Kristen afholdenhed og bibelhygienisk renhed kapitel 1fra side7

tilbage

Generelle principper i Kristen afholdenhed.

(7)  Mennesket kom fuldkommen i sin organisering og smukke form, fra sin Skabers hånd. At mennesker så i seks tusinde år har modstået en stadig øgende tyngde sygdom og forbrydelser er et afgørende bevis på udholdenhedens kraft, som de først blev begavet med. Og selvom menneskene før syndfloden generelt hengav sig til synd uden grænser, var det mere end to tusinde år siden, før at overtrædelsen af naturloven kunne mærkes rigtigt. Havde Adam oprindeligt ikke haft større fysisk kraft end menneskene har i dag, ville slægten inden længe uddø. ret

(7)  Gennem efterfølgende generationer siden syndefaldet, har tendensen stadig gået nedad. Sygdom er blevet overført fra forældre til børn, fra slægt til slægt. Endog børnene i vuggen lider, fra de lidelser som er forsaget af deres forældres synder. ret

(7)  Moses, den første historieskriver, giver en præcis beretning af det sociale og personlige liv i de første dage af verdens historie, men vi finder ingen optegnelse om at et barn fødes blind, døv, forkrøblet eller åndssvækket. Intet tilfælde står nedskrevet af naturlig død i barndommen eller den tidligere manddom. Nekrologerne i første Mosebog lyder således: ”Således blev hans fulde levetid 930 år, og derpå døde han.” Om andre siges det således: ”Då udåndede han. Og Abraham døde i en god alderdom, gammel og mæt af dage.” Det var så sjældent for en søn at dø før sin far, men da det skete, var det betydningsfuldt at skrive det ned: ”Haran døde i sin fader Taras levetid.” [Første Mosebog 5,5. 8; 25,8; 11,28.] Patriarkerne fra Adam til Noah levede, med få undtagelser, i næsten et tusinde år. Siden da faldt levealderen. ret

(8)  Ved tidspunktet for Kristi første komme, var slægterne allerede så degenereret at ikke kun de gamle, men også de midaldrende og unge, blev bragt fra alle byer til Frelseren, for at blive helbredt for deres sygdomme. Mange arbejdede under en ubeskrivelig elendighed. ret

(8)  Overtrædelse af fysiske lov, med de efterfølgende lidelser og for tidlig død, har længe været så fremherskende at disse resultater betragtes som menneskehedens særlige lod; men Gud skabte ikke slægten i en så svag tisltand. Denne tilstand af tingene er ikke Forsynets værk, men menneskenes værk. Det har ført til forkerte levevaner, - ved at overtræde de love som Gud har gjort for at styrke menneskenes tilværelse. En stadig overtrædelse af naturens love er en stadig overtrædelse af Guds lov. Havde menneskene altid været lydig mod tibuds-loven, ført de forskrifters levende principper ud i livet, ville den forbandelse af sygdom der nu oversvømmer verden ikke eksistere. ret

(8)  “Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud, og at I ikke tilhører jer selv?” [1 Korinter 6,19.] Når menneskene tager en kur som unødigt udbreder deres vitalitet eller omtåger deres forstand, synder de imod Gud; de ærer ham ikke i deres legeme og ånd, som er hans. ret

(8)  Til trods for den hån og foragt som blev givet ham, udbredes Guds kærlighed stadig over slægten; og han lader lyset skinne, får mennesket i stand til at se for at kunne leve et fuldkomment liv må han adlyde de naturlige love der behersker hans krop. Hvor vigtigt er det da at mennesker vandrer i dette lys, udøver alle sine kræfter, både kropsligt og med sindet til Guds ære. ret

(8)  Vi er i en verden som står imod retfærdighed, eller karakterrenhed, især væksten i nåden. Hvor vi end ser os omkring, ser vi besmittelse og fordærv, deformitet og synd. Hvor meget går alt dette ikke imod det arbejde der skal udrettes i os, lige før vi modtager udødelighedens gave! Guds udvalgte må stå uplettet midt i det fordærv der myldrer omkring dem i disse sidste dage. Deres kroppe må gøres hellige, deres ånd ren. Hvis dette værk skal udføres, må det straks sættes alvorligt og forstandigt i gang. Guds ånd bør have fuldkontrol, indflydelse på enhver handling. ret

(9)  Sundhedsreformen er en gren af det store væk, som skal udruste et folk til Herrens komme. Den er tæt forbundet med den tredje engels budskab, ligesom hånden er til legemet. Mennesker har taget let på tibuds-loven; alligevel vil Herren ikke komme at straffe lovovertræderne, uden at første sende dem et advarselsbudskab. Mænd og kvinder kan ikke overtræde den naturlige lov ved at føje en fordærvet appetit og lystne lidenskaber, uden at Guds lov er overtrådt. Derfor har han ladet sundhedesreformens lys skinne på os, så vi kan erkende syndigheden i at bryde love, der er oprettet for vort bedste. Vor himmelske Fader ser menneskenes yderste beklagelige tilstand, mange af dem ikke kender til, og ignorer de hygiejniske principper. Og det er i kærlighed og medynk mod slægten at han får lyset til at skinne på sundhedsreformen. Han offentliggør sin lov og dets straffe, for at alle kan erfare hvad der er til deres bedste. Han proklamerer sin lov så tydeligt, og gør den så fremtrædende, at den er som by på et bjerg. Alle intelligente væsener forstår det hvis de vil. Ingen andre står til ansvar. At gøre den naturlige lov tydelig, og påskynde lydighed mod den, det er et arbejde som går sammen med den tredje engels budskab. ret

(9)  Uvidenhed er ingen undskyldning for at overtræde loven. Lyset skinner klart, og ingen behøver at være uvidne; for den store Gud selv er menneskenes instruktør. Alle er bundet af den helligste pligt, at være opmærksom på sund filosofi, og ægte erfaring som Gud nu giver dem om sundhedsreformen. Han vil at emnet skal gøres bekendt, og det almindelige menneske inspireres til at undersøge det; for det er umuligt for mænd og kvinder, så længe de er underlagt syndige, sundhedsødelæggende og hjerneudmattende vaner, at de påskynder den hellige sandhed. De som gerne vil informere sig selv om den virkning syndige udsvævelser har på sundheden, og som begynder reformarbejdet, helt fra selviske motiver, kan derved sætte sig selv der hvor Guds sandhed kan nå deres hjerter. Og, på den anden side, de som er blevet nået ved at fremstille Bibelsandheden, er i en position hvor samvittigheden vækkes til sundhedsspørgsmålet. De ser og mærker nødvendigheden af at bryde med tyranniserende vaner og den appetit som har hersket så længe over dem. Der er mange som tager imod Guds ords sandheder, deres dømmekraft er blevet overbevist af de klareste beviser; men de kødelige ønsker, råber på tilfredsstillelse, kontrol af forstanden, og de forkaster sandhed fordi den konflikter med deres lystbetonede ønsker. Mange tanker må gå på så lavt niveau, at Gud ikke kan hverken arbejde for dem eller med dem. Deres tankestrømme må ændres, deres moralske sanser må vækkes, før de kan mærke Guds krav. ret

(10)  Apostlen Paulus formaner menigheden: “Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse.” [Romerne 12,1.] Syndige udsvævelser besmitter kroppen, og gør mennesker uegnet til åndelig tilbedelse. Han som værner om det lys som Gud giver ham på sundhedsreformen, er en vigtig hjælp til helligelse ved sandheden, og udrustes til udødelighed. Men hvis ignorerer dette lys, og lever i overtrædelse af naturlovene, må han betale straffen; hans åndelige kræfter omtåges, og hvor ofte kan han udvikle hellighed i Gudsfrygt? ret

(10)  Mennesker har forurenet sjælstemplet, og Gud kalder dem til at vågne op, og kæmpe med al deres kraft for at vinde deres Gudgivne mandighed tilbage. Intet andet end Guds nåde kan overbevise og omvende hjertet, fra ham alene kan vanens slave få en kraft der bryder lænkerne og binder dem. Det er umuligt for et menneske at bringe sit legeme som et levende offer, helligt og antageligt for Gud, når han fortsætter med at føje sine vaner som berøver ham fysisk, mental og moralsk livskraft. Apostlen siger også: “Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.” [Romerne 12,2.] ret

(11)  Jesus, sad på oliebjerget, og underviste sine disciple om de tegn der ville ske ved hans komme: ”Thi ligesom i Noas dage, således skal det gå ved Menneskesønnens komme. Som de levede i dagene før syndfloden: de åd og drak, tog til ægte og gav til ægte lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og de ænsede intet, før syndfloden kom og rev dem alle bort sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme.” [Matthæus 24,37-39.] De samme synder som verden blev pådraget i Noas dage, er i vor tid. Nu fører mænd og kvinder deres spise og drikke så vidt, at det ender i grovædderi og drukkenskab. Denne fremherskende synd, give efter for en fordærvet appetit, menneskenes betændte lidenskaber på Noas tid, og leder til udbredt fordærv. Overtrædelse og syn når til himlen. Denne moralfordærvelse blev til sidst fejet bort fra jorden ved vandfloden. Den samme grådigheds og drukkenskabs-synd har omtåget Sodomas indbyggeres moralsans, så at forbrydelser virker som en fryd for denne onde bys onde indbyggere. Således advarer Kristus verden: ”Eller som det gik til i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede, og på den dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himmelen og ødelagde dem alle på samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åbenbares.” [Luke 17, 28-30.] ret

(12)  Her har Kristus givet os den vigtigste lektie. Han påpeger faren over for os, at gøre spise og drikke til det altafgørende. Han bringer resultatet af en tøjlesløs eftergivelse af appetitten. De moralske kræfter svækkes, så at synden ikke ser så syndig ud. Der tages let på forbrydelse, og lidenskaben kontrollerer sindet, indtil de gode principper og indskydelser lues bort, og Guds bespottes. Alt dette er resultatet af at spise og drikke over måde. Dette er den tilstand af de ting som Kristus erklærer, vil eksistere ved hans genkomst. ret

(12)  Frelseren bringer os noget højere at slide for, end blot det vi skal spise og drikke, og hvad vi skal klæde os i. Spise og drikke og klæder kan gå i et sådant omfang at det bliver til forbrydelser. De er blandt de sidste dages mest markante synder, og udgør et tegn på Kristi snarlige komme. Tid, penge og kræfter, som tilkommer Herre, men som han har betroet os, bortødsles på overfladiske klæder og luksus til en forvansket appetit, som fornedrer vitalitet, og bringer lidelse og fordærv. Det er umuligt at bringe vore legemer et levende offer til Gud, når vi hele tiden fylder dem med fordærv og sygdom, ved vor egne syndige udsvævelser. ret

(12)  Der må skaffes kundskaber om hvordan der skal spises, drikkes og klædes så at man forbliver sund. Sygdom er resultatet af at overtræde naturens lov. Vor første pligt, en pligt som tilkommer Gud, for vore selv, og vore medmennesker, er at adlyde Guds love. Dette indbefatter sundhedslovene. Hvis vi er syge, bebyrder vi vore venner en meget tung belastning, og sætter os selv ude af stand til at gøre vor pligt, enten i familien eller for vor næste. Og resultatet bliver en for tidlig død, påfører vi andre lidelse og sorg, berøver vi vor næste den hjælp vi kunne have givet dem; berøver vi vor familie den trøst og hjælp som de kunne have fået fra os, og berøver Gud den tjeneste han kræver af os, for at fremme hans ære. Overtræder vi da ikke Guds lov i allerhøjeste forstand? ret

(13)  Men Gud er medfølende og ømhjertet, og når lyset kommer til dem som har skadet sig selv ved syndige udsvævelser, hvis de angrer og søger tilgivelse, accepterer han dem nådigt. Men hvilket et lavere og medynkende offer til sidst, at bringe en ren og hellig Gud! Oh, hvilken øm barmhjertighed, at han ikke afviser den stakkels rest af livet der er tilbage for den lidende og angrende synder! Pris til Gud, som redder sjæle som fra ilden! ret

(13)  Synspunktet om at åndelighed er modsætningen til sundhed, er Satans påfund. Bibelens religion er ikke modsætningen til hverken det sunde legeme eller ind. Guds Ånds indflydelse er den allerbedste medicin mod sygdom. Himlen er helt sund; og jo dybere den himmelske indflydelse erkendes, des mere vil den syge der tror blive helbredt. Kristendommens sande principper åbner en kilde for alle med uvurderlig lykke. Religion er et stadigt kildeudpring, hvorfra den kristne kan drikke som han vil, af en uudtømmelig kilde. ret

(13)  Det forhold som er mellem sin dog krop er meget nært. Når den ene påvirkes mærker den anden det. Sindets tilstand påvirker det fysiske systems sundhedstilstand. Hvis sindet føler sig fri og glad, gør samvittighedsfulde gode gerninger og er tilfreds med at gøre andre lykkelige, skaber den en glæde som virke tilbage på hele kroppen, skaber fri blodcirkulation, og en fremmer hele kroppen. Guds velsignelse er en helbredende kraft, og de som har overflod af hjælpe andre, vil erkende de forunderlige velsignelser i både hjerte og liv. ret

(13)  Mennesker som føjer sig i forkerte og syndige levevaner, fraviger den guddommelige sandheds kraft, at bruge den sandhed i hjerte som opliver de moralske kræfter, som lader til at være paralyseret. Han som har en stærkere og klarere forståelse end tidligere har fastholdt sin sjæl til den evige Klippe. Også hans fysiske sundhed forbedres ved at erkende sin sikkerhed i Kristus. Guds særlige velsignelse der hviler over ham der modtager, er sundhed og styrke i sig selv. ret

(14)  Dem som vandrer på visdommens og hellighedens sti, finder at ”gudsfrygten er nyttig til alt og har forjættelse både for det liv, som nu er, og for det, som kommer.” 1.Timotius 4,8. De er klar over livets virkelige glæder, og bekymres ikke over spildt tid, eller bange anelser, sådan den verdslige for ofte er det, når de ikke adspredes af spændende fornøjelser. Gudsfrygt konflikter ikke med sundhedslovene, men er i harmoni med dem. Herrens frygt er grund for al virkelig fremgang. ret

næste kapitel