(331) Jeg så, at kirkesamfundene er blevet mere og mere fordærvede siden den tid, da den anden engel forkyndte deres fald. Af navn er de Kristi efterfølgere, men det er umuligt at skelne dem fra verden. Præsterne henter deres tekster fra Guds ord, men prædiker smiger. Dette møder ingen modstand i det naturlige hjerte; det er kun sandhedens ånd og kraft samt frelsen i Kristus, det kødelige hjerte nærer afsky for. I den gængse forkyndelse er der intet, som vækker Satans vrede, bringer syndere til at bæve eller stiller hjerte og samvittighed over for en nær forestående doms forfærdelige virkeligheder. Ugudelige mennesker finder i almindelighed behag i et skin af fromhed uden sand gudsfrygt, og de vil hjælpe og støtte en sådan kristendom. ret
(331) Engelen sagde: Intet andet end retfærdighedens hele rustning kan sætte et menneske i stand til at overvinde mørkets magter og til at opretholde sejren over dem. Satan har taget menighederne som et samfund i fuld besiddelse. Men dvæler ved menneskers udsagn og gøren og laden i stedet for ved Guds ords tydelige, skarpe sandheder, dens ånd og venskab med verden er fjendskab mod Gud. Når sandheden i sin enfoldighed og kraft, sådan som den er i Jesus, stilles op imod verdens ånd, vækkes forfølgelsens ånd øjeblikkelig til live. Mange, mange, der gør krav på at være kristne, kender ikke Gud. Det naturlige hjerte er ikke forandret, og det kødelige sind er stadigvæk i fjendskab mod Gud. De er Satans tro tjenere til trods for, at de har tiltaget sig et andet navn. ret
(332) Jeg så, at siden Jesus forlod det hellige i den himmelske helligdom og gik inden for det andet forhæng, er kirkesamfundene blevet fyldt med alle hånde urene og afskyede fugle. Jeg så stor ugudelighed og moralsk fordærvelse i disse samfund; og dog bekender deres medlemmer sig til at være kristne. Deres bekendelse, deres bønner og deres formaningstaler er en vederstyggelighed i Guds øjne. Engelen sagde: "Gud er led ved deres forsamlinger. De lever i egoisme og øver svig og bedrag uden at føle samvittighedsbebrejdelse, og alle disse onde træk dækker de med religionens kappe." De navnkristne samfunds hovmod blev fremstillet for mig. Gud er ikke i deres tanker; deres kødelige sind dvæler ved dem selv. De pryder deres usle, forkrænkelige legemer og betragter derpå sig selv med tilfredshed og velbehag. Jesus og englene ser på dem i vrede. Engelen sagde: "Deres synder og deres hovmod når lige til himlen. Deres lod er dem beredt. Retfærdighed og dom har slumret længe, men vil snart vågne. Hævnen hører mig til, og jeg vil gengælde, siger Herren." Den tredje engels frygtelige trusler vil blive til virkelighed, og alle de ugudelige vil komme til at drikke af Guds vredes vin. En talløs hær af onde engle spredes over hele landet og fylder kirkesamfundene. Disse Satans redskaber betragter de religiøse samfund med fryd; for kristendommens kappe skjuler den største forbrydelse og ugudelighed. ret
(333) Hele himlen ser med harme, hvorledes menneskelige væsener, Guds hænders gerning, af deres medmennesker er blevet sænket ned i det største dyb af elendighed og stillet på samme trin som umælende dyr. Såkaldte efterfølgere af den kære frelser, som altid rørtes til medlidenhed ved synet af menneskelig smerte, hengiver sig med iver til denne store og forfærdelige synd og handler med slaver og menneskesjæle. Menneskelig kval føres omkring fra sted til sted, købes og sælges. Engle har nedtegnet det hele; det står skrevet i bogen. Gudfrygtige trælles og trælkvinders, fædres, mødres og børns, brødres og søstres tårer er gemt på flaske i himlen. Endnu kun en kort stund vil Gud holde sin vrede tilbage. Hans harme brænder imod dette land, og da navnlig imod de religiøse samfund, der har billiget denne frygtelige trafik og selv drevet den. Mange, som bekender sig til at følge den ydmyge og sagtmodige Jesus, betragter en sådan uretfærdighed, en sådan undertrykkelse og sådanne lidelser med en hjerteløs ligegyldighed. Og mange af dem kan med en afskyelig tilfredshed selv påføre andre denne ubeskrielige kval og vover alligevel at tilbede Gud. Dette er ligefrem bespottelse; Satan fryder sig over den og håner Jesus og englene for en så selvmodsigende handlemåde og siger med djævelsk triumf: "Sådanne er Kristi efterfølgere!" ret
(333) Disse såkaldte kristne læser om martyrernes lidelser, og tårer rinder ned ad deres kinder. De undres over, at mennesker nogensinde kunne blive så forhærdede, at de ville øve en sådan grusomhed mod deres medmennesker. Men de, der tænker og taler således, holder samtidigt menneskelige væsener i slaveri. Og ikke nok med det; de sønderriver naturens bånd og undertrykker grusomt deres medmennesker. De kan påføre andre den mest umenneskelige tortur med den samme ubarmhjertige grusomhed, som katolikker og hedninger har udvist mod Kristi efterfølgere. Engelen sagde: "På den dag, da Guds straffedom skal fuldbyrdes, vil det gå hedningerne og pavekirkens tilhængere tåleligere end sådanne mennesker." De undertryktes råb er steget op til himlen, og engle står forbavsede over de uhørte, kvalfulde lidelser, som mennesker, der er dannet i skaberens billede, påfører deres medmennesker. Engelen sagde: "Undertrykkernes navne er skrevet med blod, overkrydset med striber efter slag og vædet med smertens bitre, brændende tårer. Guds vrede vil ikke lægge sig, før dette oplyste land har drukket bærmen af hans vredes bæger, før han har betalt Babylon dobbelt. Betal hende, som hun har betalt jer, og gengæld hende dobbelt efter hendes gerninger; skænk hende dobbelt i det bæger, som hun har iskænket!" ret
(334) Jeg så, at slaveejeren vil komme til at svare for sin slaves sjæl, som han har holdt i uvidenhed, og slavens synder vil blive hjemsøgt på hans Herre. En slave, som blev holdt i uvidenhed og undertrykkelse, som ingen kundskab havde om Gud eller bibelen, og som intet frygtede uden sin Herres pisk og indtog en lavere stilling end de umælende dyr, kan Gud ikke give adgang til himlen. Men han gør det bedste for ham, som en medlidende Gud kan gøre. Han lader ham blive som om han aldrig havde været til, hvorimod hans Herre må gennemgå de syv sidste plager og derefter stå frem i den anden opstandelse og lide den over al måde frygtelige anden død. Da vil Guds retfærdighed være sket fyldest. ret