(418) Da forlod Jesus Staden tilligemed hele Engleskaren og alle de forløste hellige. Englen omringede sin Anfører og ledsagede ham paa hans Vej, og de forløste hellige fulgte efter. Da fremkaldte Jesus i al sin frygtelige Majestæt de henslumrede ugudelige; og de opstod med de samme svage, frygtelige Legemer, som da de for ned i Graven. Hvilket Skue! I den første Opstandelse kom alle frem i uforkrænkelig Ynde og Skjønhed; Men i den anden er Forbandelsens Tegn synlige paa enhver. Jordens Konger og de store Mænd og de usle og lave, de lærde og ulærde, kommer frem tilsammen. Alle beskuer Menneskenes Søn; og de selvsamme Mænd, som foragtede og forhaanede ham, som satte Tornekronen paa hans hellige Hoved og slog ham med Røret, ser ham nu i al hans kongelige Majestæt. De, der spyttede paa ham i Prøvens Stund, vender sig nu bort fra hans gjennemtrængende Blik og fra hans Aasyns Herlighed. De, som drev Naglerne gjennem hans Hænder og Fødder, ser nu paa Mærkerne efter hans Korsfæstelse. De, som stak Spydet i hans Side, skuer nu Mærkerne efter deres Grusomhed paa hans Legeme. Og de ved, at han er den selvsamme, som de korsfæstede og forhaanede, medens hans vaandede sig i sin Dødsangst. Og da opstiger der et langt Angstens Skrig, idet de søger at skjule sig for ham, der er Kongers Konge og Herrers Herre. ret
(419) Alle søger at skjule sig blandt Klipperne for hans frygtelige Herlighed, hvem de engang forhaanede. Og idet hans Majestæt og overvættes Herlighed overvælder og smerter dem, opløfter de enstemmig Røsten og udraaber med stor Tydelighed: "Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!" ret
(419) Da begiver Jesus, de hellige Engle samt alle de hellige sig atter til Staden, og de fordømte ugudeliges bitre Jammer og Graad fylder Luften. Da saa jeg, at Satan atter begyndte sin Gjerning. Han gik omkring blandt sine Undersaatter og styrkede de svage og fortalte dem, at han og hans Engle var mægtige. Han viste hen til de utallige Millioner, som var opstandne. Der var mægtige Krigere og Konger, som var øvede i Krigskunst, og som havde overvundet Riger. Og der var stærke Kæmper og vældige Mænd, som aldrig havde tabt et eneste Slag. Der var den stolte, herskesyge Napoleon, hvis Felttog havde sat Skræk i manges Hjerter. Der stod store og ærværdigt udseende Mænd, som var faldne i Stridens Hvede, tørstende efter Sejr. Naar de opstaar af Graven, fortsætter de at tænke i samme Retning, som da de lukkede Øjnene i Døden. Satan raadfører sig med sine Engle og derefter med disse Konger og Erobrere og vældrige Mænd. Saa ser han hen over den uhyre Skare og fortæller dem, at Satans Beboere er faa i Antal og svage, og at de godt kan gaa op og indtage den, udstøde dens Indbyggere og tage dens Rigdom og Herlighed i Besiddelse for sig selv. ret
(419) Det lykkes Satan at forføre dem, og de begynder straks at gjøre sig færdige til Kristus. Der er mange øvede Mænd i denne uhyre Hær, og de forarbejder alle Slags Krigsredskaber. Derefter bevæger Skaren sig fremad med Satan som Anfører. Konger og Krigere følger lige efter Satan, og Skaren følger efter i Kompagnier. Hvert Kompagni har sin Anfører, og der iagttages Orden, idet de marcherer over Jordens ujævne overflade til den hellige Stad. Jesus lukker Stadens Porte, og den uhyre Armé omringer den og stiller sig i Krigsorden, forventende en haard Kamp. Jesus og Englene og alle de hellige med skinnende Kroner paa sine Hoveder stiger op paa Toppen til Stadens Mur. Jesus taler i Majestæt, sigende: "Betragt de retfærdiges Belønning, I syndere! Den uhyre Skare ser det herlige Selskab paa Stadens Mur. Og idet de ser de glinsende Kroner og Ansigterne straale af Herlighed, der gjenspejler Jesu Billede, og betragter hans overvættes Herlighed og Majestæt, den Kongernes Konge og Herrernes Herre, så svigter deres Mod dem. En Fornemmelse af den Skat og den Herlighed, de har mistet, kommer over dem, og de føler, at Syndens Sold er Døden. De ser den hellige, lykkelig Skare, som de har foragtet, iklædt Herlighed, Ære, uforkrænkelighed og evigt Liv, medens de befinder sig udenfor Staden med alt, hvad der er usselt og foragteligt. ret