Første Kapitel
Det store Frafald.
(347) Jeg blev ført fremad til den Tid, da hedenske Afgudsdyrkere så grufuldt forfulgte og dræbte de Kristne. Blod flød i Strømme. De adelige og lærde såvel som Almuen blev dræbt uden Skånsel. Rige Familier blev berøvet sin Ejendom og blev fattige, fordi de ikke vilde give Afkald på sin Religion. Men til Trods for den Forfølgelse og Lidelse, som disse Kristne måtte udholde, vilde de dog ikke afvige fra Rettens Stier. De bevarede sin Religion ren. Jeg så, at Satan glædede sig over deres Lidelser. Men Gud så ned på sine blodvidner med stort Velbehag. De Kristne, som levede på hin skrækkelige Tid, var dyrebare i hans Øjne, fordi de var villige til at lide for hans Skyld. Enhver lidelse, da måtte udstå, forøgede deres løn i Himlen. ret
(347) Omendskjønt Satan glædede sig over de helliges Lidelser, var han dog ikke tilfreds. Han ønskede fuldt Herredømme over Sind og Hjerte såvel som over Legemet. De Lidelser, de måtte udholde, drog dem blot nærmere Herren, drev dem til at elske hverandre og mere end nogensinde at frygte for at gjøre ham imod. Satan ønskede at få dem til at pådrage sig Guds Mishag; da vilde de tabe i Kraft, Frimodighed og Fasthed. Endskjønt Tusinder blev dræbte, fremstod der dog andre, som indtog deres Pladser. Satan indså, at han mistede sine Undersåtter; thi om end de led Forfølgelse og Død, var de dog forbundne med Jesus Kristus og vilde blive Undersåtter i hans Rige. Han lagde derfor Planer til med større Held at kjæmpe mod Guds Styrelse og omstyrte Menigheden. Han fik de hedenske Afgudsdyrkere til delvis at antage den kristne Tro. De bekjendte sig til at tro på Kristi Korsfæstelse og Opstandelse og forenede sig med Jesu Efterfølgere uden Hjertets Forandring. O hvilken frygtelig Fare Menigheden stod i! Det var en Angstens Tid. Nogle mente, at om de forenede sig med disse Afgudsdyrkere, som delvis havde antaget Kristentroen, så vilde de blive et Middel til virkelig Omvendelse for dem. Satan søgte at fordærve Bibelens Lære. ret
(348) Jeg så, at Kristendommens høje Mål til sidst blev nedsat, og at Hedningerne forende sig med de Kristne. Skjønt disse Afgudsdyrkere foregav at være omvendte, bragte de dog sit Afguderi med sig ind i Menigheden, idet de kun forandrede Gjenstandene for sin Tilbedelse til Billeder af Helgener, ja endog af Kristus og hans Moder Maria. Efterhånden som Kristi efterfølgere gradvis forende sig med dem, blev den kristne Religion fordærvet, og Menigheden tabte sin Renhed og Kraft. Men der var nogle, som ikke vilde forene sig med dem; de holdt sig ubesmittede og tilbad Gud alene. De vilde ikke bøje sig ned for et Billede af nogenting i Himlen oventil eller på Jorden nedentil. ret
(348) Satan frydede sig over så mange Fald; og han bevægede da den faldne Menighed til at bringe dem, der ønskede at bevare den sande Tro, til enten at give efter og tage Del med dem i deres Ceremonier og Billeddyrkelse eller også lide Døden som Straf. Forfølgelsens Flamme blev atter tændt mod den sande Kristi medlidenhed, og Millioner måtte lide Døden uden Skånsel. ret
(349) Det blev fremstillet for mig på følgende Måde: En stor Skare af hedenske Afgudsdyrkere bar et stort Banner, på hvilket der var Billeder af Solen, Månen og Stjerner. Denne Skare syntes at være meget grusom og vred. Derefter blev der vist mig en anden Skare, som bar et rent, hvidt Banner, hvorpå der stod skrevet: "Ren, helliget Herren." Deres Ansigter bar Præg af Standhaftighed og himmelsk Hengivenhed. Jeg så de hedenske Afgudsdyrkere nærme sig dem, og der var et stort Blodbad. De Kristne segnede for dem, og dog trængte de sig nærmere sammen og holdt fastere om Banneret. Efterhånden som mange faldt, samlede andre sig om Banneret og indtog deres Pladse. ret
(349) Jeg så Skaren af Afgudsdyrkere rådslå sammen. Da det ikke lykkes at få de Kristne til at vige, kom de overens om en anden Plan. Jeg så dem skænke sit Banner og derefter nærme sig den standhaftige kristne skare og gjøre dem visse Forslag. I Førstningen mødtes deres Forslag med et bestemt Nej. Derefter så jeg den kristne Skare rådslå sammen indbyrdes. Nogle sagde at de vilde sænke Banneret, gå med på Forslagene og redde Livet, og siden kunde de nok få Kraft til at løfte Banneret op blandt Hedningerne. Imidlertid var der nogle få, som ikke vilde gå med herpå, men som standhaftig valgte Døden, holdende Banneret oppe hellere end at skænke det. Da så jeg mange sænke Banneret og forene sig med Hedningerne; men de standhaftige og trofaste greb det igjen og løftede det i Vejret. Jeg så, at der stadig var nogle, som forlod den Skare, der bar det rene Banner, og forenede sig med Afgudsdyrkerne under det mørke Banner for at forfølge dem, som bar det hvide Banner. Mange blev dræbt, men det hvide Banner blev fremdeles holdt i Vejret og der fremstod andre, som stillede sig under det. ret
(350) Jøderne, som først opvakte Hedningernes Vrede mod Jesus, kunde ikke undgå Straffen. Da Pilatus nølede med at afsige Dom over Jesus, havde de rasende Jøder, forsamlede ved Domhuset, skreget: "Hans Blod komme over os og over vore Børn!" Og Jødefolket har visselig fået føle Opfyldelsen af denne skrækkelige Dom, som de nedkaldte over sig. Både Hendingerne og de såkaldte Kristne var deres Fjender. Disse foregivne Kristne mente i sin Nidkjærhed for Kristus, hvem Jøderne havde korsfæstet, at jo større Lidelser de kunde påføre dem, desto bedre vilde de tækkes Gud. Mange af de vantro Jøder blev derfor dræbte medens andre blev jagede fra Sted til Sted og straffede på alle mulige Måder. ret
(350) Kristi og hans Disciples Blod, hvem de havde dræbt, var over dem, og de blev hjemsøgte af store Straffedomme. Guds Forbandelse hvilede over dem, og de blev til et Ordsprog og en Spot for Hedningerne og de Kristne. Man lastede, skyede og foragtede dem, som om de havde Kains Mærke på sig. Og dog så jeg, at Gud på en mærkværdig Måde havde bevaret dette Folk og spredt dem ud over hele Jorden, for at Menneskene kunde se, at de i særlig Grad var bleven rammede af Guds Straffedomme. Jeg så, at Gud havde forkastet Jøderne som et Folk, men at enkelte Personer iblandt dem endnu vil blive omvendte, så Dækket fjernet fra sine Hjerter og se, at Profetien vedrørende dem er gået i Opfyldelse. De vil modtage Jesus som Verdens Frelser og indse, hvilken stor synd de som et Folk har begået ved at foragte og korsfæste Ham. ret