(79) Efter at vi havde beskuet Templets Herlighed, gik vi ud, og Jesus forlod os og gik til staden. Snart hørte vil atter hans elskelige stemme sige: "Kom, mit folk, I, som er komne ud af stor trængsel, har gjort min vilje og lidt for mig; kom til gæstebudet; jeg vil binde op om mig og tjene jer." Vi råbte Halleluja og gik ind i staden. Her så jeg et bord af ret sølv; det var mange mil langt, og dog kunne det ses i hile sin længde. jeg så frugten af livets træ, Mannaen, Mandler, Figener, Granatæbler, Druer og mange andre slags frugter. Jeg bad Jesus om at lade mig smage på frugten. Men han sagde; "Ikke nu; de, som æder af dette lands frugt, går aldrig mere tilbage til Jorden. Men dersom du forbliver tro, skal du om en lidet både få spise af frugten af livets træ og drikke af vandet fra kilden." Han sagde videre:" Du må gå tilbage til jorden igen og fortælle andre, hvad jeg har vist dig." Så tog en Engel mig og bar mig mildt ned til denne mørke jord. Undertiden syntes jeg ikke, jeg kan blive her lægere: thi alle ting kpå jorden ser så triste og mørke ud. Jeg føler mig meget ensom her; thi jeg har set et bedre land. Gid jeg havde vinger som en Due, da ville jeg flyve bort og bo i ro. ret
(78) På vor vandring traf vi en anden Skare, som også beskuede stedets herlighed og pragt. Jeg mærkede, at deres klæder var hvide katede med rødt, og deres Kroner var funklende. Da vi hilste på dem spurgte jeg Jesus, hvem de var. Han sagde, at det var martyrer, som havde skare små; og små; også de de havde en rød kant på deres klæder. Sions Bjerg var lige foran os. På bjerget var der et herligt tempel og i omegnen syv andre bjerge, bevoksede med roser og liljer. Og jeg så de små klatre eller, om de ønskede, bruge sine små vinger og efter behag flyve op til bjergenes toppe og plukke de evige, uvisnelige blomster. Omkring templet var stedet prydet med alle slags træer: Buksbomtræet, Furutræet, Oljetræet, Myrtetræet, Granatæbletræet samt Figentræet bugnende under sin vægt af modne Figen; dette gjorde stedet over al nåde herligt. Og da vi stod i begreb med at gå ind i Timplet, hævede Jesus sin blide røst og sagde: Kin de 144,000 kan gå ind heer; og vi råbte: Halleluja! ret
(77) Med Jesus foran os steg vi alle ned fra Staden til denne Jord og stod på et stort og mægtigt Bjerg, som ikke kunne holde stand uder Jesus, men revnede, så der blev en stor dal. Vi skuede opad og så den store Stad med sine tolv Grundvolde og tolv Porte, tre på hver side, og en Engel ved hver Port. Så råbte vi: "Stade, den store Stad, kommer; den stiger ned af Himlen fra Gud!" Og den kom og fæstede sig på det sted, hvor vi stod. Så begyndte vi at se på de herlige ting udenfor Staden. Der så jeg prægtige huse, som havde udseende af sølv. De hvilede på jire piller, indsatte med perler, og hvert hus havde en gylden hylde. Her skulle de hellige bo. Jeg så mange af de hellige gå ind i husene, tage sine skinnende Kroner af og lægge dem på hylden og derpå gå ud på marken for at arbejde - ikke således som vi gør; nej, nej! Et herligt lys hvilede som en strålekrans om deres hoveder, og de blev stadig ved at prise Gud. ret
(78) Templet havde fire støtter, der var af gennemsigtigt Guld, besat med yndige perler. Det er umuligt for mig at beskrive de underfulde ting, jeg så der. O, kunde jeg blot tale i Kanåns sprog, så skkulle jeg fortælle lidt om den bedre berdens herlighed. Jeg så der stentavler, hvorpå navnene på de 144,000 var indridsede med Guldbogstaver. ret
(79) Br. Hyde, som var nærværende, medens jeg havde dette syn, forfattede nogle mers desangående, der siden har stået at læse i mange religiøse blade og er optagne i adskillige salmebøger. De, som har trygt, læst og sunget dem har ikke den mindste anelse om, at de er grundede på et syn, som en pige havde, der blev forhånet for sit enfoldige vidnesbyrds skyld. (Følgende er et sorsøg på at gengive samme i det dansk norske sprog:) ret
(77) Jeg så en anden mark fuld af alle slags blomster; og idet jeg plukkede dem, råbte jeg: De skal aldrig visne! Dernæst så jeg en Ager med højt græs, herligt at se til; det var lysegrønt, ligesom genspejlende en sølv og guldfarve, medens det vajede flot frem og tilbragte til Kong Jesu ære. Så gik vi hen til en mark, hvor der fandtes alle slags dyr - Løven, Lammet, Leoparden og Ulven - og de levede alle fredelig og rolig sammen. Vi gik midt iblandt dem, og de fulgte rolig efter os. Derpå gik vi ind i en skov - ikke lig de mørke skove, vi har her; nej, nej! den var llys og herlig overalt; grenene på træerne svajede frem og tilbage, og vi råbte: "Vi skal bo tryggelig i Ørkenen og sove i skovene." Vi gik igennem skovene; thi vi var på vejen til Sions Bjerg. ret
(79) Vi har hørt fra det lyse, gode land, Vi har hørt, og vort hjerte er glad: Thi vi var så ensom på verdens strand, Ja, enlig og mødig og træt. Man siger os, hver sig en bolig har der, Ej mere er hjemløs, forladt; Og vi ved, vi det gode land snart ser, Hmor livets flod rinder så klart. Man siger os, Markerne står i grønt, Og at Sarons roser der gror. Der er yndige fugle i skovens ly, De synger så herligt og sødt; Deres triller udvælder evig ny, Samstemmer med Engels musik. De hellige sejerspalmer har Og kjortler og Kroner af lys; Og stadens tolv Perleporte var Der sunkler og glimrer så klart. Vi har hørt om Englens skare stor, Om de helliges harper af Guld, Om livets træ på den nye jord Og livets træ på den nye jord Og bladenes lægende kraft. Ja, dette lands Konge sager er, Han er stadens lys og dens fryd; Hans ynde vi alle skal skue der Og nyde hans venlige smil. Om en liden stund vi samles der, Med de rene og salige bo; Vor Frelser da kroner den frelste hær Og skænker den evige ro. ret