Budskaber til menigheden kapitel 12fra side71.     Fra side 56 i den engelske udgave.

ren side - tilbage

Vor pligt med henblik på trængselstiden

(71)   Herren har gentagne gange vist mig, at det er i strid med bibelen at træffe forberedelse for vore timelige behov i trængselstiden. Jeg så, at hvis de hellige havde madvarer oplagrede hos sig eller ude på marken i trængselstiden, når der er sværd, hunger og pest i landet, ville det blive dem frataget med voldshånd, og fremmede ville høste deres marker. Da vil det netop være tiden for os til at stole helt på Gud, og han vil opholde os. Jeg så, at vort brød og vand vil være os sikret på den tid, og at vi ikke skal mangle eller lide hunger, for Gud kan dække bord for os i ørkenen. Blev det nødvendigt, ville han sende ravne til at bespise os, ligesom han bespiste Elias, eller lade manna regne ned fra himlen, ligesom han gjorde for israelitterne. ret

(71)   Huse og landejendomme vil være uden betydning for de hellige i trængselstiden, for de vil da måtte flygte for de rasende pøbelhobe, og på den tid kan de ikke afhænde deres ejendomme for at fremme sandhedens sag. Jeg så, at det er Guds vilje, at de hellige skulle løsrive sig fra enhver hindring, før trængselstiden kommer, og gøre en pagt med Gud ved offer. Dersom de har lagt deres ejendom på alteret og alvorligt søger Gud angående deres pligt, vil han undervise dem om, når de skal afhænde disse ting. De vil da stå frit i trængselstiden og ikke have nogen byrde, der trykker dem ned. ret

(72)   Jeg så, at dersom nogen holdt fast ved sin ejendom og ikke søgte Gud angående sin pligt, ville Herren ikke åbenbare pligten for ham. Sådanne ville få Lov til at beholde deres ejendom, og i trængselstiden ville den hæve sig op foran dem som et mægtigt bjerg for at knuse dem, og de ville forgæves søge at afhænde den. Jeg hørte dem klagende sige: "Sagen vansmægtede, Guds folk hungrede efter sandheden, og vi gjorde ingen anstrengelse for at afhjælpe trangen; og nu er vor ejendom værdiløs. Gid vi dog havde givet slip på den og samlet os en skat i himlen! " Jeg så at et offer ikke forøgedes, men det formindskedes og blev fortæret. Jeg så endvidere, at Gud ikke havde krævet, at alle iblandt hans folk skulle afhænde deres ejendom samtidigt; men dersom de ønskede at blive undervist, ville han, når der var trang, lære dem, når de skulle sælge, og hvor meget de skulle sælge. Tidligere er nogle blevet opfordret til at afhænde deres ejendom for at støtte adventsagen, medens andre har fået lov til at beholde deres til en tid, da der blev trang til midler. Det bliver da deres pligt at sælge, efter som sagen behøver det. ret

(72)   Jeg så, at budskabet: "Sælg, hvad I har, og giv almisse," ikke er blevet fremholdt i dets klare lys af enkelte, og hensigten med vor Frelsers ord er ikke blevet fremlagt tydeligt. Hensigten med at sælge er ikke, at man skal give til dem, der kan arbejde og underholde sig selv, men at udbrede sandheden. Det er synd at underholde arbejdsdygtige personer og støtte dem i dovenskab. Nogle har været ivrige efter at overvære alle møder, ikke for at herliggøre Gud, men for "brødets og fiskenes skyld". Sådanne burde langt hellere have holdt sig hjemme og arbejdet med deres hænder for at "gøre det gode" og sørge for deres familier og for at have noget at yde til støtte for sandhedens dyrebare sag. Nu er tiden til at samle skatte i himlen og til at beskikke vore hjerter og berede os for trængselstiden. Kun de, der har rene hænder og rene hjerter, vil bestå i den prøvende tid. Nu er tiden, da Guds lov bør være i vort sind, på vore pander og skrives i vore hjerter. ret

(73)   Herren har vist mig faren ved at lade sindet være fyldt med verdslige tanker og bekymringer. Jeg så, at nogles sind ledes bort fra den nærværende sandhed og fra kærlighed til den hellige bibel ved læsning af andre spændende bøger; andre er fulde af bekymring og omsorg for, hvad de skal spise, drikke og klæde sig med. Nogle ser alt for langt ind i fremtiden efter Herrens komme. Der er hengået nogle år længere, end de havde ventet, og derfor mener de, at det endnu kan vare nogle år, og på denne måde ledes deres tanker bort fra den nærværende sandhed og til verden. I disse ting så jeg en stor fare; for dersom sindet er optaget med andre ting, holdes den nærværende sandhed udenfor, og der bliver ingen plads i vore pander til den levende Guds segl. Jeg så, at den tid, Jesus skal opholde sig i det allerhelligste, næsten var udrundet, og at tiden herefter kun kan være meget kort. De ledige stunder, vi måtte have, bør vi tilbringe med at granske bibelen, der skal dømme os på den yderste dag. ret

(74)   Mine kære brødre og søstre, lad Guds bud og Jesu Kristi vidnesbyrd stadig være i jeres sind og lad dem fortrænge verdslige tanker og bekymringer. Lad dem være jeres betragtning, når I lægger jer, og når I står op. Bed og arbejd udelukkende med henblik på Menneskesønnens komme. Beseglingstiden er meget kort og vil snart være til ende. Nu, medens de fire engle holder de fire vinde, er tiden for os til at befæste vort kald og vor udvælgelse. ret

næste kapitel