, som sad paa en stor, hvid Trone, og omringe Jesus. Og jeg saa en Engel med Fuldmagt fra Jesus hurtig flyve til de fire Engle, som havde et Værk at udføre paa Jorden, viftede med noget, han holdt i Haanden, og raabte med høj Røst: "Hold op! Hold op! Hold op! Hold op! indtil Guds Tjenere er beseglede i sine Pander." ret
(326) Jeg spurgte min ledsagende Engel om Meningen af det, jeg havde hørt, og hvad de fire Engle stod i Begreb med at gjøre. Han sagde, at det var Gud, som holdt Magterne tilbage, og at han gav sine Engle Befaling om, hvad de skulde gjøre paa Jorden; at de fire Engle havde Myndighed fra Gud til at holde de fire Vinde, og at de stod i Begreb med at lade dem blæse, men medens de holdt paa at løse dem, og de fire Vinde var ved at blæse, kastede Jesus sit medlidende Blik paa de øvrige, der ikke var beseglede, og han opløftede sin Haand for Faderen og bad ham, at han ikke matte have udgydt sit Blod forgjæves for dem. Da fik en anden Engel Befaling til at flyve til de fire Engle og bede dem at holde op, indtil Guds Tjenere blev beseglede i sine Pander med den levende Guds Segl. ret