(415) Da saa jeg et meget stor Antal Engle komme ud af Staden med herlige Kroner – en Krone for hver hellig med hans Navn skrevet derpaa. Englene overleverede Kronerne til Jesus, efterhvert som han begjørede dem, og med sin egen Haand satte den elskelige Jesus Kronerne paa de helliges Hoveder. I lige Maade kom Englene med Harper, og Jesus overgav dem til de hellige. De befalende Engle anslog Tonen først, og derpaa opleftede enhver sin Røst i glad og frydefuld Lov og Pris, og enhver Haand slog behændigt paa Harpens Strenge og frembragte en yndig, melodisk og dejlig Musik. Da saa jeg Jesus føre de frelste til Stadens Port. Han tog fat i Porten og svingede den tilbage på dens glinsende Hængsler og bød de retfærdige Folk, som havde bevaret Troskab, at gaa ind. Indei Staden fandtes der alt, som kunde behage øjnene. De skuede en overfættes Herlighed overalt. Da saa Jesus hen paa sine forløste hellige; deres Ansigter straalede af Herlighed; og idet han fæstede sine kjærlige Øjne paa dem, sagde han med sin dejlige klangfulde Stemme: Jeg ser det, som min Sjæl har arbejdet for, og er bleven mættet. Denne overvættes Herlighed tilhører eder, og I kan nyde den i al Evighed. Eders Sorger er forbi. Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere. Jeg saa den frelste Herskare knæle og kaste sine Kroner for Jesu Fødder, og da han derpaa tog dem ved Haanden og løftede dem op, slog de paa sine gyldne Harper og fyldte hele Himlen med sin yndige Musik og sine Sange til Lammets Ære. ret
(416) Da saa jeg Jesus ledsage sit Folk til Livets Træ, og atter hørte vi hans klangfulde Stemmem yndigere end nogen Musik, som forkrænkelige Mennesker nogensinde har hørt, idet han sagde: "Gladene af dette Træ skal tjene til Folkets Lægesom: enhver kan spise deraf." Paa Livets Træ vokste den dejligste Frugt, som de hellige frit kunde nyde af. I Staden var en overmaade herlig Trone, hvorpaa Livets Flods Vand udvældede, skinnende som Krystal. Paa begge Sider af Floden stod Livets Træ, og paa Flodens Bredder stod andre herlige Træer, der bar spiselig Frugt. ret
(416) Jeg fattes Ord til at beskrive Himlens Herlighed. Naar jeg tænker paa det dejlige Syn, staar jeg aldeles forbauset. Aldeles henrykket af den store Pagt og ubeskrivelige Herlighed lægger jeg Pennen ned og udbryder: O, hvilken Kjærlighed! Hvilken mærkværdig Kjærlighed! Det mest ophøjede Sprog formaar ikke at skildre Himlens Herlighed eller Frelserens uudsigelige Kjærlighed. ret