(381) Jeg blev vist, hvor bittert Guds Folk blev skuffet, fordi de ikke fik se Jesus paa den Tid, de forventede ham. De vidste ikke hvorfor deres Frelser ikke kom; thi de kunde ikke finde noget Bevis paa, at denprofetiske Tid ikke var udløben. Engelen sagde: "Har Guds Ord slaaet fejl? Har Guds undladt at opfylde sine Løfter? Nej, han har opfyhldt alt, hvad han har lovet. Jesus har rejst sig og lukket Døren til det hellige i den himmelske Helligdom og aabnet Døren til det allerhelligste og er indgaaet deri for at rense Helligdommen. Alle, som venter med Taalmodighed vil faa Forstand paa Hemmeligheden. Menneskene har taget fej; men der er ingen Fejltagelse sket fra Guds Side. Alt, hvad Gud havde lovet, blev opfyldt; men Menneskene tog fej, idet de troede, at Jorden var Helligdommen, som skulde renses ved Enden af de Profetiske Tidsperioder. Det er Menneskenes Forventning og ikke Guds Løfte, som har slaaet fejl." ret
(381) Jesus sendte sin Engel for at vende deres Opmærksomhed, som blev skuffede, hen paa det allerhelligste, hvor han var gaaet ind for at rense Helligdommen og gjøre speciel Forligelse for Israel. Jesus fortalte sine Engle, at alle, som fandt ham, skulde faa Forstand paa den Gjerning, han skulde udføre. Jeg saa, at Jesus vilde blive viet til det nye Jerusalem, medens han var i det allerhelligste; og efter at hans Gjerning der var forbi, vilde han komme til Jorden med kongelig Magt og tage de dyrebare Sjæle, som taalmodigt havde ventet paa hans Komme, til sig. ret
(381) Jeg saa, hvad der foregik i Himlen ved Slutningen af de profetiske Tidsperioder i Aaret 1844. Da Jesus havde fuldendt sin Tjeneste i det hellige og lukket Døren til denne Afdeling, faldt et tykt Mørke over dem, der havde hørt og forkastet Budskabet om hans Komme, og de tabte ham af Syne. Derpaa iførte Jesus sig en kostelig Klædning. Forneden paa hans Kjortel var en Bjælde og et Granatæble, en Bjælde og et Granatæble. Et Brystspan, kunstig virket, hang ned fra hans Skuldre. Naar han bevægede sig, glinsede Brystspannet lig Diamanter, og Bogstaver, der saa ud som Navne, var graverede paa det. Paa hans Hoved var noget, der saa ud som en Krone. Efter at være iført denne Klædning blev han omgiven af Engle og i en gloende Vogn ført indenfor det andet Forhæng. ret
(382) Jeg blev opfordret til at lægge Mærke til de to Afdelinger i den himmelske Helligdom. Forhænget eller Døren blev aabnet, og jeg fik Tilladelse til at gaa ind. I den første Afdeling saa jeg Lysestagen med syv Lamper, Bordet med Skuebrødene, Røgelsealteret og Røgelsekarret. Alle Redskaberne i den første Afdeling saa ud, som om de var af rent Guld, og de gjenspejlede Billedet af den, som gik ind i Rummet. Forhænget, som skilte mellem de to Afdelinger, var af forskjellige Farver og Stoffer. Det var omgivet af en skjøn Rand, hvor der var Figurer udarbejdede af Gud, repræsenterede Engle Forhænget blev løftet, og jeg saa ind i den anden Afdeling. Jeg fik se Arken, saa ud til at ære af de fineste Guld. Omkring Arkens Kant var en Krans, smukt tilvirket, saa den repræsenterede Kroner. I Arken laa to Stentavler, der indeholdt de ti Bud. ret
(382) To yndige Keruber, en ved hver Ende af Arken, stod og udbredte Vingerne over den. Den enes Vinger berørte den andens lige over JesuHoved, idet han stod foran Naadestolen. Deres Ansigter vendte mod hinanden, og deres Øjne var vendte nedad mod Arken. De repræsenterede hele Englehæren, som med Interesse betragter Guds Lov. Mellem Keruberne var et Guldrøgelseskar; og idet de helliges Bønner, opsendte i Tro, steg op for Jesus, og han frembar dem for sin Fader, opsteg en Sky af Vellugt, der saa ud som Røg af de skjønneste Farver. Ovenover hvor Jesus stod foran Arken, var en overmaade skinnende Herlighed, som jeg ikke kunde beskue; det havde Udseende af at være Guds Trone. Idet Røgelsen steg op for Faderen, straaledes Jesus af Herligheden fra Tronen, og fra ham kastedes Straalerne ud over dem, hvis Bønner var stegne op lig vellugtende Røgelse. Et herligt Lys omgav Jesus og bestraaledede Naadestolen, og Templet blev opfyldt af Herlighed. Jeg kunde ikke længe udholde at betragte denne usædvanelige Glans. Den kan ikke beskrives med Ord. Jeg blev overvældet og vendte mig bort fra Scenens Vælde og Herlighed. ret
(383) Der blev ogsaa vist mig en Helligdom paa Jorden, som havde to Afdelinger. Den lignede den himmelske, og det blev mig fortalt at den var en afbilding af den himmelske. Redskaberne i den første Afdeling i den jordiske Helligdom var lig Redskaberne i den første Afdeling i den himmelske. Forhænget blev løftet, og jeg saa ind i det allerhelligste. Redskaberne var lig dem, som fandtes i det allerhelligste i den himmelske Helligdom. Præsten forrettede Tjeneste i begge Afdelinger i den jordiske. Han gik daglig ind i den første Afdeling, men i det allerhelligste gik han ind kun én Gang om Aaret for at rense det fra de Synder, som var bleven førte derind. Jeg saa, at Jesus tjente i begge Afdelinger i den himmelske Helligdom. Præsterne gik ind i den jordiske og førte med sig et Dyrs Blod som Offer for Synden. Kristus gik ind i den himmelske Helligdom ved at ofre sit eget Blod. De jordiske Præster afgik ved Døden, og deres Tjeneste kunde derfor ikke vare længe; men Jesus var en Præst evindelig. Ved de ofre der blev ført ind i den jordiske Helligdom, skulde Israels Børn tilegne sig den kommende Frelsers Fortjeneste. Gud har i sin Visdom ladet alle Enkelthederne vedrøre denne Gjerning nedskrive, for at vi ved at se tilbage derpaa maa blive istand til at forstaa den Gjerning, Jesus udfører i den himmelske Helligdom. ret
(384) Da Jesus døde paa Golgatha, raabtre han: "Det er fuldbragt, og Forænget i Templet splittedes i to, fra det øverste til det nederste. Det skulde betegne, at Tjenesten i den jordiske Helligdom nu var tilende, og at Gud ikke mere vilde møde med Præsterne i det jordiske Tempel og godkjende deres Ofre. Jesu Blod var da blevet udøst, hvilket han selv vilde ofre i den himmelske Helligdom. Ligesom Præsten en Gang om Aaret gik ind i det allerhelligste for at rense den jordiske Helligdom, saaledes gik Jesus ved Enden af de 2300 Dage (Dan. 8: 14) ind i det allerhelligste af den himmelske Helligdom for at gjøre en endelig Forligelse for alle, der kan faa Nytte af hans Forsoning, og saaledes rense Helligdommen. ret