(400) Jeg saa, at Kirkesamfundene er bleven mere og mere fordærvede, siden den anden Engel forkyndte, at de var faldne. De har Ord for at være Kristi Efterfølgere, men dog er det umuligt at skjelne dem fra Verden. Prædikanterne vælger vel signe Tekster fra Guds Ord, men prædiker kun, hvad der behager. Herimod har det kjødelige Hjerte intet at indvende. Det er kun Sandhedens Aand og Kraft og Kristi Frelse, der vækker Had hos det kjødelige Hjerte. Der er intet i den populære Prædikants Væsen eller Ord som vækker Vrede, faar Synderen til at bæve eller gjør den tilstundende Doms frygtelige Virkelighed anvendelig paa Hjerte og Samvittighed. Ugudelige Mennesker synes i Almindelighed godt om Fromheds Skin uden sand Gudsfrygt, og de vil hjælpe og støtte en saadan Religion. ret
(401) Erngelen sagde: "Intet andet end Retfærighedens fulde Rustning kan sætte Mennesket istand til at overvinde Mørkets Magter og få Sejr over dem. Satan har taget Kirkesamfundene helt i sin Besiddelse. Man omtaler og fremholder Mennesers Ord og Handlinger i Stedet for Guds Ords ligefremme, gribende Sandheder. Verdens Sindelig og Venskab er Fjendskab mod Gud Naar den af Jesus aabenbarede Sandhed i Enfoldighed og med Styrke anvendes mod Verdensaanden, opvækkes der straks Forfølgelse.- Mange, som bekjender sig til at være Kristne, har aldrig kjendt Gud. De er Satans trofaste Tjenere, uagtet de har antaget et andet Navn." ret
(401) Jeg saa, at Menighederne er bleven et Tilhold for alle urene og afskyede Fugle, siden Jesus forlod det hellige i den himmelske Helligdom og traadte indenfor det andet Forhæng. Jeg saa stor Ondskab og Ugudelighed inden for Kirkesamfundene; men alligevel bekjender Medlemmerne sig til at være Kristne. Deres Bekjendelse, deres Bønner og Formaninger er en Vederstyggelighed for Gud. Engelen sagde: "Herren vil ikke være tilstede i deres Forsamlinger. De drives af Egennytte og øver Svig og Bedrageri, uden at Samvittigheden bebrejder dem derfor. Og alle disse onde Træk dækker de med Religionen som en Kaabe." Herren viste mig den Forfængelighed, som raader blandt Navnkristne; de tænker kun paa sig selv, pynter sit stakkels forkrænkelige Legeme og betragter sig med Tilfredshed og Behag. Jesus og Englene ser vredt paa dem. Englen sagde:_ "Deres Synder og Forfængelighed har naaet til Himlen. De saar sin beskikkede Del. Retfærdighed og Dom har længe slumret, men vil snart kræve sin Ret. Hævnen hører mig til, jeg skal betale, siger Herren." Den tredje Engels frygtelige Trusler vil snart blive til Virkelighed, og alle de ugudelige skal drikke Guds Vredes Vin. En utallig Hær af onde Engle findes spredt over hele Landet og trænger sig ind i Kirkerne. Disse Satans Redskaber fryder sig over Tilstanden i de religiøse Samfund; thi Religionens Kaabe skjuler stor Synd og Ondskab. ret
(402) Hele Himlen ser med Fortørnelse paa, at Menneskene undertrykker sine Medmennesker, Guds Skabninger, saa de kommer saa lavt, at de stilles lige med de umælende Dyr. *) Hermed hentydes til det nu afskaffede Negerslaveri i Amerika, men som stod i fuldt Flor, da dette blev skrevet (1858) Saakaldte Efterfølgere af den kjære Frelser, der altid viste Medynk med Menneskenes Elendighed, tager Del i denne store bedrøvelige Synd og handler med Slaver og Menneskesjæle. Menneskelige Væsener slæbes fra Sted til Sted og kjøbes og sælges. Englene har algt Mærke til det og skrevet det i Bogen. Den fromme Slaves og Slavindes Taarer, Fædres, Mødres og Børns, Brødres og Søstres Graad, er gjemt i Himlen. Herren vil holde sin Vrede tilbage en kort Tid endnu. Hans Vrede er optændt mod denne Nation og især mod de Kirkesamfund, der har givet sit Samtykke til denne frygtelige handel og selv har deltaget i den. Men mange saakaldte Efterfølgere af den sagtmodige og ydmyge Jesus betragter denne Ureetfærdighed, denne Undertrykkelse, disse Lidelser, med ufølsom Ligegyldighed. Og mange af dem kan selv rolig paaføre sine Medmennesker al denne ubeskrivelige Angst og dog driste sig til at tilbede Gud. Det er kun et højtideligt Narreværk; Satan jubler derover og bebrejder Jesus og hans Engle for slig Uoverensstemmelse, idet han siger med djævelsk Glæde: Saadanne er Kristi Efterfølgere! ret
(403) Naar disse saakaldte Kristne læser om Martyrernes Lidelser, bevæges de til Taarer. De undrer sig over, at Menneskene nogensinde kunde blive saa forhærdede, at de kunde øve slig Grusomhed mod sine Medmennesker. Og dog er de, der tænker og taler saaledes, samtidig beskjæftigede med at holde Mennesker i Slaveri. Og ikke nok hermed, men de skiller Slægtningen og Søskende fra hverandre og øver et grusomt Tryk over sine Medmennesker. De kan paaføre dem de mest umenneskelige Pinsler med ligesaa stor Grusomhed, som Papisterne og Hedningerne udviste mod Kristi Efterfølgere. Engelen sagde: "Det skal gaa Hedningerne og Papisterne taaleligere paa den Dag, da Herren udøser sine Straffedomme, end slige Mænd." De undertryktes Raab har naaet til Himlen, og Englene forbauses ved de utallige, grusomme Lidelser, som Mennesker, skabte i Guds Billede, paafører sine Medmennesker. Engelen sagde: "Undertrykkernes Navne er skrevne med Blod, overstregne med smertelige, brændende Taarer. Guds Vrede ophører ikke, førend dette Oplysningens Land har drukket hans grumme Vredes Bæger til sidste Draabe,f røend han har gjengjældt Babylon dobbelt. Betal hende, som hun har betalt eder og gjengjæld hende dobbelt efter hendes Gjerninger; Skjænk hende dobbelt i den Kalk, som hun har skjænket med!" ret
(403) Jeg saa, at Slaveejren maa gjøre Regnskab for Slavens Sjæl, hvem han har holdt i Uvidenhed; og Slavens Synder vil blive hjemsøgte paa Ejeren. Gud kan ikke frelse Slaven, som er holdt i Uvidenhed og Fornedrelse, intet kjender til Gud eller Bibelen, intet frygter undtagen sin Mesters Søbe og indtager en lavere Stilling end Dyrene. Men han gjør det bedste for ham, som en barmhjertig Gud kan gjøre, han tillader ham at blive, som opm han ikke havde være til; medens Ejeren maa lide Guds Vredes syv sidste Plager og komme op i den anden Opstandelse og lidende forfærdelige anden Død. Da vil den Allerhøjestes Retfærdighed ske Fyldest. ret