(85) Moden behersker verden; og den er en tyrannisk herskerinde, der ofte tvinger sine tilængere at underlægge sig den største ubekvemmelighed og ubehagelighed. Moden belaster uden årsag, og samler uden nåde. Den har en fascinerende kraft, og står parat til at kritisere og latterliggøre alle som ikke følger med i dens kølvand. ret
(85) Satan, opfinderen og primusmotor for modens stærkt forandrende, og umættelige dekreter, har altid travlt med at gøre noget nyt, som skal være til skade for fysisk og moralsk sundhed; og han jubler over at hans bedrag lykkes så godt. Døden ler over den sundhedsødelæggende tåbelighed og modedyrkernes blinde iver, ved modens alter, fører dem let under Satans dominans. Guds lykke og gunst lægges på hendes alter. ret
(85) Vi ser at verden er optaget af tomme fornøjelser. Klæderne får de første og bedste tanker for den største del, og sind og hjertets dannelse forsømmes. Også af dem. der bekender at elske og holde Guds bud, er der nogle som efteraber denne klasse så tæt som de overhovedet kan, og beholde kristennavnet. Nogle af de unge er ivrige efter at vise at de gerne vil opgive det kristne navn, hvis de blot kan føje sig i deres forfængelighed for klæder. ret
(85) Om søndagen viser mange populære kirker sig mere som et teater, en et sted hvor Gud tilbedes. Der vise alle former for moderigtig stil. Mange af de fattigere har ikke mod til at gå ind i sådanne bedehuse. Selvom deres enkle klæder er pæne, bemærkes modsætningen af deres mere velhavende søstre, og denne forskel får dem til at føle sig forlegne. Nogle prøver at s ud som de velhavende, med pyntede kjoler af en ringere kvalitet, for t efterligne mere kostbare klæder. Fattige piger, får kun en lille løn, bruger ofte deres sidste håndøre på at klæde sig dem, der ikke er nødt til at tjene til deres eget ophold. Som konsekvens, har de ikke lagt til side, hvis de bliver syge, intet lægges i Guds forrådskammer, ingen tid til at forbedre sindet eller studere Guds ord, ikke tid til bøn i det skjulte, eller bedemøder. ret
(86) Det er et sørgeligt faktum at mange bekendende kristne kvinder står i spidsen for at beskytte moden; og dem som ikke tror på region, følger i deres fodspor. Nogle som, i deres bestræbelser for at være med på den altid foranderlige klædestil, må klare afsavn under ydmyge omstændigheder, og arbejde langt ud over deres styrke, for at beholde deres plads i modesamfundet. Denne fristelse er så stærk at nogle, når de prøver at nå deres mål, gør sig skyldig i uærlighed og tyveri. Mange ledes til fordærv, i ønsket om at smykke sig selv. Bekendende kristne, som ved deres eksempel, har åbnet døren for deres svage søster, vil få et frygteligt regnskab at så over for på opgørets dag. De uerfarne er fortryllet af at vise respekt for dem, der klæder sig stilrent, bliver så bedåret over at intet er for dyrebart til kunstige dekorationer. ret
(86) Når overflødig kjolepynt og smykker kan undgås, som går i mod vor bekendelse som sagtmodige og beskedne Jesu efterfølgere, vil vi ikke være imod den korrekte smag, pænhed og orden i klæderne. Der er dem som ikke bekymrer sig om deres udseende, og snakker altid om stolthed i tøjet. De tror det er en dyd at være usoigneret, og klæde sig uordentligt eller smag. De sætter sømmelighed og pæn sammen med stolthed, og undskylder sig selv for deres forsømmelig udseende, endog om sabbaten, under påskud at skille sig ud fra verden, som Guds ord forlanger af sit folk. Hvis disse personer arrangeret at møde en ven verden ærer, og de ønskede at blive æret af ham, vil de tage sig selv ud i deres bedste udseende, med pæneste klæder de kan skaffe. Når de mødes om sabbaten til at tilbede den store Gud, tror de det har ingen betydning, hvilke klæder de vise sig i, eller hvilken tilstand deres person er i. I Hans hus, som er som den Allerhøjestes modtaeværelse, hvor himmelske engle lytter på, samles de med kun lidt respekt eller ærbødighed. Alle som mødes om sabbaten, for at tilbede Gud, bør, om muligt, have pæne og praktiske og passende klæder på i bedehuset. Det er en vanære for sabbaten, for Gud og for hans hus, for dem der bekender at tro at sabbaten er helliget Herren og ærværdig, at bære tilsvinede klæder som de har båret under arbejdsugens arbejde, hvis de kan få noget mere passende. ret
(87) Kristus fremstiller sine efterfølgere som jorden salt og verdens lys. Uden kristnes frelsende indflydelse, vil verden gå til i sit eget fordærv. Se på den klasse kristendomsbekendere der er beskrevet, som ikke bekymrer sig om deres klæder og person, og taber i forretninger. Tænk hvis vor Frelser var på jorden, vil han da udpege dem som jordens salt og verdens lys? – Nej, aldrig. Sande Kristne ophøjes i deres omgang; og så længe de tror den skal være en synd for nedlandende til tåbelige indbildninger, er de høflige, venlige og næstekærlige. Deres ord er oprigtige og sande. De er trofast i deres omgang med deres brødre og med verden. De undgår overflødighed og fremvisning ed deres klæder; men deres klæder er ærbare, og ordnet pænt og smagfuldt på personen. De er mere ivrige efter at deres kroppe er i en tilstand der ærer Gud, end at de skal være iklædt efter modens seneste diktater. ret
(87) De lidelser kvinder får af usunde klæder, kan ikke vurderes. Mange er blevet invalide på livstid, fordi de går med til modens krav. Sundhed og liv er blevet ofret for umættelig godhed. Mange lader til at tro at de behandler deres kroppe som det behager dem; men de glemmer at de ikke selv har deres kroppe. Skaberen som formede dem gør krav på dem, som de ikke bare kan kaste fra sig. Alle unødige overtrædelser af vor naturs love er i virkeligheden overtrædelse af Guds lov, og er synd i Himlens øjne. Skaberen vidste hvordan menneskekroppen skulle formes. Han behøvede ikke at konsultere nogen om deres ideer om skønhed. Gud som skabte alt der er elskeligt og herligt i naturen, forstod hvordan menneskeformen gøres smuk og sund. De moderne forbedringer på hans plan er en forhånelse mod Skaberen. De deformerede det som han har gjort fuldkomment. ret
(88) Det er Satns plan at fordreje alle funktioner på os, så livet gøres elendigt, og Gud vanæres med de skabninger han har gjort. Hvis kvinder gør verdens skikke til deres kriterium, vil de hverken fysisk eller mentalt, egne sig til livets pligter. Mange har gjort sig usigelig skade, ved at binde deres talje stramt. Deres kraft til at gøre godt i familien og i samfundet formindskes stærkt; og hvis de er mødre, berøves deres børn for livskraft. Når der strammes om taljen, hæmmes blodcirkulationen, og de indre organer besnæres og trænges ud af stedet, og kan ikke udrette deres arbejde ordentligt. Under sådanne omstændigheder er det umuligt at ånde helt ind. Således sker de skadelige åndedrag kun i de øvre dele af lungerne, og resultatet bliver ofte feber og sygdom. ret
(88) De fleste kvinder erkender ikke farer, der kommer af at stramme taljen, selvom mange gode skrivere har behandlet dette emne. Mange kræver at stramme pyntesnore, nu bliver næsten eller helt aflagt, og disse tror at disse bemærkninger er ubetimelige; men i dag er det sandt, de fleste kvinder bærer for stramt for at de vitale organer kan virke. Alle klædningsgenstande på personen, bør bæres så løst, at tøjet følger med når armen hæves. ret
(88) En anden fejl med nutidens dameklæder, er hvordan de bære deres skørter, så at vægten kun understøttes hofter. Denne tunge vægt presser på tarmene, trækker dem nedad, og gør maven svag og mærker en træthed, som gør en foroverbøjet. Dette skaber flere kramper i lungerne, og forhindrer dens rette arbejde. Blodet bliver uren, og hudens porer kan ikke arbejde, resulterer i sygdom og gulfarvning, og skønheden og sundheden er væk. Damer kan ty til kosmetik, der genopretter ansigtets glød, men de kan ikke få sundhedens glød tilbage. Det som gør huden mørk og snusket, omtåger også ånden, og ødelægger sindets glæde og fred. Enhver kvinde som værdsætter sundheden bør undgå at hæng noget på hofterne. Skuldrene bør tage vægte for al det tøj personen bærer. Dette vil gå så vidt som at forhindre de svagheder der er fremherskende i foruroligende grad blandt kvinder. ret
(89) Benene som dækkes mere end nogen andre dele af kroppen, fordi de er længst fra kredsløbets center, beskyttes ofte ikke nok; medens de vitale organer, som varmes naturligt mere end andre kropsdele, er der en upassende mængde af dække. De tunge forhæng bæres ofte bagtil, skaber varme og blodtilstrømning til de følsomme organer som ligger nedenfor. Denne moderne klædeform er en af de største årsager til sygdomme blandt kvinder. Fuldstændig sundhed beror på fuldkommen kredsløb. Hvis benene er ordentlig klædt til, behøves der mindre antal skørter. Disse bør ikke være så tunge, så benenes bevægelse forhindres, ej heller så lange så det samler jordens fugtighed og snavs, og deres vægt bør bæres fra skuldrene. Klæderne bør være lette at tilberede, der hverken hæmmer blodcirkulationen, eller et frit, helt og naturligt åndedræt. Fødderne bør beskyttes passende fra kulde og fugtighed. Iklædt på denne måde, kan vi motionere i den frie luft, også i morgen eller aftenduggen, eller efter at sneen eller regnen er faldt, uden at være bange for snue. Motion i himlens livgivende luft er nødvendig for en sund blodcirkulation. Det er den bedste sikkerhed imod snue, hoste og indre blodtilstrømning, som ligger til grund for så mange sygdomme. Sand klædereform regulerer alle klædeartikler. Hvis de damer som ikke er sunde vil bortlægge deres moderigtige klæder, iklæde sig passende til udendørs nydelser, og motion i den frie luft, først og fremmest forsigtigt, øge mængden, som de kan klare det, vil mange af dem blive sunde igen, og leve for at velsigne verden med deres eksempel og deres hænders arbejde. ret
(90) Det er ikke Guds vilje, at mænd og kvinder skal dø før tiden, og efterlade deres arbejde ufærdigt. Han vil have at vi udlever vore dage i fuld målestok, med alle organer frie til at gøre sit bestemte arbejde. Mange beklager sig over Guds forsyn når sygdom og død fjerner hjemmets medlemmer; men det er urimeligt at anklage Gud, med det som bare er resultat af de har overtrådt de naturlige love. ret
(90) Moderbevidste mødre klæder deres små piger ligeså usundt, som de klæder sig selv. Deres taljer presses sammen i en tidlig alder, og benene får kun lidt beskyttelse, skønt naturens kræfter behøver alle muligheder, for at få dem til udvikle den fysiske ramme. Benene er ikke blevet formet til at klare det samme som ansigtet blev. Børn som er iklædt efter moden, kan ikke være så meget udendørs, medmindre vejret er til det. Derfor holdes de inde i dårligt ventilerede lokaler, af frygt for at blive forkølet; og har det nok godt med deres moderne klædestil. Men hvis de klædes komfortabelt, vil det ikke skade dem at motionere frit ude om sommeren eller vinteren. Usunde klæder får mange børn i en invalid tilstand, ellers får de en tidlig død, som det ofte sker. Derved fylder moden hjemmene med invalider i slaveri, og vore kirkegårde med små grave. ret
(91) Mødre, ønsker I ikke at jeres børn skal leve og blomstre af sundhed? Lær hende da at klæde sig sundt. Hvis du elsker hende og ønsker hendes bedste, hvorfor lærer du hende ved dit eksempel, at det ikke er nogen synd at ødelægge det menneskelige fra det guddommelige? Af hvilken grund kan du give Skaberen for at deformere hans håndværk? Vend bort fra modebillederne, og studér menneskeorganismen. Vi er fantastisk og forunderligt gjort, og vi skal bringe vore legemer som et levende offer til Gud. Hvordan kan kristne mødre tilbede ved modens skrin, og stadig være loyale mod himlens Gud? Det er umuligt; ”I kan ikke både tjene Gud og mammon.” [Lukas 16,13.] I kan ikke bruge tid og talenter på verden, og alligevel holde jeres sind og krop i en tilstand, til at gøre det arbejde I har fået betroet, at oplære jeres børn til Gud, og hjælpe dem til fysisk udvikling, så det skal blive til velsignelse for dem til livets afslutning. ret
(91) Små drenge er også klædt så de lavere bind har langt mindre beskyttelse end den over del af kroppen. Benene, er langt fra cirkulationens midte, og kræver større beskyttelse, i stedet for mindre. De vener som fører blodet ud i ekstremiteterne er store, og giver nok af blod til at give varme og næring. Men når blodet køles ned fra disse dele, trækker venerne sig sammen, og cirkulationen formindskes. Yderpunkterne lider ikke kun af kulde, men mangler også næring så benene ikke kan udvikle sig naturligt. En god cirkulation renser blodet, og sikrer sig sundhed, medens en dårligere cirkulation gør blodet urent, og fører til overflydning på de vitale organer. ret
(91) Mødre, hvor klæder I ikke jeres drenge og piger behageligt og ordentligt. Lad deres klæder være enkel, løse og behagelige; klæde deres ben, og særlig anklerne varmt og jævnt; lad dem da tage ud og røre sig i den friske luft, og leve for nyde sundheden og lykken. Det vil tage moralsk mod at bryde modens lænker, og klæde og opdrage dine børn med henblik på sundhed; men resultatet vil betale sig overmådeligt, al selvfornægtelse og besvær er det værd. ret
(92) Mødre ofrer Gudsgiven tid til moden, som burde bruges på at danne deres børns karakter. Sundheden forringes ved at bøje sig over syarbejde, indendøres, lukke solskin og ren luft ud. Anledninger går tabt, som burde udnyttes til at uddannet sindet og lagre det med nyttig kundskab. Derved kvalificeres de ikke til at oplære deres børn til nyttigt arbejde i denne verden, eller udruste dem til den bedre verden. Kvinder bøjer deres skuldre mod et tungt kors. Skulle Kristus kræve det af dem, som hans disciple, så stort et offer, vil de føle at det faktisk var for stort og korset for tungt. Kristus forlanger ikke at hans efterfølgere skal børe så tung en byrde som når de gør sig selv til slaver af moden. ret
(92) Hvis kristne kvinder ledes ud til det gode arbejde, og sætte et eksempel for at klæde sig pænt og enkelt, og med hensyn til sundhed, vil der ske en universel reform. Hvis de vil arbejde ud fra et ophøjet standpunkt, vil de føre deres livsvaner i overensstemmelse med deres krops love, og leve i lydighed med både Guds fysiske og moralske pålæg. Så vil der være færre penge, mindre nervekraft, mindre fysisk styrke, at bruge på kunstige dekorationer, til offer for naturlig skønhed. Vi bør have mere praktiske hustruer og mødre, og mange familier er nu ulykkelige på grund af deres forkerte livsidéer, der bør ske en lykkelig forandring. ret
(92) Menneskehjertet har aldrig været i harmoni med Guds krav. Menneskers tænkemåde har altid prøvet at undgå eller tilsidesætte de enkle og direkte instruktioner fra hans ord. De forskrifter som kræver selvfornægtelse og ydmyghed, som kræver ærbarhed og enkel omgang, optræden og udseende, er blevet ignoreret til enhver tid, endog af de fleste som bekender sig som Kristi efterfølgere. Resultatet har altid været det samme, - at tage verdens mode, skikke og principper. ret
(93) Der er ganske få som forstår deres egne hjerter. Modens forfængelige og ørkesløse elskere kan hævde at være Kristi efterfølgere ,men deres klæder og samtale viser hvad sindet er optaget af og engager kærligheden. Det ydre udseende viser hjertet. Sand forædling finder ikke tilfredshed i kropslig besmykkelse for udseende. En ærbar og gudfrygtig kvinde vil klæde sig anstændigt. Et enkelt udseende vil altid få en fornuftig kvinde til at tage sig bedst ud. Et forædlet og dannet tankesind vil åbenbare sig i valget af et enkelt og passende udseende. Med det helliggjorte hjerter er der ikke plads for tanker om unødig besmykkelse. ret
(93) Studér moderne mindre, og Jesu karakter mere. De største og helligste mænd, var også de mest sagtmodige. Majestæt og ydmyghed blandes i hans karakter. Han kan ikke indkalde himlens hære efter behag; befalingsretten over verdenerne var i hans magt; alligevel blev han fattig for vor skyld, så vi, ved hans armod, kunne blive rige. Denne verdens tiltrækning, dens herlighed og dets stolthed, betyder intet for ham. Han gjorde sagtmodighed og ydmyghed fremtrædende blandt de kristne nådegaver. Kristus bemærkede trangen til klæder, og hen formanede, endog påbød, sin efterfølgere at ikke tillægge for meget til dette. ”Og hvorfor er I bekymrede for klæder? Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.” [Mattæus 6,28. 29.] ret
(93) Således beskriver apostlene den besmykkelse som Kristne bør søge: “Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes: hårfletning og påhængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne.” [1 Peter 3,3-4.] “Det samme skal kvinderne gøre, værdigt klædte med blufærdighed og ærbarhed, så de ikke smykker sig med håropsætning, guld eller perler eller kostbar dragt, (som passer kvinder der bekender gudsfrygt) men med gode gerninger.” [1 Timotius 2,9.] Stolthed og overdådighed i klæder er synder som kvinder er særlige tilbøjelige til; efter disse formaninger relaterer direkte til hende. ret
(94) Af hvilken lille værdi er guld eller perler eller kostelige smykker, når det sammenlignes med Kristi sagtmodighed og ydmyghed. Fysisk elskelighed består i symmetri – en harmonisk deling af parter; men åndelig elskelighed består af harmoni med Kristus – vore sjæles lighed med ham. Kristi nåde er faktisk et uvurderligt smykke. Den ophøjer og forædler ham som har denne; og den påvirker også andre, tiltrækker dem til lysets og velsignelsens Kilde. ret
(94) Kristne søster, arbejd langt mindre for denne tids altid foranderlige moder. Studér hellere det store forbillede, Jesus Kristus, så du ikke vokser bort fra ham. Vær målrettet på at forblive i Vintræet. Hvis du bliver i Kristus, vil du bære megen frugt. Men Da grenen ikke kan bære frugten selv, uden den forbliver i vinen, ”I er mine venner,” siger Kristus, ”hvis I gør, hvad jeg byder jer.” [Joh. 15,14.] ret
(94) Sjælens vækst i nåden, i renhed, i tækkelighed, er lidt efter lidt – et progressivt arbejde; men det må gå uophørligt fremad. Frugten nærmer sig altid fuldkommenhed; den kristne tilegner sig altid Kristi veje og vilje. Men for mange som hævder at være kristne, er der en smertelig vished for at de ikke vokser mod himlen, men vakler hid og did af verdens skikke og praksis. Moden som er går ukærligt og usundt imod naturlovene, er de parate til at acceptere. Ved at beskue disse moder ivrigt, ændres de til den lighed som de beundrer mest. Derved skynder de at tage verdens standard, hvor stolthed og mode fuldender den forvandling i dem, som Satan glæder sig over at se udrettet, og de bliver ustabil som vand. Den sande fromheds stadige og stille virke mister sin livskraft og pålidelighed; “troen; hvis den ikke har gerninger, er den i sig selv død.” [Jak. 2,17.] ret
(95) Der er en klædning som alle børn og unge kan opsøge uskyldigt og få. Det er de helliges retfærdighed. Hvis de blot ville være så villige og udholdende for at opnå dette, som de er for moderne klæder efter verdslig samfunds standard, vil de hurtig iklædes Kristi retfærdighed, og deres navne vil ikke udslettes fra livets bog. Mødre såvel som unge og børn, må bede: ”Skab mig, o Gud, et rent hjerte, giv en ny, en stadig ånd i mit indre.” [Sal 51,12.] Denne hjertets renhed og elskelige ånd er mere dyrebar end guld, både for tid og for evighed. Kun de rene af hjertet skal se Gud. ret
(95) Oplær da jeres børn, mødre, linje for linje og forskrift, så Kristi retfærdighed er den eneste klædning som de kan få adgang til himlen med, og iklædt denne dragt vil de hele tiden gøre det i dette liv, som ærer Gud. ret