Budskaber til menigheden kapitel 50. Fra side 252.     Fra side 210 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Det store frafald

(252)  Jeg blev ført fremad til den tid, da hedenske afgudsdyrkere grusomt forfulgte de kristne og slog dem ihjel. Blodet flød i strømme. De ædle, de lærde og de jævne blandt folket blev alle dræbt uden barmhjertighed. Rige familier blev fattige, fordi de ikke ville give afkald på deres tro. Trods den forfølgelse og lidelse, disse kristne måtte tåle, ville de ikke sænke banneret. De bevarede deres gudsdyrkelse ren. Jeg så, at Satan frydede sig og jublede over deres lidelser. Men Gud så med stort velbehag på sine trofaste martyrer. Hans kærlighed til de kristne, der levede i hine forfærdelige tider, var meget stor, fordi de var villige til at lide for hans skyld. Enhver lidelse, som de udholdt, forøgede deres løn i himlen.ret

(252)  Skønt Satan glædede sig over de helliges lidelser, var han dog ikke tilfreds. Han ønskede at herske over sindet såvel som over legemet. De lidelser, som de udholdt, drev dem kun nærmere til Herren, bragte dem til at elske hverandre og ledte dem til mere end nogen sinde at frygte for at fortørne ham. Satan ønskede at lede dem til at mishage Gud; thi derved ville de miste deres kraft, sjælsstyrke og standhaftighed. Skønt tusinder blev dræbt, opstod der andre i deres sted. Satan så, at han mistede sine undersåtter; for selv om de led forfølgelse og død, var de dog sikret for Jesus Kristus som undersåtter i hans rige. Satan lagde derfor sine planer for at føre en mere virkningsfuld kamp mod Guds herredømme og for at omstyrte menigheden. Han ledte de hedenske afgudsdyrkere til at antage en del af den kristne tro. De bekendte sig til at tro på Kristi korsfæstelse og opstandelse og ville forene sig med Jesu efterfølgere uden en hjerteforandring. O hvilken frygtelig fare for menigheden! Det var en tid med åndelige kvaler. Nogle mente, at dersom de steg ned og forenede sig med disse afgudsdyrkere, der havde antaget en del af den kristne tro, ville det blive et middel til deres fulde omvendelse. Satan søgte at fordærve bibelens lære.ret

(253)  Jeg så, at kristendommens fane til sidst blev sænket, og hedningerne sluttede sig sammen med de kristne. Disse afgudsdyrkere gjorde krav på at være omvendte, men førte deres afguderi med ind i menigheden, idet de kun ombyttede genstandene for deres tilbedelse med billeder af helgener, ja endog af Kristus og af hans moder Maria. Efter som Kristi efterfølgere gradvis forenede sig med dem, blev den kristne religion fordærvet, og menigheden mistede sin renhed og kraft. Nogle nægtede at forene sig med dem; de bevarede deres renhed og tilbad Gud alene. De ville ikke bøje sig for et billede af noget som helst i himlen deroppe eller på jorden hernede.ret

(253)  Satan frydede sig over, at så mange faldt, og derpå ophidsede han den faldne menighed til at tvinge dem, der ville bevare deres kristendom ren, til enten at antage deres ceremonier og billeddyrkelse eller også blive slået ihjel. Forfølgelsens ild blev atter tændt mod Kristi sande menighed, og millioner blev uden barmhjertighed dræbt.ret

(254)  Det blev fremstillet for mig på følgende måde: En stor skare hedenske afgudsdyrkere bar en sort fane med billeder af solen, månen og stjernerne. Denne skare syntes at være meget vild og forbitret. Jeg fik derpå en anden skare at se, der bar en ren, hvid fane med indskriften: "Renhed og hellighed for Herren." Deres ansigtstræk var præget af fasthed og himmelsk hengivelse. Jeg så, at de hedenske afgudsdyrkere nærmede sig dem, og et stort myrderi fandt sted. De kristne smeltede bort foran dem; men den kristne skare trængte sig tættere sammen og holdt endnu fastere ved fanen. Efter som mange faldt, fylkede andre sig omkring fanen og indtog deres pladser.ret

(254)  Jeg så den afgudsdyrkende skare rådslå sammen. Da det ikke lykkedes dem at bringe de kristne til at vige, enedes de om en anden plan. Jeg så, at de sænkede deres fane, hvorpå de nærmede sig den standhaftige gruppe af kristne og stillede dem tilbud. I begyndelsen blev disse tilbud fuldstændig afvist. Derefter så jeg den kristne skare rådslå sammen. Nogle sagde, at de ville sænke fanen, gå med på tilbudene og redde deres liv, og at de til sidst ville kunne opnå styrke til at løfte deres fane iblandt hedningerne. Der var imidlertid nogle få, som ikke ville give efter for denne plan, men standhaftigt foretrak at dø, medens de holdt fanen oppe" frenfor at sænke den. Dernæst så jeg mange sænke fanen og forene sig med hedningeme, men de standhaftige og urokkelige greb den på ny og bar den højt. Jeg så, at der stadig var nogle, der forlod den skare, som bar den rene fane, og forenede sig med afgudsdyrkeme under den sorte fane for at forfølge dem, der bar den hvide. Mange blev ihjelslået, men den hvide fane blev båret højt oppe, og der fremstod troende, der samlede sig omkring den.ret

(255)  Jøderne, der først vækkede hedningernes had mod Jesus, skulle ikke undgå straf. Da Pilatus i domhuset betænkte sig på at dømme Jesus, råbte de forbitrede jøder: "Hans blod komme over os og over vore børn!" Opfyldelsen af denne frygtelige forbandelse, som de nedkaldte over deres hoveder, har jødefolket fået at føle. Både hedninger og de, der kaldes kristne, har været deres fjender. I deres nidkærhed for Kristus, hvem jøderne korsfæstede, mente disse bekendende kristne, at jo mere lidelse de kunne påføre dem, desto mere ville det behage Gud. Mange af de vantro jøder blev derfor dræbt, medens andre jagedes omkring fra sted til sted og blev straffede på næsten enhver mulig måde.ret

(255)  Kristi og disciplenes blod, hvem de havde ihjelslået, kom over dem, og de blev hjemsøgt af frygtelige straffedomme. Guds forbandelse fulgte dem, og de blev til et ordsprog og en spot både for hedninger og såkaldte kristne. De blev nedværdiget, skyet og afskyet, som om Kains mærket sad på dem. Men jeg så, at Gud på en vidunderlig måde havde bevaret dette folk og spredt dem ud over jorden, for at de kunne blive betragtet som særlig hjemsøgt af Guds forbandelse. Jeg så, at Gud havde forladt jøderne som en nation, men at nogle iblandt dem dog vil omvende sig og kunne rive dækket bort fra deres hjerter og indse, at profetien angående dem er blevet opfyldt. De vil modtage Jesus som verdens frelser og se den store synd, deres nation begik, da de forkastede og korsfæstede ham.ret

næste kapitel