(389) Bankeaandernes Forførelse blev fremstillet for mig, og jeg saa, at Satan har Magt til at fremstille for os Skikkelser, der udgiver sig for at være vore Slægtninge og Venner, som er hensovede i Jesus. Det vil komme til at se ud for os, som om disse Venner virkelig var til stede. Vi vil høre de velkjendte Ord, som de, talte, medens de levede, og Stemmen vil være den samme, som da de levede. Alt dette gjøres for at forføre Verden og fastslaa Troen paa denne Vildfarelse ret
(389) Jeg saa, at de hellige maa have et grundigt Kjendskab til den nærværende Sandhed, og det kan de faa alene gjennem den hellige Skrift. De maa have Kundskab om de dødes Tilstand; thi den Tid vil komme, da Djævleaander vil aabenbare sig for dem og udgive sig for at være deres Slægtninge og Venner, og de vil fremholde for dem uskriftsmæssige Lærdomme. De vil gjøre alt, hvad der staar i deres Magt, for at opvække Medfølelse, ja gjøre Mirakler for at bekræfte, hvad de siger. Guds Folk maa være beredte til at møde disse Aander med den bibelske Sandhed, at de døde ved ikke noget, og at de, der fremstiller sig paa den Maade, er Djævelens Aander. ret
(390) Vi maa nøje undersøge Grundvolden for vort Haab; thi vi vil blive nødte til at give en Grund derfor af den hellige Skrift. Denne Vildfarelse vil udbrede sig, vi maa bekjæmpe den Ansigt til Ansigt; og hvis vi ikke er beredte herfor, vil vi blive overvundne. Men dersom vi gjør alt, hvad vi formaar, for at berede os for Striden, som vi snart skal deltage i, saa vil Gud gjøre sin Del, og hans Almagts Arm vil beskytte os. Han vil hellere udsende alle sine Engle i Himlen for at værne om de trofaste end lade Satan forføre og vildlede dem ved Løgnens Magt og underlige Gjerninger. ret
(390) Jeg saa, hvor hurtigt denne Forførelse udbredte sig. Et Jernbanetog blev fremstillet for mig, der gik med Lysets Hurtighed. Engelen bød mig at give nøje Agt paa det. Jeg fastede mine Øjne paa Toget. Det syntes, som om hele Verden var ombord. Da viste han mig Føreren, en smuk, anselig Person, hvem alle Passagerne viste stor Ærbødighed. Jeg var tvivleraadig om spurgte min ledagende Engel, hvem det var. han sagde: Det er Satan. Han er Konduktøren og har iført sig en Lysets Engels Skikkelse. Han har taget verden til Fange. Der er sendt dem kraftige Vildfarelser, saa de tor Løgnen, for at de skal dømmes. Hans Agent, der i Rang staar næst efter ham, er Togføreren, og andre af hans Agenter er beskjæftigede med andre Ting, hvor han behøver dem; og de farer alle med Lynets Fart til Fordærvelse. ret
(390) Jeg spurgte Englen, som ingen var tilbage. Han bad mig se i den modsatte Retning, hvor jeg fik Øje paa en liden Skare, som vandrede paa en snever Sti. Alle syntes at være fuldkommen forenede i Sandheden. Den lille Skare syntes at være udmattet af Sorg og Bekymringer, som om de havde gjennemgaaet haarde Prøver og Kampe. Det saa ud, som om Solen netop kom frem bag en Sky og skinnede paa deres Ansigter, hvilket gav dem et straalende Udseende, som om de omtrent havde vundet Sejren. ret
(391) Jeg saa, at Gud var givet Verden Lejlighed til at opdage Snaren. Om der ikke var noget andet Bevis, saa burde dette ene være nok for en Kristen, at der ikke gjøres Forskjel mellem det gode og det onde. Thomas Paine, hvis Legeme nu er hensmuldret i Støvet, og som vil blive fremholdt i den anden Opstandelse ved Slutningen af de tusinde Aar for at faa sin Straf – den anden Død – fremstilles af Satan som højt ophøjet i Himlen. Satan virkede gjennem ham paa Jorden, saa længe han kunde, og han fortsætter det samme Værk nu ved at foregive, at Thomas Paine indtager en høj og æret Stilling i Himlen. Of som underviste andre paa Jorden, saaledes søger Satan at indbilde Folk, at han ogsaa underviser andre i Himlen. Nogle, som før betragtede hans Liv og Død samt de fordærvelige Lærdomme, han fremholdt, medens han levede, med Gud, lader sig nu undervise af ham – en af de slettelste og mest fordærvede blandt Mennesker, en af dem som foragtede Gud og hans Lov. ret
(391) Løgnens Fader forbliver og forfører Verden ved at undsende sine Engle, der foregiver at tale i Apostlens Navn og modsiger hvad Apostlene, drevne af den Helligaand, skrev, medens de var paa Jorden. Disse løgnagtige Engle legger Apostlerne Ord i Munden, som skal vise, at deres Lære er fordærvet og forfalsket. Og Satan glæder sig over, at han derved opvækker Tvivl hos baade Kristendomsbekjendere og Verdensmennesker med Hensyn til Guds Ord. Den hellige Bog vidner imod ham og staar i Vejen for hans Planer; derfor forsøger han at lede Menneskene til at tvivle paa Bibelens guddommelige Oprindelse og fremstiller den vantro Thomas Paine, som om han straks blev tagen til Himlen, da han døde, og nu er forenet med de hellige Apostler, som han hadede, mens han var levende paa Jorden og at hun u er Verdens Lærer. ret
(392) Satan giver enhver af sine Engle en vid Gjerning at udrette. Han byder dem være liftlige, flue og træske. Han oplærer nogle af dem til at fremstille sig, som om det var Aposterne, sog tale i deres Sted, medens andre skal fremstille sig som vantro og ugudelige Mænd, der døde osm Gudsbespottere, men nu tilsyneladende er meget religiøse. Der gjøres ingen Forskjel paa den fremmeste Apostel og den ugudelige Fritænker. Satan faar dem begge til at lære det samme. han er lige glad, hvem han bruger til Redskab, naar blot hans Hensigt kan opnaaes. Han stod Paine meget nær, medens denne var paa Jorden. Han stod ham bi i hans Værk. Og det er en let Sat for ham at kjende den Persons Ord og Haandskrift, som tjente ham saa trolig og udførte hans Hensigter saa vel. Satan dikterede meget af det, som Paine skrev, og det er let for ham gjennem sine Engle at diktere lignende Sætninger nu og faa det til at se ud, som om de kom fra Thomas Paine. Dette er Satans Mesterværk. Al den Undervisning, som kommer fra disse Aander under Foregivende af, at det er fra Apostlerne, fra hellige eller fra ugudelige Mennesker, som er døde, kommer direkte fra Satan. ret
(392) Den Kjendsgerning, at Satan paastaar, at en, som han holdt saa meget af, og som hadede Gud saa fuldkommen, nu er samman med Aposterne og Englene i Himlen, burde være nok til at drage Sløret bort fra alles Øje og aabenbare Satans mærke og hemmelighedsfulde Anslag for dem. Hans Fremgangsmaade er i Virkeligheden, som om han vilde sige til Verden og til de vantroende: Det er det samme, hvor underlige I er, det samme, enten I tror paa Gud og Bibelen eller ej, lev, som I lyster, Himlen er eders Hjem; thi alle ved, at dersom Thomas Paine er i Himlen, og er saa æret og ophøjet der, da er der ingen Tvivl om at ogsaa de vil komme til Himlen. Dette er saa iøjnefaldende, at alle, som vil, kan se det. Satan udfører nu gjennem Personer som Thomas Paine det Værk, han har søgt at udføre helt siden sit Fald. Ved Løgnens Magt og Tegn og underlige Gjerninger nedriver han Grundvolden for den Kristnes Haab og udslukker det Lys, der skulde oplyse den snevre Sti til himlen: Han indbilder Verden at Bibelen slet ikke er inspireret, at de ikke er bedre end en Æventyrbog, medens han fremholder noget andet, som skal tage dens Plads, de saakaldte Aaabenbaringer fra Aandeverden. ret
(393) Her er en Virkemaader, hvorover han har fuld Kontrol, og han kan faa Verden til at tro, hvad han vil. Den Bog, der skal dømme baade ham og hans Efterfølgere, søger han at skjuile. Verdens Frelser sætter han lige med andre Mennesker. Og ligesom de romerske Vagtmænd, der vogede Jesu Grav, udbredte de falske Rygter, som Ypperstepræsterne og de Ældste lagde i deres Mund, saaledes vil disse forføriske Aanders Efterfølgere søge at give det udseende af, at der intet forunderligt eller overnaturligt skete i Forbindelse med Jesu Fødsel, Død og Opstandelse. Efter at de har stillet Jesus i Baggrunden, henleder de Menneskenes Opmærksomhed paa sig selv, paa sine Tegn og Undergjerninger, som de paastaar langt overgaar Kristi Gjerninger. Saaledes bliver Verden fanget i Snaren, dysset i Sikkerhedens Søvn og vil ikke erfare, at de er forførte, førend de syv sidste Plager udgydes. Satan fryder sig over, at hans Plan lykkes saa vel, og at hele Verden indvikles i Snaren. ret