Budskaber til menigheden kapitel 63. Fra side 316.     Fra side 262 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Spiritismen

(316)  Forførelsen ved bankeånder blev fremstillet for mig, og jeg så, at Satan har magt til at vise os skikkelser, der udgiver sig for at være vore slægtninge eller venner, som er hensovet i Jesus. Det vil se ud, som om disse venner virkelig er til stede; de ord, som de udtalte, medens de var her, og som vi kendte til, vil blive udtalt, og den samme stemme, som de havde, medens de levede, vil lyde for vore øren. Hensigten med alt dette er at bedrage verden og forlede den til at tro på denne vildfarelse.ret

(316)  Jeg så, at de hellige må have en grundig forståelse af den nærværende sandhed, som de vil måtte forsvare med den hellige skrift. De må have forståelse af de dødes tilstand, for djævleånder vil komme til at vise sig for dem og udgive sig for at være afholdte slægtninge eller venner, som vil fremholde ubibelske lærdomme for dem. De vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at vække sympati, og de vil gøre undergerninger for deres øjne for at stadfæste deres påstande. Guds folk må være forberedt på at stå disse ånder imod med den bibelske sandhed, at de døde ved ikke noget, og at de, som viser sig for dem, er djævleånder.ret

(317)  Vi må nøje ransage grundvolden for vort håb, thi vi vil komme til at aflægge regnskab derfor fra den hellige skrift. Dette bedrag vil sprede sig, og vi vil komme til at kæmpe mod det ansigt til ansigt; og dersom vi ikke er forberedt til det, vil vi blive besnæret og overvundet. Gør vi derimod, hvad vi kan fra vor side for at være beredt til den strid, som vi står lige over for, vil Gud udføre sin del, og hans almægtige arm vil beskytte os. Før ville han sende hver eneste engel fra herlighedens rige til at danne et hegn omkring trofaste sjæle, end han ville lade disse blive forført og ledet bort ved Satans løgnagtige undere.ret

(317)  Jeg så den hurtighed, hvormed denne vildfarelse spredte sig. Der blev vist mig et jernbanetog, der gik med lynets hastighed. Engelen bad mig se nøje efter. Jeg fæstede mine øjne ved toget. Det syntes, som om hele verden befandt sig om bord. Derpå viste han mig togføreren, en smuk, statelig mand, som alle de rejsende så op til og højagtede. Jeg blev forlegen og spurgte min ledsagende engel, hvem denne var. Han sagde: "Det er Satan. Han er togføreren i skikkelse af en lysets engel. Han har taget verden til fange. De er hildet i stærke vildfarelser, så at de tror løgnen, for at de skal dømmes. Hans medhjælper, som er den højeste i rang næst efter ham, er lokomotivføreren, og andre af hans medhjælpere, beklæder forskellige stillinger, efter som han måtte behøve dem, og med lynets hastighed går de alle til fortabelse."ret

(318)  Jeg spurgte engelen, om der ikke var nogen igen. Han bad mig se i modsat retning, og jeg så en lille skare, der gik på en smal sti. De syntes alle at være fast forenet ved sandheden. Denne skare havde et bekymret udseende, som om den havde gennemgået alvorlige prøvelser og kampe. Og det syntes, som om solen netop var kommet frem bag en sky og skinnede på deres ansigter, hvilket bibragte dem et udtryk af sejr, som om deres strid næsten var til ende.ret

(318)  Jeg så, at Herren har givet verden anledning til at opdage snaren. Dette ene er bevis nok for en kristen, hvis intet andet forelå: at der ikke gøres forskel på det dyrebare og det slette. Thomas Paine, hvis legeme nu er hensmuldret til støv, og som vil opstå i den anden opstandelse ved slutningen af de tusinde år for at få sin løn og lide den anden død, fremstilles af Satan som værende i himlen, hvor han er højt ophøjet. Satan benyttede ham på jorden, så længe han kunne, og nu fortsætter han den samme gerning ved at påstå, at Thomas Paine er så højt ophøjet og hædret i himlen; han vil give det udseende af, at denne mand forkynder den samme lære der, som han forkyndte her nede. Og nogle, der med forfærdelse har betragtet hans liv og død og hans fordærvelige lære, medens han levede, finder sig nu i at lade sig undervise af ham en af de sletteste og mest fordærvede iblandt mennesker, en, som foragtede Gud og hans lov.ret

(319)  Han, som er løgnens fader, forblinder og bedrager verden ved at udsende sine engle for at tale i apostlenes sted og give det udseende af, at de modsiger, hvad de skrev efter Helligåndens diktat, medens de var på jorden. Disse løgnagtige engle får apostlene til at forvanske deres egen lære og til at erklære, at den er blevet forfalsket. Det fryder Satan ved en sådan fremgangsmåde at kunne hensætte bekendende Kristne, ja hele verden, i uvished angående Guds ord. Den hellige bibelbog står ham direkte i vejen og krydser hans planer, og derfor leder han menneskene til at betvivle dens guddommelige oprindelse. Derpå fremstiller han den vantro Thomas Paine, som om denne mand ved sin død blev ført ind i himlen og nu sammen med de hellige apostle, som han hadede her på jorden, var beskæftiget med at undervise verden.ret

(320)  Satan giver hver af sine engle et hverv at udføre. Han pålægger dem alle at være fiffige, snu og listige. Han pålægger nogle af dem at spille apostlenes rolle og tale på deres vegne, medens andre skal optræde som vantro og ugudelige mennesker, der i døden forbandede Gud, men nu viser sig som meget religiøse. Der gøres ingen forskel mellem de helligste apostle og de sletteste fritænkere. Man lader dem alle forkynde den samme lære. For Satan er det ligegyldigt, hvem han lader tale, når han blot opnår sin hensigt. Han var nøje knyttet til paine her på jorden og bistod ham i hans gerning, og det er en let sag for ham at kende netop de ord og den håndskrift, der blev benyttet af Paine, der tjente ham med en sådan troskab, og som fuldførte hans hensigt på en så fortrinlig måde. Satan dikterede en stor del af Paines skrifter, og det er en let sag for ham nu at diktere Indskydelser ved sine engle og give det udseende af, at disse tanker kommer fra Thomas Paine. Dette er Satans mesterstykke. Al denne lære, der påstås at stamme fra apostlene, fra hellige og fra ugudelige mennesker, der er afgået ved døden, kommer direkte fra hans majestæt Satan.ret

(320)  Når Satan påstår, at en mand, som han elskede så højt, og som hadede Gud med et så fuldkomment had, nu skulle være sammen med de hellige apostle og engle i herligheden, burde dette være tilstrækkeligt til at fjerne dækket fra alles øjne og afsløre for dem Satans mørke, hemmelighedsfulde gerninger. Han siger i virkeligheden til verden og til de vantro: "Det er ligegyldigt, hvor ugudelige I er; det er ligegyldigt, om I tror på Gud og bibelen eller ikke. Lev, som I ønsker, himlen er jeres hjem; for alle ved, at dersom Thomas Paine er i himlen og er så højt ophøjet, vil de visselig også komme dertil." Dette er så iøjnefaldende, at alle må kunne indse det, hvis de vil. Ved personer som Thomas Paine udfører Satan nu, hvad han har forsøgt at gøre, siden han faldt. Ved sin magt og ved løgnens undere river han grundvolden bort under de kristnes håb og slukker den sol, der skal oplyse den trange vej til himlen. Han leder verden til at tro, at bibelen ikke er inspireret, at den ikke er bedre end en eventyrbog, medens han frembyder noget til at indtage dens plads, nemlig spiritistiske foreteelser.ret

(321)  Her er et virkemiddel, der er fuldstændig hans eget og står under hans kontrol, og han kan få verden til at tro, hvad han vil. Den bog, der skal dømme ham og hans tilhængere, stiller han i skyggen, netop hvor han ønsker at have den. Verdens frelser gør han til et almindeligt menneske og intet mer; og ligesom den romerske vagt, der vågede ved Jesu grav, udbredte det falske rygte, som ypperstepræsterne og de ældste lagde dem i munden, således vil arme, forførte tilhængere af disse foregivne spiritistiske manifestationer gentage og søge at give det udseende af, at der ikke er noget overnaturligt ved vor Frelsers fødsel, død og opstandelse. Efter at have stillet Jesus i baggrunden henleder de verdens opmærksomhed på sig selv og på deres mirakler og løgnens undergerninger, som, påstår de, langt overgår Kristi gerninger. Således fanges verden i snaren og dysses i en følelse af tryghed for ikke at opdage det forfærdelige bedrag, før de syv sidste plager udgydes. Satan ler, når han mærker, at hans planer lykkes så godt, og at hele verden går i snaren.ret

næste kapitel